Læsetid: 4 min.

Guds tjenere på anklagebænken i Argentina

Retspgøret med diktaturets ugerninger er foregået i sneglefart i Argentina. Men op til præsidentvalget til oktober ønsker regeringen at sætte turbo på, og end ikke den almægtige katolske kirke går ram forbi. Ivrige præster "ville redde Argentina fra den kommunistiske dæmon", forklarer den tidligere torturerede modtager af Nobels fredspris, Adolfo Pérez Esquivel
Adolfo Perez Esquivel modtog i 1980 Nobels fredspris for sit frygtløse arbejde for ofrene for Argentinas militærdiktatur. Han mener, opgøret med fortiden sker alt for langsomt.

Adolfo Perez Esquivel modtog i 1980 Nobels fredspris for sit frygtløse arbejde for ofrene for Argentinas militærdiktatur. Han mener, opgøret med fortiden sker alt for langsomt.

Luis Timisky

23. august 2007

BUENOS AIRES - Dagens første vidne fortæller om hovedanklagede:

"Han fortalte mig, at det var bedst, at jeg spyttede ud. Så ville de holde op med at slå mig og med at give mig elektriske stød på genitalierne."

Juan Destéfano var peronistisk statssekretær i Buenos Aires-provinsen, da han blev bortført af militæret i 1976.

"Alle fangerne blev tortureret på det forfærdeligste. Nogle døde, deres lig blev sikkert brændt med gummidæk."

Den mest spektakulære retssag i Argentinas igangværende opgør med 1970'ernes diktatur finder sted i disse måneder i den mindre by La Plata. På anklagebænken sidder en af Guds tro tjenere, den nu 69-årige præst Von Wenich, og selv om diktaturet snart er fjern fortid for de fleste, har retssagen vakt opsigt i det meget katolske land.

Von Wernich var tilknyttet det argentinske politi i perioden 1976-1983, hvor 30.000 argentinere blev myrdet af højreorienterede militærdiktaturer. Mange 'blev forsvundet', idet de blev smidt ned i La Plata-bugten fra fly eller begravet på hemmelige steder, som først i dag er ved at blive udgravet. Over 800 efterladte børn blev ulovligt bortadopteret, ofte af regimets egne folk.

Den katolske præst er anklaget for at have deltaget i syv tilfælde af mord og 31 tortursager.

Kirkens rolle

I stedet for at gøre afbigt eller lægge afstand til sin underordnede har overhovedet for den argentinske kirke, kardinal Jorge Bergoglio, netop udsendt en erklæring, hvor han i generelle vendinger tager afstand fra mediernes forsøg på at "undergrave kirkens budskab".

For den argentinske modtager af Nobels fredspris Adolfo Pérez Esquivel - som selv er tilknyttet en kristen menneskerettighedsgruppe - er retssagen mod fader Von Wernich ikke udtryk for et opgør med kirken.

"Der var også modige kirkefolk, der sagde fra over for diktaturet, hvoraf nogle mistede livet i den kamp," understreger han i en samtale med Information.

Pérez Esquivel blev selv fængslet og tortureret under diktaturet. Han modtog i 1980 Nobels fredspris for sit frygtløse arbejde for de 'forsvundne'.

Pérez Esquivel fremhæver dog, at Wernichs forbrydelser langt fra er et enkeltstående eksempel på kirkens samarbejde med diktaturet.

"Kaptajn Adolfo Scilingo (den første angrende militærperson, som offentligt gik til bekendelse, red.) har fortalt mig, hvordan hans kommandogruppe smed flere end 30 bedøvede fanger i havet. Da de kom tilbage til militærbasen tog feltpræsten imod dem. Han holdt en gudstjeneste for dem og fortalte, at de var med til at redde Argentina fra den kommunistiske dæmon."

Også advokaten Carolina Varsky fra menneskerettighedsorganisationen Center for Legale og Sociale Studier CELS peger på, at kirken spillede en central rolle under diktaturet.

