Læsetid: 5 min.

Iraks kurdere afviser tyrkiske angrebstrusler

Forholdet mellem Tyrkiet og kurderne i Irak er på den ene side præget af gensidige trusler, på den anden side af stærke handelsforbindelser. De to er samtidig USA's allierede, men hvilken side vælger amerikanerne, hvis konflikten udvikler sig?
Kurdistans Arbejderparti, PKK, kæmper for kurderes rettigheder i Tyrkiet, og deres politiske mål er oprettelsen af et selvstændigt Kurdistan, der inkluderer dele af Tyrkiet, Iran, Syrien og Irak. PKK fører en kamp mod Tyrkiet, der både er politisk og militær. Organisationen opererer først og fremmest fra baser i det bjergrige område mellem Tyrkiet og Irak

Kurdistans Arbejderparti, PKK, kæmper for kurderes rettigheder i Tyrkiet, og deres politiske mål er oprettelsen af et selvstændigt Kurdistan, der inkluderer dele af Tyrkiet, Iran, Syrien og Irak. PKK fører en kamp mod Tyrkiet, der både er politisk og militær. Organisationen opererer først og fremmest fra baser i det bjergrige område mellem Tyrkiet og Irak

Yahya Ahmed

Udland
28. august 2007

ERBIL - "Jeg tror, ingen vil misunde os for vore naboer. Det ville være i alles interesse, at Iraks nabolande respekterede vor suverænitet. Det gælder ikke mindst Tyrkiet," siger Falah Mustafa Bakir, leder af Irakisk Kurdistans udenrigsrepræsentation og minister i den regionale kurdiske regering, til Information.

Faktum er, at Tyrkiet er meget bekymret over udviklingen i den kurdiske del af Irak. Det kurdiske områdes stabilitet og stadigt større uafhængighed af det irakiske centralstyre øger Tyrkiets frygt for, at dette er forløberen til en selvstændig kurdisk stat i Nordirak.

Der bor omkring 15 millioner kurdere i Tyrkiet, og den politiske ledelse i Tyrkiet er gentagne gange blevet kritiseret for at krænke kurdernes politiske rettigheder. I forbindelse med forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU er Tyrkiets kurdere blevet tildelt flere rettigheder, men der er stadig lang vej endnu.

Tyrkiet frygter derfor - og med god grund - en destabilisering af deres kurdiske mindretal, hvis en selvstændig kurdisk stat bliver oprettet i Irak. Kurdisk oprør eller forsøg på løsrivelse vil være katastrofalt for Tyrkiets politiske og økonomiske situation.

Mens situationen mellem Tyrkiet og Irakisk Kurdistan på det politiske plan er anspændt, er der ikke samme problemer på det økonomiske plan, hvor tyrkiske virksomheder er blandt de allerstørste investorer i Irakisk Kurdistan. Desuden udgør Tyrkiet en livsvigtig rute til det europæiske marked for Iraks kurdere.

Chefen for det Kurdiske Investeringsråd, Herish Muharram, siger:

"Man skal skelne mellem tyrkiske politikere og tyrkiske investorer. Jeg er parat til at forbedre de økonomiske relationer med investorerne, selv om tyrkiske tropper står i min baghave."

PKK - Arven fra Öcalan

Striden mellem Tyrkiet og Irakisk Kurdistan er blusset op som følge af endnu en fejlslagen våbenhvile mellem Tyrkiet og den kurdiske separatistbevægelse PKK. Kurdistans Arbejderparti, PKK, kæmper for kurderes rettigheder i Tyrkiet, og deres politiske mål er oprettelsen af et selvstændigt Kurdistan, der inkluderer dele af Tyrkiet, Iran, Syrien og Irak. PKK fører en kamp mod Tyrkiet, der både er politisk og militær, og PKK er stemplet som terrororganisation af Tyrkiet, USA og EU. Kampene mellem Tyrkiet og PKK har stået på siden 1984 og skønnes at have kostet langt over 30.000 mennesker livet.

PKK blev grundlagt af den nu fængslede oprørsleder og terroranklagede Abdullah Öcalan og opererer først og fremmest fra baser i det bjergrige område mellem Tyrkiet og Irak. Ifølge Tyrkiet angriber PKK tyrkiske militære og civile mål fra disse baser, og Ankara har netop øget den tyrkiske troppetilstedeværelse i grænseområdet mellem Tyrkiet og Irak, således at man nu har omkring 140.000 soldater udstationeret i regionen.

Fra både militær og politisk side har Tyrkiet anklaget Irakisk Kurdistan for at beskytte PKK og give dem et 'safe haven', hvorfra PKK kan gennemføre sine raids ind i Tyrkiet. Tyrkiet kræver, at regeringen i Irakisk Kurdistan lægger mere pres på PKK og tvinger dem til at indstille angrebene.

