Nyhed
Læsetid: 4 min.

Islamister truer med nye angreb i Libanon

Den libanesiske hær har stadig ikke nedkæmpet den al-Qaeda inspirerede Fatah al-Islam-milits. Samtidig truer en for-fatningskrise med at skabe nyt politisk dødvande
Mens den libanesiske hær erklærede slaget mod den fundamentalistiske gruppe Fatah al-Islam for vundet, kom en udtalelse fra medlemmer af gruppen, som undslap belejringen af flygtningelejren Nahr el-Bared, som lovede flere angreb.

Mens den libanesiske hær erklærede slaget mod den fundamentalistiske gruppe Fatah al-Islam for vundet, kom en udtalelse fra medlemmer af gruppen, som undslap belejringen af flygtningelejren Nahr el-Bared, som lovede flere angreb.

Udland
15. august 2007

BEIRUT - Rutinen var velkendt. Just som den libanesiske hær vigtede sig af endnu en "sejr" i den sønderskudte palæstinensiske flygtningelejr Nahr el-Bared - hvor al-Qaeda-inspirerede militante ikke desto mindre holder stand - forkyndte en af islamisternes talsmænd på et lydbånd, at flere militante var undsluppet fra lejren og nu var i gang med at planlægge endnu en 'sort dag' for Fouad Sinioras regering. Det er nedslående nyt for et land, der står over for en præsidentvalgskrise, og hvis regering støttes militært af USA som del af dets krig mod terror.

Båndet blev offentliggjort blot få timer efter, at Bush-regeringen havde erklæret, at den agtede at opføre Fatah al-Islam på sin nu 43 navne lange liste over "terrororganisationer", hvis eventuelle aktiver i Amerika vil blive indefrosset, og hvis medlemmer vil blive nægtet indrejse til USA.

Det er nok tvivlsomt, om de pjaltede partisaner, der kæmper i ruinerne af en flygtningelejr, har konti i Wall Streets banker eller skulle have ansøgt om visum til USA. Men det er nu engang sådan 'krigen imod terror' virker. Hver af siderne forhøjer indsatsen og søger at dræbe endnu flere.

Accepterer ikke valg

Hvor alvorlig situationen er blevet i Libanon giver statistikken et fingerpeg om. Af de godt 200, der har mistet livet, siden kampene brød ud i maj, er de 136 libanesiske soldater. Det er kun 32 mindre end det britiske tabstal i Irak siden invasionen i 2003. Mindst 14 af dem fik deres halse skåret over samme nat, som islamisternes angreb begyndte, og belejringen af lejren har nu sat et af Libanons største kraftværker ud af spillet, efter at oprørerne beskød det med raketter i det nordlige Libanon. Olietankere kan ikke længere lægge til ved anlægget. Resultat: Omfattende strømafbrydelser over hele landet.

Forfatningskrisen er næsten lige så slem som kampene imod islamisterne. Den prosyriske præsident Emile Lahoud insisterer på, at han ikke kan acceptere, at regeringen vil holde præsidentvalg i næste måned, eftersom den ikke tæller nogen shiamuslimer længere (de brød med den sidste år) og følgelig er nødt til at afstå magten til hæren. Og som enhver libaneser ved - eller rettere: som enhver araber ved - er afhændelse af magt til hæren en lang tradition blandt Mellemøstens diktaturer.

Libanon er ganske vist ikke noget diktatur, men der er en voksende og stadig mere udbredt tiltro til, at general Suleiman, den libanesiske hærs øverstkommanderende, vil blive bedt om at lede sit land i tilfælde af fortsat dødvande. Suleiman - en yderst populær kristen maronit, som har udvist stor takt i en del af verden, hvor generaler ynder at befale andre mennesker, hvad de skal gøre - erklærede for to måneder siden, at hæren ville forblive forenet, imens det libanesiske folk traf sin afgørelse om sin fremtid. Under en række voldsomme gadeuroligheder i januar formåede hans soldater at hindre yderligere civil konflikt og det uden at dræbe en eneste af deres egne borgere. Prøv engang at sammenligne med briternes tilsvarende præstationer i Nordirland og franskmændenes i Algeriet osv.

Chefen for den libanesiske hær skal være en maronit i henhold til det sekteriske regeringssystem, men det er ironisk nok maronitterne, som har vist sig mest splittet i forhold til Libanons fremtid. Deres prosyriske parti er således under ledelse af en anden tidligere hærofficer, eksgeneral Michel Aoun, som fordømte Hizbollah-bevægelsen som "terrorister", da han troede, han selv var præsident i 1989, men nu har allieret sig med 'Guds Parti' i håbet om, at det kan gøre ham til ny præsident.

Masser af sorte dage

Libanesisk politik er berygtet for at være næsten lige så uigennemskuelig for libanesere, som den er for udlændinge, men det hedder sig, at Suleiman har overraskende gode kontakter i Damaskus - hvis lejesvende han ellers skal forestille at være i gang med at bekæmpe i Nahr el-Bared. Men han bakkes også op af amerikanerne (som jo elsker venlige generaler). Lahoud selv er også tidligere hærkommandant. Libanon kan imidlertid få brug for rigtig mange hærkommandanter, hvis det skal få bugt med Fatah al-Islam.

På lydbåndet meddeler Abu Jandel al-Dimashqi fra 'Tawhid og Jihad-kampen i Syrien', at gruppens næstkommanderende, Abu Hereira (hans virkelige navn er Shebab al-Qaddour) er faldet i kampene i lejren.

Han tilføjer, at "vores broders død kun har fået vores flammer til at blusse mere op", og at "forræderregeringen Siniora skal vide, at nogle af Fatah al-Islams helte har forladt lejren og er nu iblandt jer. Forbered jer på sorte dage." Derefter fordømmer han, at borgerne i landsbyen Mishmish har nægtet at begrave deres bysbarn al-Qaddour. Tre soldater fra samme landsby er blevet dræbt siden maj, så gravsteder må udvælges med omhu nu til dags.

Libaneserne har haft rigeligt med 'sorte dage' siden 1976 (15 års borgerkrig, to israelske invasioner, syrisk overherredømme, mord på premierministre, ministre, parlamentsmedlemmer og journalister), men lydbåndet er et grumt varsel. George W. Bush og Nicolas Sarkozy af Frankrig - der på den amerikanske østkyst befandt sig milevidt fra Libanon - bidrog i weekenden til bålet med deres egen politiske benzin, da de udtalte, at der ikke må ske "forfatningsstridige handlinger" - dvs. udnævnes præsidenter - i Libanon. Valgdagen, den 25. september, står altså fast. Eller skal forestille at stå fast.

© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her