"Det øverste Biskopråd holdt tæt sammen med militærledelsen, og desuden var der såvel feltpræster som præster, der som Wernich var tilknyttet politiet og tog del i forbrydelserne."

Opgør længe undervejs

Vejen til opgør med ugerningerne begået af 1970'ernes militærjuntaer har været lang og snørklet. Diktaturets fald i 1983 i kølvandet på det forsmædelige nederlag til England i Falklandskrigen banede vej for en - i latinamerikansk sammenhæng - uhørt retssag mod de øverste ansvarlige for regimets forbrydelser. Men snart satte to amnestilove et punktum for opgøret med diktaturet. I 1989 benådede den højreorienterede præsident Carlos Saul Menem de bødler, som tidligere var blevet dømt.

Præsident Néstor Kirchner, der kom til magten for fire år siden, har gjort menneskerettigheder til en mærkesag for sin centrum-venstre regering. Han har presset en annullering af amnestilovene igennem bl.a. ved at presse Menems tro væbnere ud af Højesteret.

Som noget relativt nyt er retssystemet også begyndt at interessere sig for forbrydelser begået før militærkuppet i 1976. Ifølge det mexicanske dagblad La Jornada myrdede den højreorienterede, paramilitære gruppering '3-dobbelte A' 1.500 venstreorienterede aktivister mellem 1973 og 1976 som begyndelse på et tæt samarbejde med CIA, der fortsatte under diktaturet.

Diktatur-dommere

Retssagen mod Von Wernich er kun den tredje, som er indledt efter ophævelsen af amnestilovene i 2005. Ifølge opgørelser fra CELS sidder 310 militær-, politi- og efterretningsfolk nu i varetægtsfængsel og venter på en retssag, og 40 er på flugt. 112 mistænkte er døde og 379 er stadig på fri fod.

"Med det nuværende tempo vil retssagerne først være ført til ende i 2100," konstaterer Adolfo Pérez Esquivel.

"Én ting er den politiske vilje, som regeringen kan give udtryk for. Noget andet den måde, domstolene fungerer på," siger han.

"Der er 400 dommere i provinsen og i Appelretten, som blev ansat under diktaturet og som forsætligt forhaler retsopgøret," siger Hebe de Bonifini til Information.

Hun er præsident for Mødrene fra Maj Pladsen - der fra diktaturets dage og frem til for nylig gik i ugentlig protestmarch foran præsidentpaladset Det Rosa Palæ med krav om at få sandheden frem om deres forsvundne børns skæbne.

Regeringen presser dog nu selv på for at sikre en hurtigere rettergang. For en måned siden blev benådningen af juntamedlemmerne annulleret. Endvidere er der netop oprettet en særlig instans, der skal overvåge tempoet i retsopgøret.

For at fremskynde rettergangen foreslår menneskerettighedsorganisationer, at der føres samlende 'mega-sager' mod flere tiltalte i forbindelse med nogle af de mest berygtede detentionscentre eller nogle af de værste massemord.

Ej blot forsoning

Jeg spørger Pérez Esquivel, om modellen for Argentina er Sydafrikas sandheds- og forsoningskommission, der blev nedsat ved apartheidstyrets fald i starten af 1990'erne.

"Nej, på ingen måde. Dér er der forsoning, men ingen retfærdighed. Her søger vi sandhed og retfærdighed!"

Den højreorienterede ekspræsident Menem kræver, at amnestilovenes bortfald også rammer de venstreorienterede guerilla-soldater i 1970'erne, som han sammenligner med al-Qaeda. Hertil svarer Pérez Esquivel:

"Guerillaerne kan sigtes efter almindelige straffebestemmelser, hvis der er grundlag for det. Noget helt andet er staten. En stat kan aldrig handle imod loven, så taler vi om statsterrorisme - ganske som i tilfældet med Bush, som dræber, torturerer, voldtager og invaderer andre lande."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Igen undrer man sig over, hvor alle de muslimforskrækkede er henne, når det gælder den katolske kirkes langt mere massive indflydelse på verdenssamfundet i reaktionær retning