Læsetid: 4 min.

FC Thierry Henry

Barcelona og Real Madrid har byttet roller. De første har fået et Galacticos-hold, mens Real satser benhårdt på en hær af hollændere
I Barcelona har man nærmest vundet på forhånd. Ikke kun med købet af enmandshæren fra Arsenal, franskmanden Thierry Henry, men også med den berømte trekant - Ronaldinho, Messi og Deco - ligner det mest af alt en opdatering af Real Madrid fra gamle dage.

I Barcelona har man nærmest vundet på forhånd. Ikke kun med købet af enmandshæren fra Arsenal, franskmanden Thierry Henry, men også med den berømte trekant - Ronaldinho, Messi og Deco - ligner det mest af alt en opdatering af Real Madrid fra gamle dage.

Vincent Yu

25. august 2007

Det er godt at hedde Michael Laudrup lige nu. De spanske sportsaviser flyder over af roser til Getafe-trænerens evne til at skabe integritet og holdånd. Der er sæsonstart i dag, og selv om Laudrups mandskab åbner ballet med en svær udekamp mod Sevilla, er forventningerne høje til sidste års pokalfinalister. Bernd Schuster, som i mellemtiden er blevet rorgænger for de forsvarende mestre i Real Madrid, må være pokkers misundelig. Real møder byrivalerne Atletico Madrid i aften, og efter det formastelige 3-5-nederlag på hjemmebane til Sevilla i sidste weekends Supercup samt en række mildest talt miserable træningskampe, buldrer krisetrommerne for klubben, som Deloitte sidste år udnævnte til verdens rigeste. Hvor mange hasteindkøb og paniske omrokeringer i spillestilen, skal der mon til for at redde Schuster?

I Barcelona er smilet til gengæld bredt. Her har man nærmest vundet mesterskabet på forhånd. Ikke alene har katalanerne indtil videre været kølige nok til at sidde Silvio Berlusconis gentagne - og temmelig larmende - tilbud om et fikst lille bytte mellem Barcas Ronaldinho og Milans Kaka overhørig. Man sikrede sig sågar, endda uden bål og bulder, enmandshæren fra Arsenal, franskmanden Thierry Henry. Læg dertil den berømte trekant - Ronaldinho, Messi og Deco - og de senere års runner-up i kampen om verdens bedste fodboldspiller, Samuel Eto'o, og dermed ligner Barca mest af alt en opdatering af Real Madrid fra gamle dage. Nemlig et Galacticos-mandskab.

Hvor man i Madrid tidligere konspirerede om den'brasilianske' og 'spanske lejr', hvisker man nu om 'hollænder-klubben'. Ruud van Nistelrooy var om nogen den afgørende faktor i sidste års triumf. Bestandigt var benet forrest, og utallige var de intense kampminutter især i foråret, hvor den høje forward stod det rigtige sted på det rette tidspunkt. Nu har han fået to, måske tre, at dele modersmålet med. Royston Drenthe fra Feyenoord og Wesley Sneijder, tidligere Ajax-spiller, er hamstret som assistance til Schusters drøm om en bred og offensiv midtbane. Drenthe gav en lille smagsprøve på sit store talent ved et sandt pragtmål til 1-1 mod Sevilla, mens Sneijder stadig virker nervøs og usikker på det nye system. Ydermere håber Real Madrid at kunne hente Arjen Robben fra Chelsea. Godt nok sad han på bænken det meste af sidste år i London-klubben. Præsident Ramón Calderón ved godt, at Robben ikke hører til i samme fantomliga som Kaka, Henry, Cristiano Ronaldo og Ronaldinho. Men man har hårdt brug for dynamisk fløjspil, ikke mindst efter at Beckham er smuttet videre til Los Angeles, Antonio Reyes er blevet solgt til Atletico, og Raúl i Schusters plan er flyttet fra fløjen og tilbage i rollen som angriber.

Nistelrooy-afhængighed

Nyerhvervelsen Pepe, som huserer i Real Madrids centrale forsvar flankeret af den erfarne Fabio Cannavaro, er allerede en mærket mand. Først kogte han over og spyttede Medina i hovedet i en venskabskamp mod Cádiz. Så sørgede han i Supercup-finalen mod Christian Poulsens sublimt sammentømrede Sevilla-trup for straffespark. Dernæst fumlede han bolden til rette for Kanoutés scoring til 3-5. Og for øjnene af 60.000 slukørede fans på Bernabéu indkasserede Pepe rødt kort for endnu en af de panisk klodsede forseelser, som åbenbart flyder i en lind strøm fra den unge brasilianer.

Og mens forsvaret knager, og midtbanen sjældent er set mindre fleksibel end nu - alt skal bare gå gennem Gutis fødder - så lider Madrid af den frygtede 'Nistelrooy-afhængighed'. Regnestykket er simpelt. De taber, når han ikke er med. I slåskampen om offensivens andenplads har hverken Soldado, Baptista eller det unge håb, Javier Saviola, overbevist. I de senere år har fokus været på midtbanens offensive kreatører. I dag står det klart, at ægte angribere er en mangelvare i europæisk fodbold. Og fra Madrids perspektiv er de, der er tilbage, alle de forkerte steder. Drogba er i Chelsea, Fernando Torres på eventyr i Liverpool, og Henry er Joan Laportas nye guldæg i Barcelona.

Omvendte roller

Selvsamme Henry holdt tidlig sommerferie i år. Angiveligt var han slidt ned, hvilket var naturligt nok oven på årelange driblerier og sololøb henover halve banelængder for Arsene Wengers Arsenal. Måske er Barcelona redningen og ny luft for det franske fyrtårn med de elegante ryk. Eller måske kommer han og Nistelrooy til at dele skæbne som udlandsspaniere, der slides ned før tid, mens deres respektive klubber forsøger at støvsuge markedet for absolutte profiler. Dén slags var nemt for Real Madrid, da Florentino Pérez styrede løjerne, for dengang stod tidens hotteste boldartister i kø for at tage del i det guldrandede sportsprojekt. I dag ligner det en umulig opgave.

Derfor kniber de pandefolderne sammen i Madrid. Der er langt til Barcas luksus-angreb og endnu længere til den på én gang stålsatte og fleksible organisation, som Sevilla med træner Juande Ramos i spidsen har fortryllet fans og kritikere med i de forgange sæsoner. Men værre er, at Real ikke længere synes at diktere trafikken i fodboldmarkedets verdenshandel. Kaka og Cristiano Ronaldo bliver, hvor de er, og hvis heller ikke Robben - eller Arsenals Sesc Fabregas - skifter til Real Madrid, vil Calderón for anden gang i sin regeringsperiode stå med et forklaringsproblem: Er det nok med sammenhold, brassere uden landsholdskarriere og en målfarlig hollænder, som snart er over the top?

Og derfor kan vi byde velkommen til en sæson, hvor rollerne er byttet om. FC Barcelona er spækket med stjerner. På papiret ligner de en sikker triumf, og dog kan man frygte, at katalanerne kommer til at gentage den fire-årige Galacticos-nedtur, som konkurrenterne i Madrid med møje og besvær har slidt sig fri af og for så vidt stadig kæmper med. Under alle omstændigheder bliver det spændende at følge opgøret mellem Schusters (næsten) profilløse mandskab og Frank Rijkaards hær af individualister. Og glem ikke Getafe i aften. De kan sagtens overraske.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu