Læsetid: 5 min.

Kina kaster skygger over Taiwans valg

Forholdet til Fastlands-kina er det dominerende tema i Taiwans valgkamp. Det kinesiske lederskab forsøger at manipulere den demokratiske proces for at fremkalde et valgresultat, der tjener Kina bedst
Udland
21. august 2007
Den ene af de to hovedkandidater, Frank Hsieh.

Den ene af de to hovedkandidater, Frank Hsieh.

Martin Gøttske

TAIPEI - I Beijing kalder de det for et "såkaldt præsidentvalg", men her i Taiwan er de ikke i tvivl om, at det er den ægte vare.

Der er stadig et år til valget finder sted, men valgkampen er allerede skudt i gang. Og det altoverskyggende tema er det prekære forhold til Fastlandskina.

Så langt er de to hovedkandidater, Ma Ying-jeou og Frank Hsieh, enige. Men hvordan den lange skygge som Kina kaster over deres ø skal håndteres, er et spørgsmål, der deler de to politikere - og Taiwans 23 mio. indbyggere.

"Så længe fastlandet afholder sig fra at bruge magt mod Taiwan, vil de fleste her ikke skubbe på for selvstændighed," siger Ma, der er kandidat for Kuomintang (KMT).

Han mener, at Taiwan skal opføre sig "ansvarligt" og "ikke bør provokere" Beijing, og dermed risikere en militær konflikt, som USA også kan blive trukket ind i.

Udfordrende linje

Frank Hsieh, fra Det Demokratisk Progressive Parti (DDP), der siden år 2000 har holdt præsidentposten i skikkelse af Chen Shui-bian, fremlægger en mere udfordrende linje.

"Hvis vi kun er interesserede i at gøre Beijing glade, kan vi lige så godt vælge (Kinas premierminister) Wen Jiabao som præsident. Hvis vi er bange for at gøre Kina rasende, kan vi lige så godt overgive os," siger han og tilføjer: "Vi betragter os allerede som selvstændige." Begge kandidater maler optimistiske billeder af, hvordan de gennem dialog med Beijing kan få fjernet knasterne. Ma vil forhandle på basis af en konsensus om, at der kun er ét Kina, men at hver side kan bibeholde sin egen fortolkning af, om det Kina repræsenterer er Folkerepublikken i Beijing eller Republikken Kina, Taiwans officielle betegnelse.

Hsieh taler lidt vagt om "forsoning og fredfyldt sameksistens", men også om, at Beijing bør respektere den taiwanesiske identitet.

Men lige meget hvilken præsident, der vælges, og lige meget hvilken tilgang til problemet den præsident vælger, vil det alligevel blive uhyre svært at få forhandlinger med Kina til at skride fremad. I den nuværende situation lader det til at være usandsynligt, at Beijing vil gå på kompromis om øens politiske status.

Kandidaterne vil være tvunget til at føre en svær balancegang. En stadig voksende del af befolkningen ser sig selv som taiwanesere og ikke kinesere, men Beijing betragter stadig Taiwan som en del af Kina.

Taiwan og Kina splittedes i 1949 efter borgerkrig mellem Mao Zedongs kommunister og Chiang Kai-sheks KMT. Kina tolererer nødtvungent Taiwans de facto selvstændighed, men har svoret at angribe, hvis øen formaliserer den status.

"80-85 procent af befolkningen afviser, at Taiwan er en del af Kina," siger Lai I-Chung, leder af DPP's kontor for Kinaanliggender. "Det er en stabil meningsstruktur, som begge kandidater er nødt til at tage hensyn til."

Militær trussel

Men samtidig lurer den kinesiske trussel lige på den anden side af Taiwan-strædet. Og i Taiwan tager man den trussel alvorligt.

"Den militære balance hælder meget mere til Kinas fordel nu end før," siger Lai. Han mener, at OL i Beijing næste år har så stor betydning for det kinesiske lederskab, at det ikke vil risikere at forringe den positive PR-værdi, som det håber, begivenheden vil skabe, ved at skrue op for krigsretorikken inden da. Men efter 2008 "vil der ikke være nogen bånd, der binder Beijing," siger han.

