Baggrund
Læsetid: 3 min.

Ballade forude i Rusland

Rusland er på vej ind i en valgkamp med mulige blodige begivenheder, mener kendt russisk kommentator
Udland
20. august 2007

I disse dage er det 16 år siden, at en gruppe af Sovjetunionens øverste ledere forsøgte at stoppe Michail Gorbatjov og hans reformer via et kup. Kuppet fejlede blandt andet på grund af massiv folkelig modstand og på grund af Boris Jeltsins og demokratibevægelsens effektive modtræk.

Mange mener, at årsagen til kupforsøget var, at Gorbatjov havde vist, at han for alvor ville underskrive en ny unionstraktat med sovjetrepublikkerne, som i realiteten ville ophæve Sovjetunionens eksistens og især fravriste den kommunistiske elite magten. Det var derfor også elitens topchefer fra KGB, Indenrigsministeriet, partiet og hæren, som ledede kuppet. Men det fejlede og førte til, at Jeltsin fik den egentlige magt, Gorbatjov blev fjernet og Sovjetunionen opløst.

En meningsmåling i sidste uge viste, at kun 10 procent af befolkningen i Rusland ser kupforsøget som en kamp mellem diktatur og demokrati. Omkring halvdelen af befolkningen mener, at der blot var tale om en magtkamp blandt elitens fløje. Det mener en af Ruslands kendte og særdeles Putin-kritiske politiske kommentatorer, Jevgenij Kiseljov, dog ikke. Han har ofte fremhævet netop kupforsøget som vendepunktet for indførelse af demokrati under Jeltsin. Et demokrati, som ifølge Kiseljov er blevet stækket betydeligt, om ikke helt kvalt, under Vladimir Putin. Kiseljov har tidligere har været chef for den anerkendte "demokatiske" tv-station NTV, der senere blev overtaget af proputinske kræfter og ejeren, oligarken Gusinskij blev tvunget i eksil.

Frygter Putins afgang

I en artikel i dagbladet The Moscow Times peger Kiseljov på, at situationen i dag, hvor Rusland er på vej mod både parlaments- og præsidentvalg, minder i uhyggelig grad om tiden op til kupforsøget i august 1991. Dengang rystede den herskende elite af skræk for at miste magt og privilegier på grund af Gorbatjovs reformer. I dag er Putins støtter i sikkerhedspolitiet FSB, hæren og i Kremls bureaukrati skrækslagne ved tanken om, at Putin virkelig for alvor mener det, når han siger, at han vil gå af som præsident næste år i overensstemmelse med forfatningen. Ifølge Kiseljov kan denne skræk føre magteliten ud i desperate handlinger i et forsøg på at gøre det modsatte af, hvad de forsøgte med Gorbatjov, nemlig at presse Putin til at se stort på forfatningen og forblive ved magten.

Kiseljov peger på flere scenarier. Et kupforsøg kunne være et af dem.

Bestilte attentater

Et andet kunne være at destabilisere landet og så skræk i den russiske befolkning, som i forvejen er vild med Putin. Og her peger Kiseljov på, at denne manøvre måske allerede er i gang. Bombeattentatet forleden imod toget mellem Moskva og Sankt Petersborg, hvor myndighederne peger på enten ultranationalister eller tjetjenere som skyldige, kommer, skriver Kiseljov, efter års fredelige tilstande meget passende i optakten til valgene.

Den russiske kommentator sammenligner attentatet med en række andre attentater i Rusland. Første gang var, skriver han, i august 1999 kort efter, at Jeltsin havde peget på Putin som sin efterfølger. En bombe i centrum af Moskva, dræbte en og sårede 40. Kort efter sprang en bombe i Dagestan, derefter igen i boligblokke i Moskva og Volgodonsk. Hundreder dræbte. Den tidligere KGB-mand Aleksandr Litvinenko hævdede i en bog, at det var det russiske sikkerhedspoliti FSB, der stod bag for at få Putin valgt og indledt krigen mod tjetjenierne, som fik skylden for attentaterne. Samme år erklærede politiet i Rjasan, at man havde forhindret endnu en sprængning af en boligblok, hvor beboere havde set mistænkelige mænd bære sprængstoffer ned i kælderen. Få dage senere erklærede chefen for FSB, at der havde været tale om en øvelse og at sprængstoffet i virkeligheden var sukker.

Litvinenko blev som bekendt dræbt sidste år i London.

Så gik der igen fire år, skriver Kiseljov, inden der igen lød bomber i Rusland, i august 2004. To selvmordsbombere i fly. 89 dræbte. Derefter en bombe på et marked i Moskva. Samme år besatte tjetjenske terrorister skolen i Beslan. 334 dræbte.

Jevgenij Kiseljov er ikke i tvivl - der venter nye ubehageligheder forude:

"Et er klart - i løbet af den afgørende valgkamp 2007-2008 kan vi vente de mest overraskende ændringer af begivenhedernes forløb," slutter han sin artikel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her