Interview
Læsetid: 8 min.

Pragmatisk idealisme

Udland
23. september 2005

Den radikale EU-parlamentariker Anders Samuelsen er aktuel med sin anden bog, debatbogen 'Europas stemmer'. Men et indenrigspolitisk tema er kommet i vejen for en samtale om bogen. Samuelsen har nemlig startet en diskussion om, hvordan Dansk Folkeparti sættes uden for indflydelse, og anbefaler et radikalt samarbejde med V og K for at nå målet

"Man må bare anerkende Dansk Folkeparti så langt, at de er fantastisk dygtige og har formået ikke bare at få positioneret sig selv, men dælme også at definere store dele af Venstres og Socialdemokraternes politik. Det er stærkt. Det må man give dem, men det betyder også, at de grundlæggende præmisser for dansk politik har ændret sig, og det må vi tage konsekvensen af."

Med en nyudgivet debatbog om EU i hånden kunne Anders Samuelsen sidste weekend være kommet hjem fra Bruxelles til de radikales landsmøde og lagt sig i smult vande efter en aktiv indsats i parlamentet. Men han havde på forhånd i en kronik i Berlingske Tidende gjort klart, at landsmødet ikke blot ville få en pæn, ordentlig og politisk korrekt sang fra sydligere himmelstrøg. Han argumenterede i kronikken og fra landsmødets talerstol for, at de radikale, for at sætte en stopper for Dansk Folkepartis redefinering af spillereglerne i dansk politik og for at få indflydelse i det hele taget, måtte overveje at presse Anders Fogh Rasmussen ved klart at byde sig til i forhold til et fremtidigt regeringssamarbejde. Det vil fratage Fogh Rasmussen muligheden for at henvise til manglende alternativer og skabe et indre opgør i Venstre, hvor mange socialliberale og liberale, reformvenlige kræfter er næsten lige så trætte af den nuværende politiske virkelighed som vi er, var Samuelsens analyse. Samtidigt præsenterede han også på landsmødet sin analyse af Tyrkiets vej til optagelse i EU og plæderede for en fælleseuropæisk folkeafstemning om spørgsmålet. Altså i modsætning til den optagelsesproces, der har været gældende for alle andre.

Når partilederen hedder Marianne Jelved, der konstant har peget på, hvordan det er langt mere oplagt at fokusere på et fortsat parløb med Socialdemokratiet end partiet Venstre, når det radikale landsmøde traditionelt er meget moralsk og har en 'lige vilkår for alle'-filosofi, og man desuden, som Samuelsen, kommer 'udefra' og ikke længere har sin daglige gang på Christiansborg, så giver den slags forslag tæsk.

Så hvorfor gjorde han det?

"Jeg har taget de øretæver, der skulle tages, men jeg kan jo ikke flytte noget, hvis jeg bare taler politikersprog hele tiden. Jeg mener ikke, det nytter noget, hvis jeg ikke siger tingene, som jeg ser dem, og for eksempel i forhold til Tyrkiet-spørgsmålet ser jeg en dør, der er ved at blive lukket. Vi hjælper ikke Tyrkiet ved blot at sidde med højt hævet fane, og jeg ønsker, de skal nå i mål med deres indtræden, og tror det vil være fantastisk positivt for EU."

"Spørgsmålet er så, hvad vi kan gøre for at sandsynliggøre, at Tyrkiet kommer i mål. Og jeg anbefaler en ny strategi også ud fra en viden om, at hvad enten vi kan lide det eller ej, så kommer Østrig og Frankrig til at stemme om Tyrkiet, og så er det bedre at vi har en fælleseuropæisk folkeafstemning. For hvis man bare stemmer land for land så får vi med garanti et nej i Østrig uanset hvad. Derfor mener jeg, man skal forberede vælgerne, og love en afstemning, når Tyrkiet er klar og opfylder kravene om måske 15 år, samtidig med at de inddrages i en række politiske samarbejder i mellemtiden," siger Anders Samuelsen.

- Når man taler med andre radikale, der var til stede på landsmødet, så har du de fleste imod dig af principielle årsager, når det gælder Tyrkiet, mens der er sympati for tanken om, at man må forholde sig pragmatisk indenrigspolitisk. Til gengæld mener flere, at det er lidt 'let' at komme hjem med den store forkromede strategi, når man ikke har de daglige kampe med regeringen...

"Jeg kender godt argumentet, men jeg har jo siddet i Folketinget, mens vi var i opposition, og været med til at lave arbejdsskade-reform, arbejdsmiljøreform og en arbejdsmarkedsreform. Det er tre ret store reformer, og jeg var med langt hen ad vejen på strukturreformen som ordfører. Jeg ved præcis, hvad det er for en virkelighed de sidder i, og jeg misunder dem ikke på nogen måder."

"En del af kritikken af mig gik så på, at jeg talte indenrigspolitik. Nogle forsøger at fastholde myten om, at indenrigspolitik og EU-politik kan adskilles. Det kan man ikke. Det er netop et af hovedproblemerne i EU-debatten herhjemme og i Europa. Tingene hænger sammen," siger Anders Samuelsen.

Anders Samuelsen mener i princippet ikke, der er den store forskel på, om de radikale samarbejder med Venstre eller Socialdemokratiet, selvom han, ligesom Marianne Jelved, ser flere umiddelbare lighedspunkter med Socialdemokraterne i realpolitisk henseende. Han tror bare ikke, at der kan skabes et alternativt flertal.

"Min analyse går i retning af, at Anders Fogh har det alt for let med blot at henvise til Dansk Folkeparti, når han skal have banket sine vælgere på plads. Derfor har jeg åbent stillet det spørgsmål, 'hvad kan vi egentlig gøre for, at sætte Dansk Folkeparti ud på et sidespor'? Jeg anerkender, at mit forslag kan være svært at sluge, men jeg har fra kilder i Venstre, at den er ramt på kornet. Hvis vi udfordrer Venstre ved at stå som den alternative regeringspartner; hvis deres vælgere kan se, at de kan komme væk fra DF's politik, som jo også byder de socialliberale - og liberale Venstre-kræfter imod, og Venstres folketingsgruppe i meningsmålingerne kan se os i de radikale stå til massiv fremgang på deres bekostning, så vil der udbryde borgerkrig i Venstre", siger Anders Samuelsen.

Han mener, at socialminister Eva Kjer Hansens udtalelser, og de støttereaktioner, de har medført i baglandet og i de borgerlige medier, viser hvor stor en uro, der er at prikke til i partiet:

"Det ligger lige under overfladen, men Anders Fogh kan hele tiden komme ud af det ved at henvise til, at de er nødt til at forholde sig til, at det er DF, der er deres støtter. Jeg vil gerne fratage ham den trumf".

- Men i forhold til rent faktisk at tage den diskussion i offentligheden, på landsmødet endda, så er det vel notorisk farligt for dig som politiker, også selv om du tidligere har haft succes med at formulere en ny skattepolitik, der dengang var meget kontroversiel i partiet?

"Jeg synes ikke, jeg har ligget i læ, om man så må sige. Jeg har forsøgt at lancere radikal politik og relancere radikal politik og udspil, men med 'kant', så man kunne se, hvad det var vi ville. Her er der så to felter, strategien for at slå DF og Tyrkiet-spørgsmålet, hvor jeg giver udtryk for, at de politiske mål, som vi er enige om - jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved politikken - det jeg vil diskutere er, hvilken strategi skal vi bruge for at nå frem til politikken."

"Men det er selvfølgelig også farligt at sige det, for i politik er der altid nogen, der ligger på lur og gerne vil dolke én og mistolker det, man siger, ind i en eller anden absurd ramme, som f.eks. den med, at jeg skulle være 'højreradikal'. Til det er mit svar så: 'Prøv at se, hvad, det er, jeg har lavet af sociale reformer', og hvis de skulle være udtryk for 'højreorienteret politik', så ved jeg ærligt talt ikke," siger Anders Samuelsen.

Han finder, at de radikale er nådigt stillet i forhold til disse interne magtspil, men noterer sig, at hans seneste udspil er blevet omtalt som 'frontalopgør med ledelsen', eller at 'dolke Marianne Jelved'. En helt urimelig anklage ifølge Anders Samuelsen, med tanke på de syv års folketingssamarbejde, der ligger forud for hans tid i Europa-Parlamentet.

"Jeg har meget svært ved at se, at der er nogen, der skulle kunne tage mig i at være illoyal. Det er langt fra det, der har været meningen her. Nogen har så tolket det sådan, og det er jeg ked af. Det går mig oprigtigt på."

"Men for at svare på dit oprindelige spørgsmål, så havde det godt nok været nemmere, hvis jeg havde holdt en 10 minutters tale om, hvad jeg havde lavet i parlamentet det sidste år; givet en analyse af hvordan det nu så ud med forfatningen; henvist til at jeg i øvrigt lige havde udgivet en bog, og så ellers være gået ned fra talerstolen. Så havde jeg fået mange klap på skulderen og fået at vide, at jeg var en god og flink dreng, og hvor er det rart at læse dine ugebreve. Så havde jeg fået et nemt landsmøde!," siger Anders Samuelsen.

- I din kronik vælger du VK til og S fra. Blandt flere radikale, jeg har talt med, har man været enige i, at man skulle forholde sig fordomsfrit, men også følt, at man snarere end at binde sig til Anders Fogh skal stå helt frit. '100 år og glad single' som Klaus Bondam omtrent udtrykte det på landsmødet...

"Jo, men hvis man siger som Bondam, at man vil bekæmpe en socialdemokratisk statsminister med næb og kløer, så mener jeg egentlig bare, at jeg gør analysen færdig. For så kan vi alternativt gå til valg på at få en radikal statsminister, og det kræver 90 mandater. Det går godt for os, men vi får altså ikke ekstra 73 mandater. Som landsformand Søren Bald sagde det, så er der ikke nogen bookmaker, der giver odds på det. Derfor kan man ikke undgå at blive stillet spørgsmålet i en valgkamp; hvis man ikke vil have en socialdemokratisk statsminister og ikke kan få en radikal, hvem peger I så på?," spørger Anders Samuelsen retorisk.

- Men der er vel også lang tid til næste valg?

"Jo, selv om vi som opposition selvfølgelig aldrig helt kan vide, hvornår det kommer, men en hovedpointe for mig er, at man ikke kan vente op til et halvt år før et valg efter at have sagt SR, SR, SR, og så lige pludselig forholde sig meget pragmatisk til at gå i regering med V og K. Man skylder vælgerne og sig selv at tage den diskussion i god tid, og det er det, der har været min hensigt," siger Anders Samuelsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her