Kandidaten Ma indrømmer, at Taiwan "klemmes hårdt af Fastlandskina på den diplomatiske front", men mener samtidig, at Kina efterhånden er så afhængig af gode relationer til omverdenen, at styret ikke tør sætte dem over styr ved at indlede en militær konflikt.

Påvirkning fra Beijing

Indtil videre forsøger Beijing at påvirke den taiwanesiske meningsdannelse og demokratiske proces med blødere tiltag. Kina har tidligere afholdt storstilede militærøvelser i Taiwan-strædet for at skræmme øens vælgere til at pege på den kandidat, der er mere venligtsindet overfor Beijing.

Men den taktik har givet bagslag og har fået vælgerne til at samle sig omkring modkandidaten.

"Jeg kunne da ønske mig, at Beijing støtter min modstander," joker Frank Hsieh, velvidende at en åben tillidserklæring til Ma fra Kinas side vil være til hans egen fordel. "Men jeg tror, de har lært af deres tidligere fejl."

I stedet presser Kina taiwanesiske forretningsfolk til åbent at støtte Ma Ying-jeous i Beijings øjne mere acceptable retorik.

"Masser af taiwanesiske firmaer, der har interesser i Kina, tvinges til at vælge side, og på Beijings vegne støtte KMT," siger Yang Chia-yen, leder ved Taiwans Institut for Økonomisk Forskning.

"Selv dem, der tidligere har meldt u,d at de er for selvstændighed, tvinges til at bakke op om KMT's politik," siger han.

Yang forklarer, at Beijing ofte tilbyder firmaerne økonomiske incitamenter for at have den "rette" holdning, mens modvillighed kan føre til chikane fra myndighedernes side eller blokering for indgåelse af fremtidige kontrakter.

Manipulation

Han mener, det er en direkte fare for det taiwanesiske demokrati, at Kina på den måde forsøger at manipulere bag kulisserne.

Det er ikke lovligt for kinesiske foretagender at investere direkte i Taiwan, men Yang peger på, at de via omveje alligevel formår at købe sig ind i strategisk vigtige sektorer.

"Direkte investeringer er ikke tilladt, men der har alligevel været betydelige kinesiske opkøb i nogle sektorer, specielt inden for mediesektoren, hvor Kina gennem Hongkong opkøber aktier med det formål at opnå kontrol," siger han.

Beijings taktik kan afgøre, hvem der bliver Taiwans næste leder. "Denne gang vil vi ikke se missiler mod Taiwan, men kun verbale anslag," siger Lai.

"Det vil blive et tæt valg, så Kinas indflydelse kan vise sig udslagsgivende."

Godt eksempel

Chen Po-Chih, tidligere medlem af DPP-regeringen og nu formand for Taiwan Thinktank, mener, at "Taiwan er et godt eksempel for Kina", da landet beviser, at det er muligt at have et velfungerende demokrati i den kinesisksprogede verden - og omverdenen bør derfor være med til at værne om dette forbillede, hvis de ønsker at se demokrati forplante sig på fastlandet, siger han.

Men til Beijings begejstring tager Taiwans demokrati sig ikke altid lige godt ud. Fysiske slagsmål i parlamentet fra tid til anden, samtidig med at både Ma og Hsieh anklages for korruption (de erklærer sig begge uskyldige), har givet det kinesiske lederskab rig mulighed for at sværte øens politiske system til.

"Det er kaotisk, men det er trods alt demokrati," siger forskeren Michael Hsiao.

"Vi er et ungt demokrati, og det er det, folket vil have."

Eller som Frank Hsieh siger det: "Det er trods alt bedre end at være en del af Kina, og blot have muligheden for at sende 15 repræsentanter til Beijing for at deltage i Den Nationale Folkekongres."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her