Analyse
Læsetid: 5 min.

FN kan slukke den irakiske brand

Det er stadig muligt at standse borgerkrigen i Irak, hvis FN overtager ansvaret. Fredsforsker Jan Øberg og tidligere vicegeneralsekretær i FN Hans von Sponeck foreslår at overlade ansvaret for Irak til en civilt domineret FN-styrke. En idé uden gang på jord, lyder dommen fra DIIS
Olie. Den irakiske olie er et centralt punkt i konflikten. Ifølge Jan Øbergs plan skal det sikres, at irakerne selv får fuld råderet over oliereserverne, der er blandt verdens største. Her er det et anlæg ved Basra, som blev bomberamt tidligere på måneden.

Olie. Den irakiske olie er et centralt punkt i konflikten. Ifølge Jan Øbergs plan skal det sikres, at irakerne selv får fuld råderet over oliereserverne, der er blandt verdens største. Her er det et anlæg ved Basra, som blev bomberamt tidligere på måneden.

Nabil al-Jurani

Udland
18. august 2007

Pressefolkene er klart i undertal, da den kontroversielle fredsforsker Jan Øberg præsenterer sin fredsplan for Irak i Københavns Internationale Pressecenter.

Til gengæld er fredsaktivister af alle afskygninger mødt op for at vise deres opbakning og trykke freds- og fremtidsforskerens hånd.

"Over 500 pressefolk er ellers blevet inviteret til det her pressemøde," indleder han med selvretfærdig harme, "men de gider tilsyneladende kun skrive om ødelæggelse og destruktion..."

Fredsplanens medforfatter, forhenværende vicegeneralsekretær i FN Hans von Sponeck glimrer ved sit fravær, og det samme gør formanden for den Irakiske Demokratiske Forening for Fred og Konfliktløsning, Farhad Aziz, som skulle vise, at fredsplanen var udarbejdet "i samarbejde med irakerne og ikke hen over hovedet på dem", som Øberg formulerer det.

Til gengæld er tidligere SID-formand Hardy Hansen der til at byde planen velkommen, nu i sin egenskab af formand for det danske Mandela-center, en relativ nystiftet NGO, der arbejder for fred og forsoning i Nelson Mandelas ånd.

Ti skridt til fred

Og hvad var det så lederen og stifteren The Transnational Foundation for Peace and Future Research i Lund har på hjerte. Efter at have fastslået, at USA og resten af de internationale besættelsesstyrker har gjort Irak alt muligt ondt, herunder været ansvarlig for en million irakernes død dengang, sanktionerne mod Saddam Hussein var i kraft... fremlægger Jan Øberg sin plan.

USA og alle andre udenlandske styrker, herunder også de mange udenlandske lejesoldater, som arbejder i Irak, skal trækkes ud, alle udenlandske militærbaser skal nedlægges, og besættelsen erklæres for ophørt. Til gengæld skal en FN-ledet styrke på mellem 100.000 og 160.000 mand overtage ansvaret.

"Og sig nu ikke, at det her bare er en endnu en FN-mission. Det, vi foreslår, er en helt anderledes slags FN-styrke, end dem, vi kender f.eks. fra Kosovo og andre FN-missioner. Den her styrke skal for 60 procent vedkommende bestå af civile, 25 procents vedkommende af politifolk og kun for 15 procents vedkommende af militærfolk," forklarer Øberg.

Ingen af FN-soldaterne må være fra USA eller andre lande, der har deltaget i besættelsen, understreger han. De skal komme fra de muslimske lande, Afrika osv. De civile FN-folk må dog godt være fra Danmark, Spanien, Polen, Storbritannien, USA og andre lande, der har deltaget i krigen.

Derudover skal Iraks enhed respekteres. "Al den snak om opdeling af landet i en kurdisk, sunnitisk og shiitisk del skal stoppes. Den slags kan kun afgøres af irakerne selv!" fastslår fredsforskeren. Ifølge planen skal Irak også have fuld kontrol over sine olieforekomster og alle indtægter herfra, der skal udbetales som kompensation og krigsskadeerstatning for ødelæggelserne både under sanktionerne, krigen og den efterfølgende besættelse.

"Ligesom det lille, fattige Kuwait fik det efter Golfkrigen!" siger han.

