Læsetid: 4 min.

Sandheden om orkanen

At rydde op efter Katrina i New Orleans' gader er ikke nok. Vi må lægge en omfattende ny plan for, hvordan vi kan standse den globale opvarmning
5. september 2005

Først kom det øredøvende brøl fra Katrina, der hamrede mod den amerikanske golfkyst med 250 kilometer i timen. Så fulgte den uhyggelige stilhed, da ofrene begyndte at skylle i land. Nu holder Washington vejret af frygt for, at den beskidte sandhed skal slippe ud: At vejrfænomener som Katrina er prisen, vi må betale for den stigende udledning af CO2 og den globale opvarmning.

Forskerne har advaret os i årevis. De har indskærpet overfor os, at vi skulle holde øje med Det Caraibiske Hav, hvor de første dramatiske konsekvenser af klimaændringerne ville vise sig i skikkelse af kraftigere og potentielt katastrofale orkaner. Det er præcis, hvad der er sket. I løbet af de seneste år er orkanernes hyppighed og kraft taget til over Det Caraibiske Hav, og nu har dræberstormen Katrina anrettet ufattelige ødelæggelser over store del af det sydøstlige USA.

Katrina var 'vendepunktet' i de fossile brændstoffers tidsalder. Katrina var selve det øjeblik, da den amerikanske offentlighed fik punkteret sin livsløgn.

Da myten, om at olietidsalderens afslutning og de katastrofale konsekvenser af den globale opvarmning først vil indtræffe i en fjern fremtid, omsider bristede. Da denne fremtid ramte Lake Ponchartrains bredder i form af den syndflod, der strømmede ind i New Orleans' gader og skabte død og ødelæggelse i det lavtliggende golfområder. I dag er USA og verden forandret for altid.

Katrina er ikke bare en ulykke, ikke bare et af naturens fatale luner, der rammer en intetanende menneskehed. Tag ikke fejl: Vi har selv skabt dette monster af en storm. Vi har i næsten en generation kendt til de mulige katastrofale konsekvenser af den globale opvarmning.

Alligevel har vi ufortrødent holdt dampen oppe, som for med et skuldertræk at tilkendegive, at "vi er da fuldstændig ligeglade."

Hvad havde vi forventet? 52 procent af de amerikanske bilister kører rundt i store firehjulstrækkere - veritable dødsmaskiner, der udspyr rekordstore mængder CO2 i atmosfæren.

Hvordan skal vi forklare vores børn, at vi amerikanere udgør under fem procent af verdens befolkning, men forbruger over en fjerdedel af den energi fra fossile brændstoffer, som produceres i verden årligt? Hvordan fortæller vi orkanofrenes sørgende efterladte, at vi har været for egoistiske til at indføre en beskeden ekstra afgift på 30 øre pr. fire liter benzin i et forsøg på at spare på energiressourcerne? Og hvad svarer vi, når vores venner i Europa og resten af verden spørger, hvorfor USA ikke prioriterer problemet med den globale opvarmning højt nok til at ratificere Kyoto-aftalen?

Nu må vi betale prisen

I de kommende dage og uger vil millioner af amerikanere komme Katrinas ofre til hjælp og tilbyde mad, husly og penge. Naturkatastrofer bringer det bedste frem i den amerikanske nationalkarakter. Vi er stolte af, at vi kommer andre mennesker til undsætning, når de råber om hjælp. Hvorfor kan vi ikke mobilisere samme lidenskabelige svar, når jordkloden råber om hjælp?

Vi må nu betale prisen. Vi er fanget mellem to fronter: På den ene side overstiger den globale olieefterspørgsel for første gang i historien udbuddet af olie. Prisen for en tønde olie ligger på skyhøje 70 dollar på verdensmarkedet. Priserne på benzin og fyringsolie stiger i takt med vandet i golfstaterne, delvis fordi orkanen ødelagde olieboreplatforme i Den Mexikanske Golf og smadrede en stor del af vores benzinraffinaderier.

Vi er på vej ind i olietidsalderens sidste årtier med skæbnesvangre konsekvenser for fremtiden i en global økonomi, der næsten udelukkende er baseret på fossile brændstoffer. Selv om geologerne ikke har sikre bud på, hvornår den globale olieproduktion vil toppe - det gør den, når vi passerer det punkt, hvor halvdelen af jordens oliereserver er brugt - står det klart, at vi kan se begyndelsen på enden.

På den anden side lider vores biosfære under ophobningen af drivhusgasser, og der er ingen udvej i sigte. Vores klode bliver varmere og varmere og fører os alle ind i en ny, uforudsigelig historisk epoke.

I de kommende uger vil der blive holdt tusinder af mindegudstjenester for at vise orkanofrene respekt. Der vil blive vredet hænder og fremsat beskyldninger. Offentligheden vil kræve svar på, hvorfor de diger, der skulle beskytte New Orleans og hele kystområder, brød sammen. Hvorfor der ikke blev de taget nødvendige forholdsregler for at afværge de værste ødelæggelser. Hvorfor hjælpen kom så sent og var så utilstrækkelig. Alligevel er det sidste, vi kan forvente at høre fra præsident Bush, Det Hvide Hus, erhvervslivets ledere eller for den sags skyld fra alle, der stadig kører i firehjulstrækkere, en kollektiv undskyldning.

Præsident Bush har opfordret det amerikanske folk til at stå sammen om opgaven i denne krise og hjælpe til med at genopbygge digerne, gaderne og husene og de hele samfund, der blev jævnet med jorden. Til hvad nytte, hvis vi ufortrødent fortsætter med at bidrage til den globale opvarmning? Næste gang kan det blive en orkan i kategori fem eller noget endnu værre, som vi ikke kan forestille os.

Hvis jeg kunne få præsident Bushs opmærksomhed i bare et øjeblik, ville jeg sige:

"Hr. præsident, hvis De havde set orkanen i øjnene, ville De have fået øje på jordens undergang. Det er på tide, at det amerikanske folk og resten af verden får at vide, at Katrinas budskab var, at vi må mobilisere alle vores evner, al vores energi og al vores beslutsomhed for at komme ud af det olieoverforbrug, der truer fremtiden for os alle.

Præsident Bush! Fri os for Deres prædikener om den amerikanske styrke og beslutsomhed til at 'udholde stormen og komme ud på den anden side'. Fortæl sandheden om Katrina. Forlang, at vi indstiller vores uhæmmede energifrås. Kræv, at vi finder alternative, miljørigtige energiformer. Giv os en slagplan for, hvordan USA og verden skal bevæge sig væk fra brugen af fossile brændstoffer til en ny bæredygtig energiudvindelse baseret på vedvarende energikilder og brint. Vi venter...-"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu