Analyse
Læsetid: 4 min.

Deling eller uro

For første gang tillader Vesten at dele Kosovo op, hvis kosovo-albanerne og det serbiske mindretal kan blive enige om det. Planerne om en deling er led i den nyeste runde af forhandlinger, som efter alt at dømme ikke fører til en løsning. I stedet trænger et andet spørgsmål sig på: Hvornår mister kosovo-albanerne tålmodigheden?
NATO-s kommandant i Kosovo, den tyske general Roland Kather, advarer om, at selv om situationen i Kosovo er rolig nu, varer albanernes tålmodighed ikke evigt. Derfor bør den nye forhandlingsrunde ikke vare længere end de 120 dage, der er sat af til at finde en løsning.

NATO-s kommandant i Kosovo, den tyske general Roland Kather, advarer om, at selv om situationen i Kosovo er rolig nu, varer albanernes tålmodighed ikke evigt. Derfor bør den nye forhandlingsrunde ikke vare længere end de 120 dage, der er sat af til at finde en løsning.

Visar Kryeziu

Udland
16. august 2007

De, som opfordrer til at dele Kosovo op, kalder i virkeligheden på nye krige i området."

Så klart udtrykker lederen af den nu opløste kosovo-albanske oprørshær UCK's veteraner sig, efter at EU's mægler i weekenden sagde, at hvis parterne kunne blive enige om det, så kan man acceptere at dele Kosovo op. Men også de mere moderate kosovo-albanske ledere har afvist at tale om at dele landet op som led i en løsning. De vil have hele Kosovo revet løs fra Serbien.

Den opdeling, der tales om, men som ingen uddyber, handler om at lade Serbien overtage det nordlige Kosovo. Her er tre kommuner nord for byen Mitrovica allerede på mange måder en del af Serbien. Området tæller omkring 50.000 serbere og næsten ingen albanere. Det er den omvendte situation af området syd for Mitrovica, hvor 90 procent er albanere. Siden 1999, da NATO-styrker rykkede ind i Kosovo, har der ofte været sammenstød mellem albanere og serbere i Mitrovica, som er blevet et symbol - både på den albanske kamp for et helt Kosovo og for serbernes ønske om indflydelse.

Også ledere fra Serbien har afvist kravet om at dele Kosovo op. De kan selvfølgelig - ligesom deres kosovo-albanske kolleger - være i færd med at positionere sig, fordi en ny runde af forhandlinger om Kosovo netop er gået i gang. Men interessant nok begyndte mange serbere - også i ledende stillinger - i foråret at tilslutte sig tanken om at dele Kosovo op. Det skete som en slags realistisk vurdering af, at det var det bedste, Serbien kunne opnå.

Ny forhandlingsrunde

Foreløbig har Serbien ellers fået meget ud af slutspillet om Kosovo - langt mere end de fleste analytikere havde regnet med i begyndelsen af sidste år, da de første forhandlinger om Kosovos fremtid begyndte.

Under ledelse af den finske FN-mægler Martti Ahtisaari nåede de serbiske og kosovo-albanske forhandlere som ventet ikke langt. Og det troede mange ville føre til, at FN's Sikkerhedsråd ville give Kosovo sin selvstændighed, men det har Serbiens traditionelle allierede, Rusland, standset. Det nåede end ikke at komme til en afstemning i Sikkerhedsrådet. EU og USA indså i sidste måned, at Rusland mente det alvorligt med at nedlægge veto.

I stedet er de tre parter blevet enige om en ny runde forhandlinger ledet af en trojka bestående af en russisk, en amerikansk og en EU-diplomat. Det var den sidste, tyskeren Wolfgang Ischinger, der i weekenden vakte opsigt ved at slå fast, at hvis parterne kan blive enige, så kan en deling af Kosovo komme på tale.

I den seneste runde forhandlinger havde den internationale kontaktgruppe på forhånd afvist en opdeling. Ligesom gruppen udelukkede, at et selvstændigt Kosovo kunne slutte sig sammen med et andet land - det vil sige Albanien.

Men den tyske forhandlers accept af en opdeling ventes ikke at få den store betydning. Af den simple grund, at kosovo-albanerne aldrig vil gå med til det. Deres forhandlingsdelegation er gået ind til den nye runde af forhandlinger under forudsætning af, at Kosovo ikke deles, og at det bliver selvstændigt.

Den ny runde forhandlinger er planlagt til at vare 120 dage. Forhandlerne skal så rapportere til FN's generalsekretær inden den 10. december. Men Rusland mener godt, at forhandlingerne kan fortsætte ud over de 120 dage.

Rusland bruger ikke kun sin genvundne internationale magt til at vise muskler i spørgsmålet om Kosovo, nej, Rusland står ligefrem og poserer sine muskler på den internationale scene.

Men det er et farligt spil. For der findes ikke noget alternativ til en form for et selvstændigt Kosovo. Stort set alle albanere ønsker brændende at blive selvstændige fra Serbien, som de ikke har haft meget at gøre med siden 1999.

Den nuværende proces, der skulle give et selvstændigt Kosovo, er et resultat af et albansk oprør i 2004. Mange i det internationale samfund mente, at det kunne komme til mere vold, medmindre Kosovo fik sin frihed.

Rolig, men uforudsigelig situation

I virkeligheden er det svært at forstå, at det i år er lykkedes de albanske ledere at holde deres befolknings utilfredshed tilbage. Det kunne meget nemt være blevet en varm sommer. Men nu er yderligtgående kosovo-albanske grupper begyndt at protestere og true deres egne moderate ledere. Sagens alvor er gået op for NATO's kommandant i Kosovo. Den tyske general Roland Kather siger i et interview med Associated Press, at albanernes tålmodighed ikke er ubegrænset, og at der er brug for en løsning så hurtigt som muligt og i hvert fald i løbet af de 120 dage. Den åbenmundede general siger, at situationen er rolig, men "uforudsigelig".

Kosovo-albanerne siger, at de regner med at blive selvstændige i år. Det ligger i luften, at Kosovos parlament vil erklære sig selvstændigt, hvis der ikke kommer en løsning. Muligvis vil USA og en stor gruppe EU-lande derefter anerkende Kosovo.

Men Kosovo vil mangle det blå stempel fra FN, og en planlagt EU-indsats i Kosovo inden for blandt andet politi og retsvæsen vil mangle et FN-mandat. EU skal derfor bruge en invitation fra Kosovo, som i teorien senere kunne smide unionen ud.

En ensidig erklæring fra Kosovo om selvstændighed vil uden tvivl føre til, at det serbisk-dominerede nordlige Kosovo også vil erklære sig selvstændigt. Og dermed har man en deling. Men den er ikke aftalt, og den kan få alvorlige konsekvenser.

Thomas Hjortsø er Øst- og Centraleuropa-medarbejder ved DR's Orientering

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her