Jan Øbergs plan får stående klapsalver fra de fremmødte, men en af gæsterne er mindre begejstret. Det er seniorforsker Bjørn Møller fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. Han er inviteret af Øberg og Hansen for at kommentere planen, men forsikrer fra starten, at han ikke har haft noget som helst at gøre med den.

Ingen gang på jord

"Jeg så den for første gang for to uger siden, da Hardy sendte den til mig," fortæller han og langer derefter en bredside af sted, der modtages med en hvad-sagde-jeg-attitude fra forfatterens side.

"Jeg er enig med mange af planens punkter, men jeg har problemer med den manglende realitetssans. Så selv om jeg er enig med den langt hen ad vejen, har den efter min mening ikke nogen gang på jord," erklærer Bjørn Møller.

"F.eks. nytter det ikke noget at tale om et forenet Irak, når vi om kort tid kan blive stillet over for en kurdisk stat, der har revet sig løs og erklæret selvstændighed. Hvad skal vi gøre, hvis kurderne stiller med en diplomatisk repræsentant uden for Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads og kræver at blive akkrediteret?" spørger han.

"Så er vi jo nødt til at forholde os til et opdelt Irak, uanset om vi kan lide det eller ej, og uanset om det er noget, hele den irakiske befolkning har bestemt."

En FN-styrke, som hovedsagelig består af civile, har Bjørn Møller heller ikke megen fidus til: "Det er helt urealistisk, når man tager sikkerhedssituationen i Irak i betragtning. Desuden er det umuligt at stille med 25 procent politifolk. Der er jo ingen, der har stående politistyrker klar til at sende ud i internationale missioner. De fleste lande har kun de politifolk, de selv skal bruge," siger han.

På længere sigt kan det måske lade sig gøre at sammensætte en mere civil styrke, medgiver den skeptiske sikkerhedsforsker.

"Men som udgangspunkt er det ikke muligt. Til gengæld fremgår det ikke, hvilken rolle Iraks egne politi- og sikkerhedsstyrker skal spille, for de skal vel ikke opløses en gang til? Og hvor er retsopgøret med de tidligere Saddam-folk og andre krigsforbrydere?"

Blot et arbejdspapir

Jan Øberg ser lidt træt ud, da han tager ordet og forsikrer, at han skam ikke har noget imod at blive mødt med skepsis.

"Planen er levende, den er ikke færdig og vi modtager gerne kommentarer og forslag, som kan indarbejdes... bare skriv til os på www. transnational.org," inviterer han.

Møllers kritik besvarer han imidlertid ikke.

Flere af de fremmødte vil vide, om Øberg og co. har haft kontakt til det danske udenrigsministerium, eller om de har præsenteret planen for nogle politikere. Det har de ikke.

"Men vi håber selvfølgeligt, at Per Stig Møller vil lade sig inspirere, når vi inden længere, præsenterer planen for ham..." svarer han.

Noget møde er dog ikke på banen endnu, tværtimod har ministeriet tidligere givet fredsmagerne fra Lund en mere en kølig skulder, fremgår det af småsnakken rundt om bordet.

Hverken Jan Øberg, Hardy Hansen eller Farhad Aziz, som endelig er mødt op, kan pege på nogen, der støtter Øberg og von Sponecks fredsplan.

"Der er jo ingen medier, der skriver om fredsplanerne," forsvarer Jan Øberg sig. "Det gælder både vores og den fredsplan, som den demokratiske præsidentkandidat Dennis Kucinich har fremlagt. Læs Kucinichs fredsplan, skriv om den," opfordrer han.

"Kucinich støtter i hvert fald ideen om en FN-styrke! Og det er vel godt nok. Han er trods alt kandidat til posten som USA's næste præsident!"

Jan Øberg lader sig ikke sådan slå ud af en skeptiker eller to.

"De mest interessante tanker er dem, som alle andre betragter som urealistiske!" erklærer han.

En søgning i mediedatabasen Infomedia viser, at Øberg har ret i et vigtigt punkt. Ingen danske medier har skrevet om Kucinichs plan, og kun Dagbladet Arbejderen har viet Øbergs plan spalteplads... Til gengæld er den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen behørigt og gentagne gange citeret for i sidste uge at sige til Ekstra Bladet, at "Irakerne selv må rage kastanjerne ud af ilden".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her