Læsetid: 4 min.

En ulykkelig luder siger stop

Den tyrkiske stat tjener enorme summer på prostitution, men kan ikke beskytte de prostituerede. Nu vil en af dem i parlamentet på vegne af alle de voldsramte, de undertrykte og de ulykkelige
De prostitueredes chance for at få børn er blevet stjålet fra dem, siger Ayse Tükrücü, der som mange andre nuværende og tidligere prostituerede i stedet omgiver sig med dukker som erstatning for de børn, de ikke kan få.

De prostitueredes chance for at få børn er blevet stjålet fra dem, siger Ayse Tükrücü, der som mange andre nuværende og tidligere prostituerede i stedet omgiver sig med dukker som erstatning for de børn, de ikke kan få.

Martin Selsøe Sørensen

13. juli 2007

ISTANBUL - Ayse Tükrükcüs livshistorie er så rædselsfuld, at det er mere end rigeligt at se den i punktform.

* Som ni-årig blev hun gennem tre en halv måned måned voldtaget af sin onkel.

"Min onkel skulle være som en far for mig, men det var ham, der stjal mit liv," siger hun.

* I to år blev hun tævet og truet af sin far.

"Min fars første søn druknede i 1971 i en kanal. Vi var tre andre børn, men for ham blev vi en slags levende døde."

* Som 11-årig kom hun på børnehjem.

"De fem år på børnehjemmet var de bedste i mit liv. Jeg blev respekteret og var en del af fællesskabet."

* Som teenager levede hun tre-fire år på gaden som hjemløs.

"Min far bandt mig og slog mig på fødderne. Jeg stak af og boede på toiletter, i biografer, på barer og bryggerier og spiste rester på McDonalds."

* Som 21-årig blev hun gift, blev gravid og aborterede. Siden blev hun skilt.

"Jeg ville gerne have familie og få et barn, der ikke skulle opleve det samme som mig."

* Som 23-årig blev hun solgt til et bordel af den mand, hun elskede.

"Han kørte mig til et bordel, hvor jeg blev tvunget ind. Jeg vidste end ikke, at der fandtes officielle bordeller, og så var jeg med ét luder."

* I to et halvt år var hun tvunget til at arbejde på syv forskellige bordeller i Tyrkiet

"Jeg havde 30-40 kunder om dagen, og jeg blev stukket med knive, gjort til slave, truet med pistoler, og nogle piger blev slået ihjel."

* Prævention bruges stort set ikke, så efter to-tre aborter om måneden er hun i dag ude af stand til at få det barn, hun drømmer om.

"Man kunne godt komme tilbage fra en abort på hospitalet, og så lige ind til en ny kunde. Der er ingen, der bruger prævention."

De mørkeste gyder

I Tyrkiet er bordeller lovlige, hvis de prostituerede er registreret hos myndighederne, og de betaler skat. Og politiet holder vagt ved bordellerne, så der ikke sker de prostituerede noget. I teorien. For i Ayse Tükrükcüs tilfælde kom hun kun ind på bordellet, fordi hun blev narret, og fordi politiet blev bestukket til at se gennem fingre med, at hun ikke ville. Politivagten ved bordellerne ville ikke hjælpe hende, og da hun prøvede at flygte, blev hun fanget af tre politifolk i civil, der holdt hende i en bjerghytte og voldtog hende tre dage i træk. Staten ville og kunne med andre ord ikke beskytte hende, og det er den uretfærdighed, der i dag har drevet hende til at stille op til parlamentet.

Hun stiller op som uafhængig kandidat og skal bruge 60.000 personlige stemmer for at få en plads. Hun har nærmest ingen penge at føre kampagnen for, så hun traver gaderne tynde og får fat i så mange mennesker, hun overhovedet kan: "Jeg laver kampagne på gaden, jeg går til hjem i de mørke, dybe ender af byen, jeg går på bordeller og til steder, hvor de fleste ikke har lyst til at gå, hvor ingen politiker eller forretningsmand kommer," siger hun.

"Der er mange ofre for vold, seksuel vold og hustruvold. Der er mange mennesker på bunden af samfundet, der er ofre for ære og tradition."

Medalje til mutter

Ayse Tükrükcü slap ud af alfonsernes kløer i 1996, men hun har stadig kontakt til miljøet, og hun er ikke i tvivl om, at situationen for Tyrkiets officielle prostituerede er helt uforandret. På sin vis er den endda blevet værre, fordi stadig yngre piger sælges til prostitution. Der er imidlertid ikke det, der får den største opmærksomhed.

Istanbuls store bordelmutter, Matild Manukyan, var ganske vist anholdt en overgang og sigtet for at have mindreårige på sine 32 bordeller, men det, folk husker hende for i dag, seks år efter hendes død, er, at hun i fem år i træk var den største skatteyder i Istanbul.

Den slags gør indtryk i et land, hvor skatteundragelse er hvermands ret. Så i stedet for straf og vanære for sin udnyttelse af kvinder som Ayse Tükrükcü, fik hun en medalje af Istanbuls borgmester og landets daværende præsident. Men selv om staten altså hentede enorme indtægter på ryggen af de prostituerede, så var det ikke noget, der blev omsat til sikkerhed og sygesikring for de prostituerede. Også det er en del af det opgør, den uafhængige kandidat vil tage med staten, hvis hun bliver valgt,

"Jeg vil kræve en undskyldning af den stat, der tog fem år af mit liv, men staten er ikke i stand til undskylde. Så i stedet vil jeg som en kvinde, hvis liv er blevet stjålet, forsvare rettighederne for andre kvinder, hvis liv også er blevet stjålet."

Hvis hun bliver valgt, vil hendes første projekt være at få fjernet statens brændemærkning af de prostituerede. Når først man er registreret, bliver man ved med at optræde som prostitueret i de officielle systemer, til man fylder 80 år. Det kan ikke slettes, og selv hvis man dør inden, forbliver registreringen i 10 år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu