Læsetid: 4 min.

Slumbyen mod gringoen

Hvis Ungdomshuset var en by i Bolivia, ville det ligne El Alto. Her i den enorme slumforstad til hovedstaden, La Paz, har hundredtusinder af oprørske unge to gange sat landet i stå og væltet en nyliberal præsident
Hvis Ungdomshuset var en by i Bolivia, ville det ligne El Alto. Her i den enorme slumforstad til hovedstaden, La Paz, har hundredtusinder af oprørske unge to gange sat landet i stå og væltet en nyliberal præsident
Udland
21. juli 2007

Det er søndag i El Alto, og kvinden med bowlerhatten sælger Jesus-ure og tre uger gamle aviser. Ved siden af hende falbyder en mand truede tukaner, mens hunde spiser af skraldet, der flyder frit i gaderne.

I El Alto er kaos den daglige orden. Her i slumforstaden til Bolivias hovedstad, La Paz, er husnumrene vilkårlige, grafittien allestedsnærværende og demonstrationerne daglige. Her blev militæret sat ind mod folket, her væltede masserne to præsidenter, og her er to tredjedele af indbyggerne unge under 25.

Latinamerikas mest oprørske og hurtigst voksende by blev officielt stiftet i 1985. I dag har den overhalet La Paz og har 900.000 indbyggere, og der kommer 40.000 nye hvert år. De fleste er fattige aymara-indianere, der søger mod La Paz, men ender på højsletten fire kilometer over havet og må nøjes med at kigge fra en klippekant ned på den smukke hovedstad.

Kontrasten var åbenlys allerede for El Altos første indbyggere, der måtte undvære vand, veje, el, skoler og hospitaler. Da staten ikke kom til hjælp, byggede de selv byen og infrastrukturen op, og i dag besluttes alt i byen stadig af Fejuve, en enorm sammenslutning af naboorganisationer.

Den organisering var afgørende, da hele byen i 2003 på rekordtid rejste sig i en opstand, der for altid ændrede magtforholdet mellem staten og de sociale bevægelser. Alt sammen fordi den i forvejen upopulære hvide præsident og megamillionær, Gonzalo Sánchez de Lozada - kendt som 'Goni' eller som 'gringoen' for sin politiske skoling i USA og stærke amerikanske accent - besluttede at eksportere Bolivias naturgas til USA.

Satte ild til præsidenten

For de fattige i El Alto er gasreserverne symbolet på alt, der er røvet fra Bolivia igennem 500 år, og samtidig det middel, der skal give landet råd til sundhed og uddannelse. Derfor kastede de sig ind i et massivt forsvar for gassen med voldsomme vejblokader, der effektivt satte La Paz i stå. Da hæren blev sat ind, og helikoptere skød med skarpt mod ubevæbnede folkemængder, rejste masserne sig i en grad, så præsidenten endte med at flygte til USA.

"Militæret begik en brutal massakre, og Goni har ansvaret for de 67 tabte liv. Selv små børn blev dræbt! Jeg har talt med familierne til de døde, og de er alle dybt traumatiserede," siger socialarbejderen Huarachi Vela, som behandlede syge under demonstrationerne og i dag kæmper for at få Lozada udleveret fra USA til retsforfølgelse.

For 18-årige Luis Alaga var dagene i 2003 mere euforiske:

"Vi lavede store bål i gaderne og et gigantisk Goni-fugleskræmsel, som vi satte ild til! Jeg var kun 14, bare en knægt, og jeg var fuld af adrenalin. Jeg så med egne øjne, at de sociale bevægelser ikke var døde. Der er en kamp," siger Alaga, mens han maler løs i kunstnerkollektivet Teatro Trono.

"Mine forældre ville ikke have mig til at forlade huset; de var jo monsterbange. Men da det kulminerede, og vi tog ind til La Paz, tog min mor også med og blev gasset og måtte kravle over et hegn!" beretter han.

Hiphop og Andes-fløjter

Både i 2003 og i 2005 - da den næste præsident ikke kunne leve op til de sociale bevægelsers krav - fløj brostenene gennem gaderne i en grad, som for en dansker må minde om kampen om Ungdomshuset. Og selv om de unge i El Alto alt andet lige har markant større problemer at kæmpe med end de unge københavnere, er retorikken næsten den samme.

"Der er en åbenlys klassekamp i Bolivia, og derfor var vores sejr så vigtigt et symbol. Folket betød ikke noget for den nyliberale elite, der styrede landet i så lang tid," siger Mayra Bautista, der gerne vil være pædagog.

Hun og de andre unge oplever tredobbelt diskrimination, fordi de både er fattige, unge og indianere, fortæller Santos Quiroz, koordinator i de unges musikalske centrum, den politiske radiostation Wayna Tambo. Ifølge ham forandrede magtskiftet i 2003 selvopfattelsen i den fattige forstad:

"Før var El Alto et ufrivilligt hjem for alle, der helst ville bo i La Paz. I dag bor vi i El Alto. Vi skammer os ikke længere."

Musikerne i Wayna Tambo blander hiphop-rytmer med Andes-fløjter og prøver at skabe et andinsk alternativ til den globaliserede ensartethed, siger Quiroz.

Den skæve fætter

Det samme gør Ungdomshusets kulørte fætter Teatro Trono, et seks etager højt hus med skæv facade og blå og lyserøde vinduer. Her er der knirkende trægulve med orange håndaftryk og en halv tagetage, hvor lederen, Ivan Nogales, har bygget en lejlighed fuld af pantomimemasker og hemmelighedsfulde kister.

"Kunst er essentiel i social transformation. I El Alto er det umuligt at forestille sig kunstnere, der ikke også tænker på sociale forandringer," siger Nogales.

Teatro Trono byder også på cirkus, fotokunst og hånddukker og giver i alt 5.000 børn og unge i El Alto et alternativ til misbrug og håbløshed. Teatertruppen har besøgt Danmark flere gange, kommer hertil igen i efteråret med Operation Dagsværk og bliver blandt andet støttet af International Børnesolidaritet.

Huarachi Vela er en af dem, der arbejder med børn i Tronos hus, samtidig med at hun prøver at få ekspræsident Lozada retsforfulgt. Til det formål har hun og andre samlet bogen Vidnesbyrd om gaskrigen med beskrivelser af hvert dødsfald og udsagn fra efterladte. De udtrykker alle det samme som denne unavngivne enke:

"Det gør så ondt i os, når vore børn spørger, hvor deres fædre er. Det kan ikke passe, at ham, der står bag så manges død, bare kan rejse et andet sted hen og leve fint der. Han må dømmes! Vi beder for retfærdighed."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her