Læsetid: 4 min.

'Hvad nu hvis det var en inder, der havde kastet våben ned over Nørrebro?'

Niels Christian Nielsen erkender at have kastet våben ned over Nordindien, og Indien kræver ham udleveret. Sagen om den terrormistænkte dansker giver grå hår i justitsministeriet og splitter de danske retsordførere
Smuglergods. Danskeren Niels Christian Nielsen har erkendt at have deltaget i nedkastningen af et ton våben til oprørere i delstaten Vestbengalen i Indien. Delstaten er til stadighed præget af politisk ustabilitet.

Smuglergods. Danskeren Niels Christian Nielsen har erkendt at have deltaget i nedkastningen af et ton våben til oprørere i delstaten Vestbengalen i Indien. Delstaten er til stadighed præget af politisk ustabilitet.

21. august 2007

Niels Christian Nielsen alias Niels Holck alias Kim Peter Davy alias omkring 42 andre dæknavne. I dag 45-årig familiefar med eget husbådsfirma i Hillerød. For 12 år siden sektmedlem i Indien og hjernen bag den største våbennedkastning siden Anden Verdenskrig.

Sammen med en brite og fem russere kastede Niels Christian Nielsen den 17. december 1995 ca. et ton våben ned over landsbyer i den indiske delstat Vestbengalen. Modtageren var den indiske sekt Ananda Marga, der ifølge Niels Christian Nielsen havde brug for våben til at beskytte sig imod myndighedernes overgreb. Få dage efter blev flyet spottet og tvunget ned i Mumbai's lufthavn. Det lykkedes mod alle odds danskeren at flygte over en mur, mens hans medsammensvorne blev fanget og afsonede mellem fem og otte år i et indisk fængsel. Nu kræver Indien Niels Christian Nielsen udleveret til retsforfølgelse. Det åbner terrorlove, der blev indført efter 2002, mulighed for.

Gensidighed

Inderne har accepteret en række betingelser fra de danske myndigheder. Blandt andet lover de, at danskeren kan afsone sin dom i Danmark efter en hurtig retssag, og de garanterer, at han ikke bliver idømt dødsstraf.

Selv frygter Niels Christian Nielsen for sit liv i hænderne på den indiske efterretningsvæsen, og hans advokat Niels Forsby tror ikke det fjerneste på, at han vil få en fair retsbehandling.

"Han hjalp nogle landsbyer med at forsvare sig selv i mod overgreb fra en Moskva-tro delstatsregering. Konflikten var så dybt politiseret, at det er vanskeligt at forestille sig, at han i dag vil få en fair behandling," siger Niels Forsby.

"Det kan ikke være rigtigt, at man vil gøre det her mod en mand efter 12 år, fordi der sker nogle ting ude i verden, der ændrer lovgivningen," siger Forsby med henvisning til den terrorlov, der blev vedtaget efter terrorangrebet mod USA den 11. september 2001.

Hos formand for retsudvalget Peter Skaarup (DF) gør det derimod ondt i retsfølelsen, at en mand kan være efterlyst af Interpol i 12 år, uden at de danske myndigheder gør noget ved sagen.

"Begår man en alvorlig forbrydelse, skal man straffes, og det her er jo ikke et cykeltyveri. Vi kunne jo vende det om og forestille os, at det var en indisk statsborger, der havde kastet våben ned over Nørrebro til de mest ekstreme aktivister. Så ville vi vel næppe have så stor forståelse for, at de indiske myndigheder bare lod den pågældende slippe," siger Peter Skaarup.

Han så helst, at Niels Christian Nielsen kunne retsforfølges herhjemme, men hvis det ikke kan lade sig gøre, mener han, at det er vanskeligt at afvise indernes anmodning.

"I kampen mod terror må der gælde gensidighed," fastslår Peter Skaarup.

Principel beslutning

Anne Baastrup (SF) er uenig, og det frustrerer hende, at Peter Skaarup blander sig i en konkret sag.

"Vi politikere burde sidde helt stille og overlade det til juristerne i Justitsministeriet," sige Anne Baastrup, der dog godt vil fortælle, hvad hun mener om sagen.

"Vi bør ikke udlevere til et land, der som Indien har dødsstraf. Med hvilke ret ville vi så derefter kunne nægte at udlevere en statsborger til Kina og USA?" spørger Baastrup, der ikke er voldsomt forarget over, at Niels Christian Nielsen ikke er blevet retsforfulgt.

"Det her skete for 12 år siden, og så vidt jeg kan forstå, var det for at støtte et religiøst mindretal, der ikke blev behandlet særlig pænt," siger Anne Baastrup.

Heller ikke de radikale ønsker at blande sig.

"Det ville da være lige festligt nok, hvis det var retsudvalget, der skulle tage stilling til den slags enkeltsager," siger Simon Emil Ammitzbøll, der ikke mener, at det er dobbeltmoralsk, hvis Danmark nægter at udlevere en terrorsigtet dansker.

"Vi har været ude på en glidebane og set igennem fingre med dødsstraf og tortur i terrorbekæmpelsens navn. Vi kan jo ikke droppe alle retsprincipper, fordi vi syntes, at en eller anden er et særligt dumt svin," siger Simon Emil Amiritzbøll.

- Men hvad tror du, der var sket, hvis en dansker havde smuglet våben til en gruppe som den amerikanske regering regner for terrorister?

"Ja, så var der næppe gået 12 år," lyder vurderingen fra den radikale retsordfører.

$SUBT_ON$Faste regler

Det konservative medlem af Retsudvalget, Tom Behnke, mener, at sagen er ligetil.

"Vi har ingen udleveringsaftale med Indien og har derfor ingen retsgarantier. Hvis vi vil udlevere en dansk statsborger, må vi jo lave en generel aftale først," siger Tom Behnke.

Også hos Enhedslisten efterlyser man klare retningslinjer. Men de skal lægges i folketingssalen ikke i Justitsministeriet, mener partiet retspolitiske ordfører Line Barfod.

"Når vi i dag skal vedtage, hvilke lande vi kan lave dobbeltbeskatningsaftaler med, indrager man Folketinget. Det kan være mere nødvendigt, når det handler om noget så alvorligt som udlevering af statsborgere til andre lande," siger Line Barfod.

I 2002-03 undersøgte Københavns Politi muligheden for at retsforfølge Niels Christian Nielsen herhjemme, men konkluderede, at den mulighed ikke forelå.

Formelt er det justitsminister Lene Espersen, der skal beslutte, om Danmark skal udlevere Niels Christian Nielsen. De danske og indiske myndigheder forhandler i øjeblikket om sagen.

Justitsministeriet ville i går ikke kommentere den konkrete sag, men oplyser, at en række dokumenter er i høring hos advokat Niels Forsby, der skal have et svar klar medio september.

Heller ikke den indiske ambassade ønskede i går at kommentere den 'følsomme sag', men en talsmand forsikrer, at Niels Christian Nielsen ikke vil risikere dødsstraf i Indien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan går det med denne sag. Trækkes den så langt, at den blot stille dør ud?
Det er meget mystisk, at man kan være forbryder med stort F, flygte fra politiet, røve pengetransporter, smugle guld og i den grad opføre sig uordentligt, og så pludselig 12 år senere kan være ganske lovlydig, nærmest uskyldig, med et lille barn på armen, og på den måde snyde systemet. Det er ikke til at forstå, og det grænser til det mystiske, at sådan en sag blot kan glemmes.

jeg sys det er godt at unge går med våben fordi de kan godt beskytte sige med våben... men jeg går ikk med våben fordi jeg gider ikk går ed det... og jeg kan godt klar mig unden våben....