Note
Læsetid: 2 min.

Bush ser parallel mellem Vietnam og Irak

USA's præsident advarer om, at for tidlig tilbagetrækning fra Irak kan føre til en katastrofe
Bush appellerede i en tale i går om mere tålmodighed med den amerikansk-ledede sikkerhedsoperation i Irak.

Bush appellerede i en tale i går om mere tålmodighed med den amerikansk-ledede sikkerhedsoperation i Irak.

Evan Vucci

Udland
23. august 2007

USA's præsident, George W. Bush, advarede i en tale i går om, at en amerikansk tilbagetrækning fra Irak kan føre til en katastrofe, som det skete i det sydøstlige Asien efter amerikanerne trak sig ud af Vietnam.

Samtidig benyttede han sin tale til at få amerikanske krigsveteraner til at bakke op om Iraks premierminister, Nuri al-Maliki.

"Premierminister Maliki er en fin fyr, en god mand med et vanskeligt job, og jeg støtter ham," sagde Bush, der tilføjede, at det ikke er op til politikere i Washington at bestemme, hvorvidt Maliki skal forblive på sin post.

Præsidentens udtalelser kommer, efter at han tirsdag efterlod det indtryk, at han var i færd med at distancere sig fra Maliki. Maliki tog i går til genmæle og sagde, at ingen har ret til at presse en tidsplan ned over den folkevalgte irakiske regering.

Hovedformålet med Bushs tale i går i anledning af krigsveteranernes årlige konvent var imidlertid at advare om, at en tilbagetrækning fra Irak vil kunne "trække tæppet væk under de amerikanske styrker" netop som deres bestræbelser begynder at bære frugt.

Bush knyttede i sin tale antikrigs-bevægelsen under Vietnamkrigen sammen med hundredtusinder af menneskers død efter den amerikanske tilbagetrækning, og han antydede, at en lignende katastrofe kan ske i Irak, hvis de amerikanske soldater forlader landet for hurtigt.

Ved at få overtaget

"Mange sagde, at hvis vi trækker os ud, så vil det ikke få nogen følger for vietnameserne. Men verden kom til at lære, hvor store omkostninger disse forkerte vurderinger havde. I Cambodja begyndte De Røde Khmerer et morderisk regime, hvorunder hundredtusinder af cambodjanere blev dræbt af udsultning, tortur eller ved henrettelser," sagde Bush og tilføjede:

"I Vietnam blev USA's tidligere allierede, regeringsansatte, intellektuelle og forretningsdrivende sendt til fangelejre, hvor titusinder gik til," sagde Bush og appellerede om mere tålmodighed med den amerikansk-ledede sikkerhedsoperation i Irak.

Bush sagde, at de amerikansk-ledede styrker i Irak er ved at vinde initiativet, og at de folkevalgte ledere i Washington ikke bør fjerne tæppet under dem, netop som de vinder frem og ændrer dynamikken på landjorden i Irak.

"Vi vil støtte vore soldater, vi vil støtte vore militære ledere og give dem alt, hvad de har brug for at kunne få deres mission til at lykkes."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvor i alverden er det nu lige, at den kreative redaktionssekretær på dagbladet Informatíon i nyhedsbureauernes lakoniske artikel finder belæg for, at George W. Bush ser en parallel mellem Vietnam og Irak?

Den udskældte amerikanske præsident udtaler sig alene i generelle vendinger om, hvad der for ham at se burde være læren fra dengang, da amerikanerne hovedkulds overlod vietnamesernes skæbne til Viet Cong.

Et lille klip, der nuancerer artiklen:

http://www.youtube.com/watch?v=NQOLGW5Gxq0

Det undrer mig lidt at Information kan stå inde for bare at viderefortælle hvad Bush siger, uden at kommentere hvad han siger og om det holder.

Derudover er det jo også vigtigt at holde sig for øje hvad en sådan udtalelse har mellem linierne. Fx at USAs tilstedeværelse er det eneste der holder Irak fra at bryde ud i borgerkrig og at USAs tilstedeværelse IKKE er en del af problemet. Igen en ting man kunne diskutere...

Hvad angår samarbejdsfolkene, så kan de jo tage den danske løsning hvis de er bekymrede for deres sikkerhed.

Mvh. Martin