Kravet blev gentaget, da Iraks premierminister, Nouri al-Maliki, for nylig besøgte Tyrkiet. Den trængte al-Maliki indvilgede efter mødet i at indgå i et tæt samarbejde med Tyrkiet for at bremse PKK's terrorhandlinger. KRG, den kurdiske regionalregering i Irak, afviser imidlertid blankt, at der er en politisk forbindelse mellem Iraks kurdere og PKK.

"Der er ingen relation. PKK er en politisk marginaliseret organisation uden nogen form for forbindelse til hverken det kurdiske parlament eller den kurdiske regering i Irak," siger parlamentsmedlem i den Kurdiske Nationalforsamling, Nuri Talabani, til Information.

Iraks kurdere afviser også, at de har mulighed for at udøve politisk pression mod PKK-bevægelsen, endsige at de billiger deres tilstedeværelse i den kurdiske region.

"Vi ønsker ikke, at PKK eller andre terrororganisationer befinder sig i vores region. Vi har vores egne problemer at slås med," som Khasva Pirbal, politisk rådgiver for Irakisk Kurdistans ministerpræsident, Nechirvan Barzani, udtrykker det. "Konflikten med PKK er et internt tyrkisk anliggende, der burde løses ved konsultation mellem PKK og den tyrkiske regering og ikke gennem militær magt," fortsætter Pirbal.

Han fastslår, at den kurdiske regering i Irak gerne spiller rollen som mægler i eventuelle forhandlinger mellem parterne. Dertil burde EU og USA fjerne PKK fra listen over terrororganisationer og i stedet indgå i konstruktiv dialog med de involverede parter, påpeger Pirbal.

Tyrkisk angreb ind i Irak?

Forhandlinger er imidlertid ikke umiddelbart forestående. Tværtimod synes der at være både politisk og militær vilje i Tyrkiet til at fjerne truslen fra PKK en gang for alle.

Hidtil har det tyrkiske militær gennemført såkaldte nålestiksoperationer ind i Irak for at ramme PKK's baser eller beskudt PKK's stillinger med artilleri. Så sent som i går protesterede Iraks vicepræsident Tareq al-Hashimi ifølge det irakiske nyhedsbureau over tyrkisk granatbeskydning hen over grænsen af Duhuk-provinsen i Irakisk Kurdistan.

Tyrkiet har imidlertid af flere omgange truet med et regulært militært angreb ind i Irak, hvis ikke irakerne selv tager affære. Den massive tyrkiske troppeforøgelse langs grænsen kan tyde på, at denne løsning er rykket tættere på.

Men et tyrkisk angreb ind i Iraks kurdiske region kan få alvorlige konsekvenser. Den politiske ledelse i Irakisk Kurdistan har erklæret, at et tyrkisk angreb vil være en uforsvarlig og ulovlig krænkelse af den irakiske stats suverænitet. Den kurdiske præsident Massoud Barzani har desuden fastslået, at hvis tyrkerne gør virkelighed af truslerne, vil kurderne forsvare sig.

Den udbredte opfattelse i den politiske ledelse i Irakisk Kurdistan er imidlertid, at et tyrkisk angreb er meget usandsynligt.

"Et tyrkisk angreb ind i Irakisk Kurdistan vil hverken være i tyrkernes eller det internationale samfunds interesse. Det er propaganda i et valgår, og det kommer aldrig til at ske," mener Nuri Talabani.

Talabani bakkes op af Tariq Rasheed, højtstående embedsmand i det regionale kurdiske indenrigsministerium, der bl.a. har ansvar for den kurdiske regions sikkerhed.

"Tyrkiet siger det samme hvert år, og det sker alligevel aldrig," siger Tariq Rasheed til Information.

USA's dilemma

En væbnet konflikt i den ellers rolige kurdiske del af Irak vil på alle måder være en katastrofe for det i forvejen hårdt plagede Irak og have uoverskuelige regionale konsekvenser. Det vil desuden sætte USA i et alvorligt dilemma, hvis to af deres nærmeste allierede ender i en militær konflikt. Tyrkiet er på trods af et køligere forhold til USA fortsat en vigtig regional partner og NATO-allieret, mens kurderne er amerikanernes eneste troværdige samarbejdspartner i Irak.

Netop af disse grunde er det også udelukkende USA, der har mulighed for at agere mægler i den tyrkisk-kurdiske konflikt og udøve den pression, der er nødvendig, for at parterne når til enighed.

En løsning, der ifølge Washington Times overvejes, er en militær operation udført af amerikanske og tyrkiske specialstyrker med det formål at fjerne PKK fra deres baser i Nordirak. Det forventes, at amerikanske styrker vil deltage, hvis Tyrkiet gennemfører sine planer om et angreb, ligegyldigt hvilken strategi man vælger. Det vil ifølge eksperter forsikre de irakiske kurdere om, at et angreb ind over den irakiske grænse ikke udgør nogen trussel mod Irakisk Kurdistan.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her