Læsetid: 5 min.

Tanzania - fredeligt, men ludfattigt

Tanzania er alle donorers darling, og landet er uden etnisk uro. Det gør som Verdensbanken og Danida siger. Der er masser af råstoffer, men for få udenlandske investeringer. Tanzania kæmper bravt, men er gledet nedad på listen over konkurrencedygtige lande i Afrika
Slagterens bod fra marked på Zanzibar.

Slagterens bod fra marked på Zanzibar.

Jens-Arne Sørensen

23. juli 2007

DAR ES SALAAM - Feber, flygtninge, fattigdom og hungeroptøjer - det er Afrika mest kendt for.

Men virkeligheden er oftest som i Tanzanias hovedstad summende firesporede gader med reklame-billboards på størrelse med busser med Whitedent-tandpasta eller massaï-hyrder med en blå Nokia hængende i ørepiercingerne.

Afrika er de sidste par år blevet verdens hurtigst voksende mobilmarked. Selv gadetiggerne har en mobil! Man kan overføre penge via sms og kan sende kredittaletid via sms langt ud i landsbyerne, så de kontantløse derude kan ringe tilbage og f.eks. lave forretninger.

Dækningen er overraskende god, selv langt ude under Kilimanjaros tinde, kan Deres udsendte bekræfte.

Men de største problemer, der forhindrer Tanzania i at hive sig op af fattigdommen er mangel på infrastruktur, f.eks. asfalterede veje, jernbaner, havneanlæg og en svigtende elforsyning.

Andre faktorer er adgang til at låne penge - udlånsrenten er 22 pct. - uigennemskuelig skattelovgivning, bureaukrati, og korruption i administration især politi, retsvæsenet og i de højere politiske cirkler er stadig omfattende.

Endelig mangler landet veluddannet lokal arbejdskraft - befolkningstilvæksten er høj, men adgang til skole og videre uddannelse efter syv års skolegang skal forældre selv betale.

Det er også konklusionen på World Economic Forums rapport over Afrikas konkurrenceevne for 2007, der blev offentliggjort i sidste uge i Sydafrika. Her er Tanzania gledet fra 105.-pladsen til nr. 108 på tre år ud af 128 af verdens lande. Ikke nogen ærefuld placering for et land, der blandt andet sammen med Vietnam er en af Danmarks største modtagere af udviklingsbistand (næsten 450 mio. kr. årligt). Det er udslag af Fogh-regeringens belønningsbidrag for "god regeringsførelse".

Som den ansete journalist Joesph Mwamunyange på avisen The East African siger:

"Alle de problemer er ikke nye for det her land. I årtier har vores ledere sværget, at enhver sten skulle blive vendt, for at tingene kunne blive bedre. Hvis ord var handling, så var Tanzanias konkurrenceevne forbedret for længe siden," siger Joseph Mwamunyange og tilføjer:

"Vi kunne også meget bedre udnytte, at vi ligger som en korridor for alle de isolerede lande, som ikke har adgang til havet og havne, inde midt i Afrika omkring de store søer (bl.a. Congo, Uganda, Rwanda, Burundi og Zambia, red.)."

Mikrolån er vejen frem

Ian Robertson er ansat af fem donorlande, bl.a. Danmark, som koordinator for finanssektoren og ansvarlig for at udvikle den, og han har til opgave at nyttiggøre 35 mio. dollar ydet af Canada, Danmark, Sverige, Holland, Storbritannien og Verdensbanken.

"Der var ingen finanssektor med kreditmulighed eller forsikringer her før 1976, og lige nu vokser den med 20 pct. om året. Det vigtigste er, at få den til at arbejde og nå ud til de fattige som håndværkere og fiskere. Så kan de via mikrolån få skabt mere beskæftigelse og generere flere penge og produktivitet. Problemet er, at der er for få menneskelige ressourcer med uddannelse. Vi låner helt ned til 100-130 dollar ud, og de skal betales tilbage på to eller maksimalt seks måneder. Det sætter masser i gang. Modtageren af Nobels Fredspris 2006, Muhammed Yunus (fra Bangladesh) har vist vejen ud af fattigdommen. Han har for øvrigt været her som inspirator," siger Ian Robertson.

På det makroøkonomiske plan er det netop de høje renter, ufatteligt meget papirnusseri, som man skal igennem for at kunne begynde at drive forretning.

Andre bremseklodser for væksten, som er seks pct. årligt i Tanzania, er de basale ting som stabil elforsyning: Vi oplever under et møde på det 5-stjernede Hotel Kempinski Kilimanjaro i Dar es Salaam med Den Internationale Valutafond (IMF), at strømmen går, og alt er sort i fem-seks minutter.

Britiske David O. Robinson, der er IMF's øverste repræsentant i Tanzania, bekræfter de vanskelige vilkår:

"Erhvervslivet trives. Væksten er ca. seks pct. og på vej op, men der findes ikke veluddannet lokalt personale nok her sammenlignet med nabolandet Kenya, der har haft en liberal økonomi i årtier. Adgangen til kredit er alt for lille. 50 pct. af befolkningen kan ikke låne penge, og 20 pct af de 36 mio. indbyggere lever helt uden kontanter. Det er ren naturalie-økonomi, f.eks. et cykeldæk for 10 kilo bananer, en transistorradio for en ged og så videre."

Korruption

De store udenlandske donorbeløb ses ikke som et problem, for det fører til en masse aktivitet lokalt, som "landet aldrig selv ville kunne generere".

De millioner af donordollar tilflyder ikke administrationen direkte. Det ville ikke være klogt pga. korruptionen og uigennemsigtigheden.

Trods en vedtaget anti-korruptionslov er der lige nu beskyldninger om, at store beløb til Tanzanias gældsafbetaling fra Bank of Tanzania (nationalbanken) de sidste fem-seks år er blevet kanaliseret andre steder hen (i private lommer, red.).

David O. Robinson fra IMF vil helst ikke kommentere de verserende rygter om en korruptionsskandale, men siger:

"Der kører en større undersøgelse for at få bevis for, at gældsafdragene vitterligt blev betalt til tiden."

Det tror ingen af de tre tilstedeværende tanzanianske journalister på. Pengene er væk for altid, forsikrer de.

USA's og EU's toldmure

En anden barriere for investeringer i bl.a. Tanzania er Afrikas dårlige ry.

Som leder af handelskammeret for industri og landbrug i Dar es Salaam, Elvis Musiba, siger:

"Afrika har et negativt omdømme i verden. Sult, krige, katastrofer, diktaturer som i Somalia og Sierre Leone. Folkemord i Darfur osv. Alle slår os alle i hartkorn, og glemmer, at vi er vidt forskellige lande, ligesom Europa er. Vi er jo ikke alle skrøbelige og ustabile. En anden ting er de skatter, afgifter og toldtariffer alle vore forarbejdede varer pålægges af USA og EU."

"Alle i erhvervslivet siger samstemmende, at Tanzania kan eksportere kaffebønner, te, nelliker, kardemomme og guld i store sække, men så snart vi vil forarbejde det og pakke det i små pakker til butikkernes hylder, så bliver vi bremset af jeres toldmure."

Flere erhvervsfolk og diplomater siger til Information, at Tanzania pga. toldmurene har vendt sin eksport mod Indien og Den Arabiske Halvøs rige forbrugere, for der er det nemmere at afsætte, og kulturelt er Tanzania, i kraft af gennem et århundrede at have været arabisk sultanat og have haft indiske handelsstationer på øen Zanzibar, tættere knyttet til den del af verden.

Information var inviteret til Tanzania af Verdensbanken

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer