Baggrund
Læsetid: 5 min.

Over grænsen efter æg

To kilo sukker koster 33.000 dollar i Zimbabwe, hvor verdens højeste inflation netop har slået nye rekorder med en juli-inflation på 7.638 procent. Robert Mugabe er i færd med at køre landets økonomi i sænk
To kilo sukker koster 33.000 dollar i Zimbabwe, hvor verdens højeste inflation netop har slået nye rekorder med en juli-inflation på 7.638 procent. Robert Mugabe er i færd med at køre landets økonomi i sænk
Udland
25. august 2007

ARUSHA - Man skal have mere end almindeligt god tid, når man går på indkøb i Zimbabwe. I landet, som engang blev kaldt Afrikas spisekammer, er mælk, sukker, æg og kød nu nærmest umulige at opdrive. Hvis man endelig finder en butik eller et varelager med mad på hylderne, må man forberede sig på at stå i kø i dagevis.

En 35-årig folkeskolelærer fra hovedstaden Harare fortæller, hvordan hun brugte hele weekenden på at lede efter kød og æg til sine børn, sammen med to veninder.

"Vi var rundt i hele byen, men fandt ingenting. Alle vegne var der udsolgt, eller folk stod i kø allerede, så vi opgav. Det er en slem situation. Der går efterhånden uger imellem at mine børn får kød, fisk eller æg," siger hun til Information og tilføjer:

"Det værste er, at selvom man har penge på lommen, kan man ikke købe noget. Det er kun folk uden arbejde, som kan stå i kø hele dagen."

De arbejdsløse er der til gengæld mange af her. Fire ud af fem er uden arbejde. Derfor er opstået et begreb i hovedstaden - professionelle køere - arbejdsløse, som betales for at stå i kø for andre. Eller som køber stort ind og sælger varerne videre på det hastigt voksende sorte marked, hvor æg, kød, majs og madolie bliver handlet til svimlende summer. Der handles primært i US dollar eller sydafrikanske rand. Den inflationsramte Zimbabwe- dollar er nu så lidt værd, at den just lancerede 200.000 dollar seddel byttes lige over for én US dollar på det sorte marked. Det betyder, at det kun er dem med internationale arbejdsgivere eller gavmild familie i udlandet, som reelt har kapital til at handle.

Umuligt marked

Den økonomiske krise er eskaleret, siden Mugabes regering indførte en streng priskontrol for tre måneder siden for at standse prisernes himmelflugt og modvirke inflationen, der netop har rundet 7.000 procent. Men resultatet blev, at varene forsvandt fra butikshylderne før almindelige mennesker fik en chance at købe dem, og handlen sker nu via mellemhandlere, som sælger videre på det sorte marked til tre eller ti-dobbelte priser.

De få, som kan, tager derfor jævnligt over grænsen til nabolandene og fylder bilen med bønner, kød, æg, madolie og sæbe - til stor gavn for de lokale handlende på den side af grænsen, som oplever gyldne tider.

"Når vi har benzin nok, tager vi til Sydafrika. Ellers ved jeg ikke, hvad vi skulle stille op. Men vi kæmper for at overleve. Her mangler alting. Også vand og elektricitet," siger lærerinden, som vil være anonym af frygt for repressalier.

For siden befrielsen i 1980 er demokratiet i Zimbabwe langsomt gået fløjten. En række usædvanligt hårdhændede, regeringsdrevne 'operationer' for at skabe ro og orden og afskaffe slummen har bidraget til landets blakkede ry. Systematiske overtrædelser af menneskerettigheder, overfald og fængslinger af politiske modstandere er blevet dagligdag. Ifølge Human Rights Forum blev der i første halvdel af 2007 begået 5.300 overgreb mod civile. Politisk aktive er i konstant fare for regeringens tæskehold og bliver arresteret uden mulighed for advokatbistand eller mad. En ny lov forbyder forsamling er på mere end fem personer uden forudgående tilladelse. Og så sent som i juli blev 7.000 næringsdrivende arresteret som led i operation 'Sænk prisen'.

