Læsetid: 3 min.

Kongressen satser på vedvarende energi

Inden ferien vedtager Repræsentanternes Hus overraskende en energilov, der bl.a. kræver, at 15 pct. af kraftværkers energi skal komme fra vedvarende kilder som sol, vind og biomasse
8. august 2007

BOSTON - For en gang skyld lød der i sidste weekend klapsalver over en bred kam af amerikanske miljøgrupper til de folkevalgte i Repræsentanternes Hus.

Lige inden den obligatoriske sommerferie lykkedes det nemlig det demokratiske flertal med diskret støtte fra to dusin republikanske lovgivere at vedtage den mest progressive energilov i to årtier.

Selv om der foreligger en temmelig høj risiko for et veto fra præsident George W. Bushs side, synes udviklingen i retning af en klimavenlig amerikansk energipolitik at være uafvendelig.

Det mest opsigtsvækkende element i energiloven vedtaget af Repræsentanternes Hus er et krav til privatejede amerikanske kraftværker om at skulle skaffe 15 pct. af deres energi fra vedvarende energikilder i 2020. Kommunale og lokalt ejede kraftværker slipper, men de er til gengæld mere tilbøjelige til at bruge vedvarende energi af egen fri vilje.

Det er op til det enkelte kraftværk at sammensætte den rette blanding af energikilder fra sol, vind, vand, jord og biomasse (undtaget er bioethanol). I særlige tilfælde vil forbundsregeringen give tilladelse til at erstatte en andel af den vedvarende energiforsyning med energibesparelser gennemført ved en effektivisering af produktionen og bedre bevaring.

Benzinøkonomi

Der er imidlertid et gabende hul i Husets nye energilov. Den undlader overraskende at stramme kravet til bilers og firehjulstrækkeres benzinøkonomi. Omtrent 50 pct. af USA's CO2-udledning stammer fra transportsektoren. Olie- og gaspriser er efter amerikanske forhold tårnhøje og en væsentlig årsag er afhængighed af olie og naturgas importeret fra lande i OPEC-katellet.

Men der er håb forude. En energilov vedtaget i juni af USA's andet lovgivende kammer, Senatet, hæver køretøjers obligatoriske benzinøkonomi fra 10,5 km til 15 km pr. liter. I henhold til parlamentarisk praksis skal repræsentanter fra de to kamre nå til enighed i 'en konference' om et fælles udkast, som bliver sendt til præsidenten. Det vil efter planen ske efter augustferien.

Officielt har Bush ikke lovet et veto endnu, men det anbefaler hans rådgivere. Årsagen skulle være, at Husets energilov sletter skattelettelser til olie- og gasbranchen på 16 mia. dollar vedtaget af det republikanske flertal i 2005. I den nye lov vil disse besparelser blive brugt til at investere i forskning og udvikling af alternative energikilder - eksempelvis biomasse - og til teknologi, som kan indfange og opbevare kultveilte. Energibevarende foranstaltninger i byer og delstater vil blive subventionerede.

Blandt amerikanske miljøgrupper hersker der optimisme.

"Kombinationen af de to elementer - kravet om 15 pct. vedvarende energi fra kraftværker og stramningen af standarden for benzinøkonomi - vil bidrage til at afbøde de værste følger af den globale opvarmning," siger Karen Wayland, klimaekspert for National Resources Defense Council.

Republikanske partiledere i Repræsentanternes Hus kæmpede bittert imod energiloven. Deres hovedargument var, at loven intet gør for at udvide energiforsyningen til en økonomi, hvis energiforbrug vokser konstant. Især vil de have åbnet op for olieudvinding i amerikanske farvande og naturreservater i Alaska. De forudsiger, at loven vil føre til højere energipriser. Loven vedtaget af Huset indeholder flere overraskende elementer. Eksempelvis skal forbundsstatens energiforbrug være klimaneutralt i 2050. Det vil beskære udslippet med 100 mio tons CO2 pr. år, hvilket svarer til 1,7 pct. af USA's nuværende udledning af drivhusgasser. De eksisterende regler for energieffektivitet i hvidevarer bliver endvidere opstrammet, og 100 watt elpærer forbydes fra 2012 og frem. I 2020 skal alle elektriske pærer solgt i USA kunne vare 300 gange længere end i dag.

Den manglende stramning af køretøjers benzinøkonomi skyldes bilindustriens anseelige indflydelse i Husets energiudvalg, hvis formand John Dingell repræsenterer Detroit. Men Dingell har lovet at taget emnet op i forbindelse med behandlingen af en klimalov til efteråret. Denne lov vil efter planen sætte en øvre grænse for USA's udslip af drivhusgasser i 2050.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu