Læsetid: 3 min.

CIA og Vatikanet piller ved opslag på Wikipedia

Magtfulde organisationer som CIA og Vatikanet piller ved egne og 'fjenders' artikler på net-opslagsværket Wikipedia. Nettet er fyldt med tvivlsomme oplysninger, og både private og professionelle brugere er alt for ukritiske, når de bruger tjenester som Wikipedia eller Google
17. august 2007

CIA, Microsoft, Vatikanet og Wal-Mart er alle på listen over organisationer, der er blevet afsløret i at redigere egne og modstanderes opslag på det populære net-opslagsværk Wikipedia. Bag afsløringen står Virgil Griffith, en amerikansk universitetsstuderende, som har udviklet den såkaldte 'Wikipedia Scanner', der kan spore redigeringer tilbage til den computer, der er blevet brugt. De virtuelle spor afslører en lang liste over magtfulde organisationer, der har brugt den frie redigeringsadgang på Wikipedia til at fjerne kritiske indlæg, pynte på egne opslag eller vandalisere opslag om politiske eller økonomiske modstandere.

"Det er jo decideret organiseret misinformation, og det kommer da lidt bag på mig", siger Tommy Kaas, der arbejder med undersøgende journalistik i analysefirmaet Kaas og Mulvad og i mange år har undervist journalister i kritisk netbrug.

"Vi er jo vant til, at folk gerne vil sælge os deres overbevisninger. Så uanset hvad, man støder på af oplysninger på nettet, skal man tænke over, hvad er folks formål med at lægge det her frem", siger Tommy Kaas, der understreger, at det i princippet gælder alt på nettet.

Øget gennemsigtighed

Wikipedia har opnået høj troværdighed på trods af en åben struktur, hvor alle kan gå ind og redigere i opslag hele tiden.

I en sammenligning med det ansete Encyclopedia Britanicca fandt forskere tre fejl i det professionelt redigerede Britannica og fire i det brugerredigerede Wikipedia, da de sammenlignede 42 artikler om videnskabelige emner.

Alle kan i princippet redigere i Wikipedias opslag, men opslagsværket har en redigeringspolitik, som blandt andet indebærer, at propaganda og reklame ikke er accepteret. Men fristelsen i den anonyme og hurtige redigering er stor for både enkeltpersoner og for store økonomiske, politiske og religiøse organisationer. Wikipedias kommunikationschef, Sandra Ordonez, hilser derfor Wikipedia Scanner velkomment som et nyt værktøj til brugerne af opslagstjenesten.

"Det styrker vores brugere, fordi det giver yderligere gennemsigtighed. Det er utrolig vigtigt, at brugerne kan se, hvem der bidrager med hvilke oplysninger. Et af vores hovedprincipper går på interessekonflikt - at man ikke skal redigere i opslag, hvor man selv er involveret", siger Sandra Ordonez og understreger, at det er op til de tusinder af brugere på Wikipedia at holde justits med redigeringen på siden.

På de enkelte opslag kan man både se historikken i redigeringen og følge de diskussioner, der har været omkring hvert enkelt opslag.

"De diskussioner er meget gavnlige for brugernes indsigt i det enkelte opslag indre logik. Diskussionen op til det tidspunkt, hvor det er muligt at nå til konsensus omkring selve artiklen, giver en masse detaljer om de forskellige holdninger til, hvad der skal med i et opslag, og hvad der ikke skal med", siger Sandra Ordonez og opfordrer brugere til både at bidrage med redigeringen og bruge de mange forskellige ekstra værktøjer, der findes på Wikipedia, udover den nye scanner.

"Vi håber også, at scanneren vil tjene til yderligere at afskrække individer og organisationer fra f.eks. at prøve at hvidvaske indlæg eller tilføje deres personlige mening. Vi arbejder mod størst mulig neutralitet i opslagene, og det kan scanneren bidrage til", mener Sandra Ordonez.

Naiv netbrug

Når Tommy Kaas underviser, forsøger han at inddrage journalisters egne erfaringer i brug af nettet. Og der er altid eksempler på, at forkerte eller fordrejede oplysninger har fundet vej til medierne, fordi journalisterne ikke har været opmærksomme nok på oplysningerne ophav.

"Efterhånden som informationerne forgrener sig på nettet, bliver det sværere og sværere at finde den oprindelige kilde - men det er vigtigt at kende kilden for at kunne vurdere oplysningernes værdi", siger han.

Han mener, at folk generelt har en alt for naiv tilgang til nettet.

"Selv professionelle brugere, som f.eks. journalister, er ikke gode nok til kildekritik. Og private brugere er slet heller ikke kritiske nok. Jeg hører tit folk sige, 'jamen, jeg har jo læst det på nettet'", siger Tommy Kaas, der foreslår, at kildekritik bliver en integreret del af undervisningen lige fra folkeskolen.

"Jeg synes ikke, man bør sende skoleelever hjem med beskeden, at de skal finde ting på nettet, med mindre man også lærer dem noget om, hvordan man gør. At det ikke bare handler om at gå ind og slå et eller andet ord op. Man kunne passende integrere kildekritikken i dansk eller samfundsfag. Det ville være på tide - vi har da trods alt kendt internettet i et par år efterhånden".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu