Læsetid: 3 min.

Kinas OL-fakkel-tog puster til vreden i Taiwan

Færre og færre lande støtter Taiwans krav om international legitimitet. Mens Taiwans udenrigsminister anklager EU for at vende et demokratisk og frit land ryggen, er den olympiske fakkels rute blevet inddraget i Taiwans kamp for international overlevelse
Mens Taiwans udenrigsminister anklager EU for at vende et demokratisk og frit land ryggen, er den olympiske fakkels rute blevet inddraget i Taiwans kamp for international overlevelse
21. august 2007

TAIPEI - Hvis der fortsat er nogen, der mener, De Olympiske Lege i Beijing næste år ikke er lige så meget en politisk begivenhed som et sportsshow, bør de lægge turen forbi Taiwan-strædet. Mens Kinas regering håber på at få en enorm legitimitetsindsprøjtning ud af OL, er Taiwan nervøs for, at alene ruten for den olympiske fakkel vil være med til at erodere øens selvstændighed.

"De skal ikke nedgøre Taiwan. Med denne rute sender de netop det signal til omverdenen, at Taiwan er en del af Kina. Det kan vi ikke acceptere!" næsten råber Chen Ming-Tong, formanden for Taipeis regeringskontor for fastlandsanliggender.

Striden om den olympiske ilds rute er en tydelig indikator for, hvor langt Beijing og Taipei er fra at få en bæredygtig, substantiel dialog i gang. Det, som Beijing kalder faklens "harmoniske rejse", har skabt en yderst uharmonisk reaktion hos Taipeis regering, da den modsætter sig fastlandets plan om at gøre Taiwan til en del af Kinas "indenrigsrute".

Men set herfra har Taiwan nu så lille en stemme internationalt, at det er livsvigtigt at afværge ethvert forsøg fra Beijing, hvor symbolsk det end må være, på at så tvivl om øens selvstændighed.

Det er den samme frygt, der gør Taiwan nervøs over et faldende antal støtter internationalt. Der er nu så få lande, der støtter Taiwan, at "vi behandler hver og én af vores diplomatiske allierede som vores babyer," siger Taiwans udenrigsminister Huang Chih-fang.

Økonomisk tyngdekraft

Men antallet af 'Taiwans babyer' mindskes konstant samtidig med, at Kina er i stand til at tiltrække dem med sin voksende økonomiske tyngdekraft.

Kun 24 lande - de fleste af dem mindre nationer i Latinamerika og Afrika - opretholder diplomatiske forbindelser til Taipei. Siden kommunisterne i 1949 overtog magten i Kina, og nationalisterne (KMT) forskansede sig i Taiwan, har Beijing og Taipei kæmpet intenst om andre landes diplomatiske troskab. Kina nægter diplomatiske forbindelser til nationer, der anerkender Taiwan.

"Konkurrencen (mellem Beijing og Taipei) i den internationale arena er benhård," siger Huang. I juni blev Taiwan yderligere isoleret, da Costa Rica vendte Taipei ryggen og i stedet anerkendte Den Kinesiske Folkerepublik.

Stemme kvalt

"Hvis stadig flere lande bryder relationerne med os, vil den påstand, at Taiwan er en del af Kina, vinde endnu mere frem, og det vil underminere vores evne til at overleve som nation," siger Lai I-Chung, leder af regeringspartiet DPP's kontor for Kinaanliggender.

Da øen er forment adgang til de fleste internationale organisationer, er Taipei kun i stand til at få sine synspunkter ud gennem de diplomatiske allierede. Lai mener, at hvis udviklingen fortsætter, vil Taipeis stemme blive kvalt.

Både Taipei og Beijing har traditionelt forsøgt at lokke nationer over på deres side gennem det såkaldte dollar-diplomati. Men i takt med Kinas stigende velstand kan Taiwan økonomisk ikke følge med længere, indrømmer Huang.

Costa Rica var det 8. land siden år 2000, der har skiftet Taipei ud med Beijing. Tilbage er nu kun lande som Nicaragua og Panama, der kan afstive Taiwans krav om international legitimitet.

Hvilket budskab?

Et af de næste lande, der vil rømme skuden, vil formentlig blive Vatikanet. Pavestolen har allerede meldt ud, at den er klar til at skifte side, så længe der kan opnås enighed med Beijing om, hvem der skal stå for udvælgelsen af kinesiske biskopper.

"Hvis Vatikanet skifter side, vil det være en vigtig symbolsk handling for verdens katolikker," siger Huang. "Men hvilket budskab vil det sende, hvis pavestolen etablerer diplomatiske relationer med Kina, før landet har forbedret menneskerettighedssituationen, stopper med at forfølge katolikker og bedre beskytter religionsfrihed," spørger han anklagende.

Samtidig er han utilfreds med det internationale samfunds bukken og skraben for Beijings krav om støtte til ét-Kina politikken og isolering af Taiwan. Resultatet er, at Taiwan ikke er medlem af FN eller andre vigtige internationale organisationer. I maj stemte 147 medlemslande af Verdenssundhedsorganisationen WHO eksempelvis mod at tildele Taiwan observatørstatus.

Skuffet over EU

Heriblandt EU-landene. "Jeg er meget skuffet over EU's politik," siger Huang. Han anklager EU for at være hyklerisk og for stiltiende at acceptere Kinas fjendtlige politik overfor Taiwan for at undgå en konflikt med Beijing. Han siger, at hvis "frihed og demokrati og menneskerettigheder ikke betyder noget for EU, så er det i orden, og jeg kan acceptere det."

"Men Taiwan er et frit og demokratisk samfund. Hvis det er således, at dette også er grundværdier for EU, så bør hensyntagen til det og ét-Kina politikken balanceres bedre."

Alle EU-lande anerkender den kinesiske regering i Beijing som den retmæssige hersker af Taiwan.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu må det briste eller bære.
Hvis Taiwan vil være et selvstændig land må de officielt erklære sig uafhængige af Kina ellers vil Kina langsomt tage en bid dag for dag indtil det er et land. Hvis Kina bliver et demokratisk land vil de måske om 100 år kunne få uafhænghed.

Kina vil ikke starte et angreb lige før OL, det vil fuldstændig ødelægge hvad Kina har kæmpet for i mange år, at afholde et OL som 80% af de normale lande boykotter.