I Cambodja retsforfølger myndigheder og FN de tidligere ledere af rædselsregimet De Røde Khmerer. Første anklagede er identificeret og fire mere er undervejs.
Tusinder og atter tusinder af portrætter hænger udstillet i museet Tuol Sleng, et tidligere torturfængsel i Cambodjas hovedstad Phnom Penh. Rum efter rum fyldt med billeder, hvor det samme alvorlige, vidende ansigtsudtryk går igen, ind imellem i ansigtet på et barn, en gamling eller en kvinde med en baby i armene. Det er billeder af ofre for De Røde Khmerer, Cambodjas rædselsregime i halvfjerserne, hvor omkring to millioner cambodjanere enten blev slået ihjel eller døde som følge af tvangsarbejde, sygdom eller sult.
Mom Sakhon viser rundt. Den 42-årige kvinde på omkring halvanden meter har arbejdet som tourguide på museet i over 10 år. Hun fortæller om tortur, sygdom, død og håbløshed. Og om Khang Guev Eav, kendt som Duch. Duch er en spinkel 64-årig tidligere lærer og er som fængselsdirektør direkte ansvarlig for Tuol Slengs omkring 17,000 fangers død.
Første tiltalte fængslet
Men Cambodja er langsomt ved at nærme sig en smule retfærdighed. Et internationalt krigsforbrydertribunal, der forventes at dømme en håndfuld af de forhenværende topledere af De Røde Khmerer, er i fuld gang, og sidste tirsdag blev det offentliggjort, at den første på anklagebænken bliver fængsels-direktøren.
Duch, der har siddet i husarrest siden 1999, blev onsdag overført til en af de otte containerlignende celler, som ligger ved siden af retsbygningerne i Phnom Penh. Her kommer han til at sidde, indtil han kan stilles for en dommer. Ifølge FN sker det senest i starten af 2008.
Venter nye navne
Fire andre sager er under forberedelse, og i Cambodja venter befolkningen på, at navnene bliver offentliggjort.
"Khieu Samphan siger, at han ikke har slået nogen ihjel. Det gør mig så vred, og jeg vil gerne spørge ham, hvorfor han lyver," siger Mom Sakhon. Khieu Samphan er højst sandsynligt et af de navne, der snart offentliggøres. Han var premierminister under regimet.
Hun var ti år, da De Røde Khmerer kom til magten. De slog hendes far og to brødre ihjel, skilte hende fra hendes mor og anbragte Sakhon i en børnelejr, hvor hun pillede insekter ud af rishøsten de næste fire år.
"Hvorfor slog han alle de mennesker ihjel og nu lyver han," siger hun.
De sidste tre kan meget vel være Ieng Sary, tidligere udenrigsminister, Meas Muth, nuværende rådgiver for Forsvarsministeren og forhenværende militær øverstkommanderende, og Nuon Chea, Broder nummer To og chefideolog for De Røde Khmerer. Sidstnævnte er beredt på at forsvare sine handlinger og har til pressen i Cambodja udtalt, at han betragter de kommende retssager som en slagmark, hvor han agter at vinde slaget. Nuon Chea er den højest rangerende leder, efter at Broder Nummer Et, Pol Pot, døde af naturlige årsager i 1998.
" Jeg vil ikke gøre det let for dem at retsforfølge mig," udtaler han 20. juli til det engelsksprogede dagblad, the Cambodia Daily. "Jeg vil vise folket, hvem den virkelige fjende var, når jeg skal for tribunalet," siger han.
Det ved Mom Sakhon imidlertid allerede godt.
"Jeg tror ikke, at det var soldaterne i De Røde Khmerer, der var onde. Men det var lederne og vagterne i fængslerne. De var grusomme," siger hun.
Ti år undervejs
Hun har ventet på tribunalet i årevis. FN og den cambodjanske regering har forhandlet om retningslinjerne siden 1997, og endelig, i juni 2006, rykkede det fremad med udpegelsen af de 12 dommere, halvdelen cambodjanske og halvdelen internationale.
Efter et år med interne stridigheder er retssagerne nu endelig begyndt at tage form. Der er foreløbigt fem tiltalte, med mulighed for at flere kan dukke op under efterforskningen.
For det officielle Cambodja er det antal højere end forventet. Der er begrænset tid og budget, og ifølge FNs talsmand for tribunalet, Peter Foster, har man valgt at bruge pengene på at lade de allermest magtfulde ledere blive retforfulgt og statuere et eksempel gennem dem. For ham og for de cambodjanere, der er direkte involveret i retsprocessen, handler det ikke om selve tribunalet, men om arven efter det.
Tiden er inde
Youk Chhang, direktør for Documentationscenter of Cambodia, der har arbejdet med folkemordet siden 1995 og siden har leveret tonsvis af vidneforklaringer, notater skrevet af de tidligere ledere og billeder til tribunalets advokater, forklarer:
"Hvis vi kan finde flere at retsforfølge, vil det være perfekt. Det vil være positivt. Men i forhold til tribunalet handler det også om, at selve opsætningen og den måde at udføre retspolitik på kan smitte af på det cambodjanske system, også når tribunalet ikke længere er her, siger manden, der i de seneste år vedholdende har forsvaret, at det faktiske tribunal først startede 10 år efter forhandlingerne. Han ser nu et parat Cambodja.
"Tiden er nu inde til at rumme et tribunal og til at lære af det. Tiden er inde til at konfrontere fortiden og implementere den i historien, så vi kan komme videre," siger Youk Chhang.
Mom Sakhon giver ham indirekte ret. Hun er født i Phnom Penh og vendte tilbage til hovedstaden i 1985, fem år efter vietnameserne havde drevet De Røde Khmerer ud.
"Jeg vidste, min far og brødre var døde, men jeg ledte efter min mor. Og jeg fandt hende, men hun var blevet så gammel. Jeg ville finde (de Røde Khmerer, red.) og slå dem ihjel," siger hun.
I dag vil hun ikke slå nogen ihjel, men hun og mange af hendes landsmand stiller stadig det samme spørgsmål, som de har stillet i over 30 år:
"Hvorfor?" gentager hun.
udland@infrmation.dk