Landbrug kørt i sænk

Alligevel er mange, særligt ældre og folk på landet, fortsat fulde af beundring for Mugabe. De mener, den 83-årige leder dæmoniseres af vestlige medier på grund af sit mod til tale op imod dominerende vestlige donorer og det internationale samfund, der i hans optik fortsat udbytter Afrika i egen interesse.

"Selv min egen mor ville aldrig sige et grimt ord om Mugabe. Hun elsker ham. Men jeg forstår ikke hvorfor," siger lærerinden. Vel vidende, at præsidenten i sin tid vandt befolkningens hjerter på et konkret og konstruktivt opgør med kolonitiden. Han indførte uddannelse, infrastruktur og sundhedsydelser til den fattige sorte befolkning og gjorde op med de hvide farmere, som dengang sad på 70 procent af den produktive landbrugsjord, selvom de kun udgjorde én procentdel af befolkningen. Reformen blev bakket op af internationale donorer, men støtten stilnede kraftigt af, da 4.000 hvide farmere med vold blev drevet ud af landet i 2001. Derefter fordelte Mugabes regering landbrugsjorden til sorte bønder og venner af regeringen.

Netop den drastiske jordreform bærer efter manges mening skylden for den misere, landet nu befinder sig i. Fra førhen at eksportere landbrugsprodukter rækker Zimbabwes produktion nu langt fra til at brødføde landets egen befolkning. Og som en stigende del af sine landsmænd har kvinden fra Harare mistet troen på, at det vil blive anderledes.

"Min søster rejste i sidste uge, og jeg er selv klar til at flytte, hvorhen det skal være. Malaysia måske, hvis jeg kan få arbejde der. Jeg venter bare på mine papirer fra uddannelsesministeriet. Det er, hvad der sker - alle med en uddannelse forsøger at komme væk for at finde grønnere jagtmarker."

En fjerdel af Zimbabwes 12 millioner indbyggere har forladt landet siden 2000. Endnu flere forventes at gøre indkøbsturen til nabolandene permanent. Hver dag ankommer ca. 5.000 flygtninge fra Zimbabwe til Sydafrika.

IOM, den Internationale Organisation for Migration, melder om voldsom stigning i asylansøgere i hele regionen, og FN's flygtningehøjkommissær, Antonio Guterres, har netop besøgt området i erkendelse af, at Zimbabwes problemer får videre konsekvenser.

Hinsides politik

Da SADC - Sammenslutningen af Udviklingslande i det Sydlige Afrika - i sidste uge havde Zimbabwe øverst på dagsordenen, håbede mange observatører og landets aktive opposition, at det ville føre til øget pres på Mugabe. De afrikanske ledere har ikke just ry for at hæve stemmen overfor hinanden, og især ikke i 'klubben' af oprørsledere fra kolonitiden, men Zimbabwes dødsspiral og styrets brutale overfald på 50 politiske modstandere i dette forår har været svære at overse. Alligevel udeblev en konkret fordømmelse - i hvert fald udadtil. SADC nøjedes med give støtte til et frit og fair valg, når der til marts 2008 skal stemmes om både præsidentembedet og pladserne i parlamentet. Her forudser iagttagere at Mugabe vil blive udfordret mere af sit eget parti end af den splittede opposition.

For mange mennesker i Zimbabwe er krisen imidlertid ikke længere et spørgsmål om politik, men om overlevelse. F., der er fængselsfunktionær i provinsbyen Masvingo, hører til den voksende skare af statsansatte, hvis løn reelt ligger under fattiggdomsgrænsen. Det smitter af på loyaliteten og tiltroen til systemet.

"Zimbabwes problemer vil vare ved, selvom regeringen skifter. Vi mangler alting. Her er ingen benzin, ingen transportmuligheder, og landbruget fungerer ikke. Der har været hårde år med for meget tørke. Der bliver høstet for lidt, og jeg tror, det bliver værre. Vi får brug for hjælp udefra for at overleve. Det har vi allerede brug for nu," siger funktionæren.

Siden 2002 har FNs fødevareprogram WFP hjulpet Zimbabwe med mad, men i august sendte man fornyet appel om behov for nødhjælp til op mod 4,1 million indbyggere, som risiker at sulte inden årets udgang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her