Læsetid: 3 min.

Gadaffis søn løfter sløret for studehandel

Britisk genoptagelse af Lockerbiesagen og aftaler om våbenhandler var vig-tige ingredienser i frigivelsen af de bulgarske sygeplejersker, påstår Gadaffis søn i et interview med det franske dagblad Le Monde. Både Blair og Sarkozy har spillet en rolle
3. august 2007

Det var med et fransk fly, at de bulgarske sygeplejersker slap ud af Libyen, men det var ikke mindst de forhandlinger, der allerede i slutningen af maj havde stået på med den afgående engelske premierminister Tony Blair, der sikrede dem billet til friheden.

Det afslørede Saïf Al-Islam Gadaffi midt i ugen i et interview i det franske dagblad Le Monde, hvor den 35-årige søn af Libyens leder, der står i spidsen af Gadaffifonden og var dybt impliceret i forhandlingen om frigivelsen af de dødsdømte sundhedsarbejdere, "ønskede at klarlægge visse punkter".

De punkter, den unge Gadaffi finder vigtige, tager sig en del anderledes ud end den officielle version, som især Frankrigs Nicolas Sarkozy i de forløbne dage gentagne gange har slået fast.

Centralt står en aftale om våbenhandel med Frankrig.

"Jeg tror, vi har tænkt os at købe for 100 millioner Euro Milan antichar-missiler fra Frankrig. Der er også et projekt om våbenproduktion og vedligeholdelse af militærudstyr," fortæller Saïf Al-Islam. Skønt den officielle embargo blev ophævet i 2004, "fandtes der nemlig stadig en uskreven embargo mod mit land" "Det bad vi Sarkozy om at sætte gang i," forklarer al-Islam og glæder sig over, at der nu kommer gang i våbenhandelen.

Til gengæld synes det atomare vandrensningsanlæg, der officielt var aftalens hovedpunkt, ikke at interessere Libyen særlig meget. "Vi har brændstof nok," lød konklusionen.

Men udover at udrede disse aftaler med Frankrig understreger Saïf al-Islam, hvor vigtig Storbritanniens rolle var i udleveringen af det bulgarske sundhedspersonale. Blot en måned efter at Tony Blair var i Libyen og dels forhandlede om sygeplejerskerne, dels banede vej for en 900 millioner dollars kontrakt for britiske BP, kom der nemlig nyt i sagen om Lockerbie-attentatet. Den tidligere libyske agent Abdel Basset Ali al-Megrahi, der blev dømt for sin delagtighed i attentatet i 1988 på et amerikansk Panam-fly, der eksploderede over Skotland og kostede 270 mennesker livet, fik nemlig den 28. juli for anden gang lov til at appellere sin livstidsdom ved en skotsk domstol. Al Megrahi har siden 2001 siddet fængslet i Glasgow.

For Gadaffis søn åbner en appel op for, at der kan blive tale om en udlevering af den libyske agent, ganske som de bulgarske sygeplejersker blev udleveret til Bulgarien:

"Vi opnår snart en aftale om udlevering fra Storbritannien, vore folk var i London for cirka en måned siden". Al-Islam sætter klart de to sager i forbindelse med hinanden. "Vi har accepteret, at sagen diskuteres bilateralt mellem Libyen og Storbritannien, selvom vi førhen krævede, at der skulle være tale om diskussioner på europæisk niveau".

Både fra fransk og britisk side blev det onsdag på det kraftigste benægtet, at der var indgået aftaler med den libyske ledelse som del af frigivelsen af bulgarerne.

"Enhver beslutning om Megrahi tages af de skotske domstole og de skotske autoriteter," udtalte en talsmand for den britiske regering.

Den franske udenrigsminister, socialisten Bernard Kouchner, der har været stærkt kritiseret af sin partifæller for sine uklare holdninger om sagen, forklarede torsdag på tv LCI, at det både er sandt, "at der ikke er betalt løsesum", men også at "Frankrig selvfølgelig siden 2004 ligesom mange andre lande har haft gang i handelsaftaler med Libyen." Den franske opposition kræver, at "der kastes lys over sagen".

I lyset af hvor små brikker sundhedsarbejderne åbenbart var i et internationalt spil, hvor frigivelsen, ifølge chefen for det bulgarske efterretningsvæsen general Kirtcho Kirov og det bulgarske dagblad 24-Tsharra, "blot var et støvfnug i øjet på et kæmpemæssigt organ af gigantiske interesser," forekommer det efterhånden som en detalje, at det også er kommet frem, at de livstidsdømte selv, med EU's velsignelse, underskrev en aftale om ikke at retsforfølge de bødler, der med tortur i sin tid opnåede deres tilståelser. Det var i sin tid det eneste bevis i retssagen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu