Læsetid: 4 min.

Halshuggede soldater truer filippinsk våbenhvile

Et voldeligt sammenstød mellem den filippinske regering og en muslimsk selvstændighedsbevægelse udfordrer skrøbelig våbenhvile i autonom region, nemlig øgruppen Mindanao. Resultat: 14 døde marinesoldater, hvoraf 10 mangler hovedet. Regeringen siger, konflikten handler om religion og etnicitet, mens selvstændighedsbevægelser fokuserer på retten til regionens ressourcer
Filippinske regeringstropper er sendt til ø-gruppen Mindanao efter voldeligt sammenstød mellem selvstændighedsbevægelse og regeringshæren. Konflikten handler udover om selvbestemmelse også om regionens naturressourcer.

Filippinske regeringstropper er sendt til ø-gruppen Mindanao efter voldeligt sammenstød mellem selvstændighedsbevægelse og regeringshæren. Konflikten handler udover om selvbestemmelse også om regionens naturressourcer.

Aaron Favila

9. august 2007

Efter sammenstød mellem filippinske regeringstropper og Moro Islamic Liberation Front (MILF) den 10. juli vakler en skrøbelig våbenhvile mellem regering og oprørere nu faretruende i ø-gruppen Mindanao. Tusindvis af lokale er på flugt af frygt for at blive fanget i kampene.

Den filippinske regeringshær anklager MILF for at have dræbt 14 marinesoldater - og derefter hugget hovedet af de 10 - under sammenstødet den 10. juli, og mindst 3.000 regerings-soldater jagter nu oprørerne i regionen. Regeringshæren har udarbejdet en liste over 130 oprørere fra MILF og en anden oprørsgruppe, Abu Sayyaf, som hæren kræver udleveret. Det har grupperne nægtet, og siden fristens udløb i sidste uge er situationen spidset til. Regeringsstyrker har indført fødevareblokader og sendt tu-sindsvis af soldater til regio-nen, mens oprørerne adva-rer regeringen mod at angribe og dermed sætte våbenhvilen over styr.

Provinsen Basilan, hvor sammenstødet den 10. juli fandt sted, ligger i den Autonome Region i Muslimske Mindanao (ARMM), i det overvejende katolske Filippinerne.

Ø-gruppen Mindanao er rig på naturressourcer, men næsten halvdelen af befolk-ningen lever under fattig-domsgrænsen. 35 års kampe mellem selvstændighedsbevægelser og regeringsstyrker har kostet op mod 120.000 mennesker livet og over én mio. har mistet deres hjem.

Kamp om rige ressourcer

Konflikten i Mindanao hand-ler ifølge den filippinske re-gering om religiøse og etni-ske konflikter. Men det er langt fra hele forklaringen, siger flere af fredsbevægelserne i Mindanao, der fremhæver historiske, politiske og økonomiske årsager til konflikten.

"Konflikten handler om retten til selvbestemmelse for de tre befolkningsgrup-per i Mindanao. Regeringen i Manila ønsker ikke et uaf-hængigt Mindanao, fordi regionens naturressourcer bidrager med 55-60 pct. af den samlede nationale ind-komst," siger 'Roger', en repræsentant fra Mindanao Peoples Peace Movement (MPPM), der af hensyn til sin sikkerhed ønsker at være anonym.

Filippinernes største plantager med bl.a. ananas, bananer og sukkerrør ligger i Mindanao, der ligeledes har omfattende mineindustri med cement, stål og guld.

Alle plantager og miner er på udenlandske firmaers hænder, og på trods af de store naturrigdomme, er Mindanao Filippinernes fattigste region, og næsten halvdelen af befolkningen lever for under under to dollar (11 kr.)om dagen. Dermed er der dobbelt så mange under fattigdomsgrænsen i Mindanao i forhold til gennemsnittet i resten af landet.

"Regeringen eksporterer næsten alt, hvad der bliver produceret i Mindanao. Multinationale firmaer har ret til at udvinde 100 pct. af naturressourcerne - hvilket egentlig er ulovligt ifølge filippinsk lov, der siger, at 60 pct. skal være ejet af filippinere. Men regeringen gav efter for pres fra de store firmaer og lavede en særlov. Dermed får de lokale ingen glæde af ressourcerne", siger Roger fra MPPM.

Kamp eller baghold?

Regeringen kalder sammen-stødet den 10. juli for et bag-holdsangreb, mens MILF kalder det selvforsvar i regulær skudkamp.

Ifølge den gældende våbenhvile skal regeringssoldaterne koordinere med MILF, når de skal igennem MILF- kontrollerede områder. Den 10. juli var der ingen koordination.

Regeringenshærens forklaring er, at marinesoldaterne ledte efter en kidnappet katolsk præst, da de ved en fejl bevægede sig ind på et område kontrolleret af MILF. Soldaterne var angiveligt faret vild og havde samtidig indstillet radioen på en forkert frekvens, så de ikke kunne komme i kontakt med deres overordnede.

MILF forklarer, at de troede, de var under angreb, da elitesoldaterne trængte ind på området. Derfor åbnede de ild - med 14 dræbte marinesoldater til følge.

Ti af de dræbte blev senere fundet uden hovede.

En rapport udarbejdet i sam-arbejde mellem regeringen og repræsentanter fra MILF har siden slået fast, at MILF - som de fra starten vedkendte - dræbte de 14 marinesoldater, men at de ikke har hugget hovedet af dem.

Regeringshæren hævder dog fortsat, at marinesolda-terne blev dræbt i baghold, og for dem er det nu blevet et spørgsmål om ære at få fanget oprørererne.

Brigadegeneral Juancho Sabban, som er ansvarlig for jagten på oprørerne, siger til The Mindanao Examiner:

"Vi vil sende vores bedst udstyrede og bedst trænede folk til frontlinjerne, og så-dan vil vi nå vores mål".

MILF protesterer mod regeringshæren fødevareblokader, som går ud over civile, og siger, at ethvert angreb på MILF grupper vil ødelægge de fredsforhandlinger, som lige nu foregår mellem MILF i muslimsk Mindanao og regeringen i Manila.

Ingen hurtig løsning

Mindanao Peoples Peace Movement tror ikke meget på forhandlinger med regeringen, og deres centrale krav er en afstemning blandt befolkningen i Mindanao om tre mulige løsninger for regionen: 1. Reel uafhængighed 2. Selvstyre 3. Føderalisme.

MPPM ønsker, at en afstemning skal organiseres og overvåges af uafhængige internationale organisationer, som for eksempel FN, fordi befolkningen ikke har tillid til den filippinske regering, der er notorisk kendt for valgfusk.

MPPM mener også, at der er nødt til at være en over-gangsperiode for et selv-stændigt Mindanao.

"Ellers bliver det eliten, der tager magten i Mindanao og etablerer endnu et korrupt styre. Derfor bruger MPPM det meste af sin energi på at organisere og uddanne græsrødderne ude i de lokale landsbyer. Der er ingen hurtig løsning for Mindanao," siger Roger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu