Baggrund
Læsetid: 3 min.

En belejlig alliance

Officielt dyrker USA og Iran de gensidige fjendebilleder, men i Afghanistan trækker de to ærkefjender på samme hammel
Udland
8. august 2007

Officielt er Iran og USA ærkefjender og forsømmer ingen mulighed for at anklage, mistænkeliggøre og beklikke hinandens handlinger og motiver. I Afghanistan er en del af fjendskabet imidlertid spil for galleriet. Her trækker de to ærkefjender reelt på samme hammel og gør alt, hvad de kan for at holde den afghanske præsident Hamid Karzai og hans regering flydende.

Trods de sammenfaldende interesser svirrer det konstant med beskyldninger. Således også under det netop overståede topmøde mellem Karzai og den amerikanske præsident George W. Bush. Her anklagede Bush nok en gang Iran for i al hemmelighed at støtte Taliban og andre afghanske oprørsgrupper med penge og våben.

Conrad Schetter, en af Europas førende Afghanistan-eksperter, betegner de gentagne beskyldninger som rituel fjendemageri, beregnet på den hjemlige amerikanske opinion, der igen og igen får at vide, at Iran er en stor trussel mod amerikanske interesser.

Han understreger, at beviserne for den iranske støtte mangler.

"Enkelte våben med iranske stempler er ganske vist blevet beslaglagt i løbet af de seneste måneder, men ikke i et omfang, der tyder på regeringsindblanding," siger Schetter og mener, at våbnene kommer ind i landet som led i den illegale narkohandel over den delvist ubevogtede grænse til Iran.

Ifølge Irans ambassadør i Kabul, Mohammed Bahrami, forsøger USA at tørre sin manglende succes i krigen mod Taleban af på Iran,

"USA er ved at tabe krigen i Afghanistan og forsøger at dække over fiaskoen ved at føre propagandakrig mod os," siger han og understreger, at Iran er en af de største donorlande i Afghanistan.

"Hvorfor skulle vi sabotere det," spørger den iranske konsul i Herat, Mohammed Manesh.

Conrad Schetter, der netop er vendt hjem fra Kabul, understreger, at Iran og USA meget langt hen ad vejen har sammenfaldende interesser i Afghanistan.

Stabilitet er kodeordet, forklarer han. "Både Iran og USA ønsker et stabilt Afghanistan med en regering, der er i stand til at kontrollere landet. Iran vil have sat en stopper for strømmen af afghansk opium over grænsen og forhindre, at Iran igen oversvømmes af afghanske flygtningeimmigranter. Og USA vil have sat en stopper for al-Qaeda. Begge dele kræver en stabil afghansk regering, der kan levere varen."

I praksis har USA og Iran en slags gentlemen-aftale, mener Schetter og fortæller, at amerikanerne for eksempel holder en vis afstand til den iranske grænse og desuden accepterer, at iranerne er meget aktivt engageret i genopbygning og produktion i både Herat og Kabul.

Infrastruktur

Som symbol på den fælles interesse i et nyt stabilt Afghanistan er USA og Iran indehavere af de to absolut største diplomatiske missioner i Afghanistan. Nærmest side om side ligger de to ambassader omgivet af høje mure, pigtråd og bevæbnede vagter i centrum af den afghanske hovedstad som en påmindelse om, at det internationale samfunds tilstedeværelse i Afghanistan handler om at varetage andet og mere end den afghanske befolknings ve og vel.

Ifølge den iranske konsul har Iran indtil videre postet omkring 560 mio. dollar i det nye Afghanistan.

Blandt de største iranske byggeprojekter er en gigantisk elforsyningslinje fra Iran til provinshovedstaden Herat og et storstilet men endnu ufærdigt shiamuslimsk universitetsprojekt i Kabul.

"Det sidste halve år har Iran smidt stort set alle sine afghanske immigranter ud og har intet ønske om at få dem tilbage. Derfor investerer iranerne i infrastruktur og produktion, der kan skabe arbejdspladser og stabilitet langs den afghanske side af grænsen," forklarer Schetter, der til daglig underviser på Bonns Universitet.

Det nye store universitet i Kabul er ifølge den tyske professor udtryk for et generelt iransk ønske om at hjælpe og støtte shiamuslimske mindretal rundt om i regionen.

Afghanistans shiamuslimer, hazarierne, har traditionelt været meget undertrykte og lider bl.a. af et uddannelsesmæssigt efterslæb, som det nye universitet i Kabul måske kan afhjælpe, siger han og understreger, at det kan gavne den etniske balance i landet, at hazarierne ligesom andre afghanske mindretal får mere indflydelse fremover.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her