Læsetid: 4 min.

Store forventninger til Kinas unge

Læring. For kinesiske forældre er deres børns uddannelse det absolut vigtigste. Presset på landets børn og unge for at leve op til forventningerne er enorme
Udland
13. juli 2007
Kinesiske forældre satser alt på børnenes skolegang, og hos 60 procent af familierne i større byer bruges en tredjedel af indtægten på børnenes uddannelse. Nogle går så vidt som til at melde børnene til kurser i forretningsstrategi - som fem-årige.

Kinesiske forældre satser alt på børnenes skolegang, og hos 60 procent af familierne i større byer bruges en tredjedel af indtægten på børnenes uddannelse. Nogle går så vidt som til at melde børnene til kurser i forretningsstrategi - som fem-årige.

Eugene Hoshiko

BEIJING - I Kina smittes hele samfundet en gang om året af eksamensfeber. Op til landets universiteters optagelsesprøver, der blev afholdt for nylig, blev den ellers ustoppelige, 24 timers opførsel af nybyggeri sat i stå om natten i nogle byer for at forhindre larm, der kunne forstyrre de aspirerendes søvn. I andre byer havde køretøjer, som fragtede studerende til og fra eksaminer, forkørselsret, og politibiler måtte ikke gøre brug af sirenerne, når prøverne var i gang.

Forholdene skal være perfekte for fremtidens lærde. Men så skal de også levere varen.

"Mine forældre gør alt for mig, sørger for at intet forstyrrer mine studier," siger Liu Xi, en 20-årig økonomi-studerende ved Folkets Universitet i Beijing.

"Til gengæld har jeg også et ansvar over for dem for at klare mig godt. Og også over for mit land," tilføjer han.

Liu har arbejdet hårdt for at leve op til det ansvar. Siden han var ganske lille, har hans dage, som mange andre bysbørns, ikke bestået af meget andet end skolegang, lektier og udenadslære, fra tidlig morgen til sen aften. Og indtil videre har indsatsen givet pote med en plads på et af hovedstadens bedste universiteter.

Inden han flyttede på kollegium, havde forældrene givet ham familiens største værelse til at studere i, og han havde ingen pligter hjemme, da det jo ville tage ham væk fra bøgerne.

"Jeg vil gøre alt, for at han får den bedste uddannelse, som kan give ham en bedre fremtid," siger hans mor Zheng Jingyu.

Nu betaler forældrene for privatundervisning i weekenderne, som de håber, vil kunne hjælpe Liu med at få et forspring.

Kinesiske forældre indprenter deres børn, hvor vigtigt det er at studere benhårdt. Presset på selv de yngste er intenst, påført af forældre, der ser uddannelse som det mest effektive middel til at stige i graderne socialt.

Investering i uddannelse

Spørg hvem som helst i Kina, og de vil, med få undtagelser, sige, at det vigtigste for dem er at sikre deres afkoms uddannelse. Og de er villige til at investere så mange penge til det formål, som de overhovedet kan.

Omkring 60 procent af kinesiske familier i landets større byer bruger nu en tredjedel af deres indkomst på børns uddannelse.

Undervisningsgebyrer, bøger og transportudgifter skærer dybt i familiernes budgetter. Og derudover bruges der store beløb på ekstraundervisning. Nogle gange i klassiske kinesiske strategispil i håb om, at det vil være et godt mentalt værktøj i fremtiden, andre gange går de så vidt som til at melde deres fem-årige til kurser i forretningsstrategi.

Stort pres

Det umenneskelige pres har vist sig uoverkommeligt for en del kinesere. Hvert år fyldes aviser med tragiske historier om selvmord blandt studerende omkring eksamenstid.

Men med stærke forhåbninger om, at presset vil føre til en bedre fremtid, mener mange kinesiske forældre, at det er risikoen værd.

Eksamensfeber var udbredt i Kina allerede for 1.500 år siden, da etableringen af det kejserlige eksamenssystem forbandt uddannelse med opnåelse af magt, rigdom og prestige. Rige og fattige investerede i deres sønners uddannelse, så de kunne bestå eksamenen og bringe deres familie berømmelse og velstand.

I nutidens Kina, hvor de fleste forældre i byerne kun har et enkelt barn, er den indstilling blot blevet forstærket.

Samtidig har sociale og politiske forhold intensiveret forældres forventninger til deres børn, specielt for den generation af forældre, der voksede op under Kulturrevolutionen. I den periode brød uddannelsessystemet sammen, og mange mistede simpelthen muligheden for en uddannelse. Det resulterede i, at de fik ringe betalte job med næsten ingen chance for socialt avancement. De vil ikke, at deres børn får samme skæbne, og satser derfor alt på deres uddannelse.

Befolkningen er også blevet bombarderet med slogans om, at viden er magt i det moderne Kina. I 1980'erne og 1990'erne skiftede regeringen fokus, og uddannelse mistede sin funktion som et politisk værktøj til i stedet at være fundamentet for landets modernisering.

Statens mindre rolle

Forunderligt nok mindskede styret dog samtidig sin økonomiske støtte til undervisningssystemet. Det lever ikke op til sin egen målsætning om, at fire procent af BNP skal gå til uddannelsesområdet, men har i stedet opfordret uddannelsesinstitutioner til at finde alternative måder at finansiere sig på, da det offentlige ikke længere kunne eller ville bære den fulde byrde. Det har fået OECD til at konkludere, at staten har fralagt sig for meget ansvar på uddannelsesområdet, hvilket kan få store konsekvenser for befolkningens evner til at støtte Kina i konkurrencen på verdensmarkedet.

I dag dækkes kun halvdelen af udgifterne for højere uddannelsesinstitutioner af det offentlige, mens undervisningsgebyrer og penge fra den private sektor står for resten. Konsekvensen er, at sociale skel forstørres, da "kun de, der har råd, får adgang til en højere uddannelse," siger OECD.

Samtidig er der også kritik af undervisningen, der menes at fokusere for meget på at producere individer, der ligner maskiner, som kan aflire udenadslære, og hvor elevernes ellers naturlige nysgerrighed undertrykkes. Resultatet er, siger kritikerne i Kina, at kinesiske arbejdere lider under en fatal mangel på kreativitet.

Som ministeren for videnskab og teknologi siger det, så er Kina "endnu ikke en økonomisk stormagt på grund af en manglende evne til nyskabelse".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her