Læsetid: 5 min.

Kurderne går enegang med Iraks olie

Efter to år har Nouri al-Malikis handlingslammede samlingsregering endnu ikke kunnet færdiggøre en national lov om forvaltning af olien. Det har nu fået kurderne i det olierige nord til at vedtage deres egen olielov. Hermed synes en ny front i den irakiske konflikt at åbne sig
Irakisk Kurdistan har lavet aftaler med udenlandske firmaer om udvinding af de store oliereserver i det kurdiske område. De udenlandske firmaer har bl.a. fået garanti for 10 års skattefritagelse. Aftalerne er blevet gennemført uden konsultation med Bagdad, så det øvrige Irak er mistænksom. Men der har ikke været attentater mod rørledninger etc. som her i Basra i det sydlige Irak i lørdags.

Irakisk Kurdistan har lavet aftaler med udenlandske firmaer om udvinding af de store oliereserver i det kurdiske område. De udenlandske firmaer har bl.a. fået garanti for 10 års skattefritagelse. Aftalerne er blevet gennemført uden konsultation med Bagdad, så det øvrige Irak er mistænksom. Men der har ikke været attentater mod rørledninger etc. som her i Basra i det sydlige Irak i lørdags.

Nabil al-Jurani

10. august 2007

ERBIL - Kampen om den irakiske olie skærper nu spændingerne mellem premierminister Nouri al-Malikis centralregering i Bagdad og den halv-autonome kurdiske region i Nordirak. De kurdiske politikere har mistet tålmodigheden med Bagdad i spørgsmålet om, hvem der skal kontrollere landets olierigdomme.

Først nedlagde kurderne veto mod Bagdads forslag til en national olielov, og nu har parlamentet i Irakisk Kurdistan udfordret centralregeringen ved at vedtage sin egen regionale olielovgivning.

"Olien i Kurdistan og i Irak vil blive delt mellem os, men vi vil aldrig tillade, at Bagdad får fuld kontrol over olien. Den tid er forbi," sigerden kurdiske minister Falah Mustafa Bakirtil Information, der har besøgt Erbil i Iraks olierige nord.

Iraks eneste sikre indtægt er de rige oliekilder - verdens tredje største - og derfor har kampen om Iraks olie udviklet sig til en af de primære konflikter mellem Iraks befolkningsgrupper, reelt en kamp om magten i landet.

Snart to år efter den irakiske forfatning blev vedtaget, er det fortsat ikke lykkedes premierminister Nouri al-Malikis kriseramte regering at få vedtaget en national olielovgivning. Under forhandlingerne i Bagdad var kurderne i starten indstillet på at acceptere forslaget til national lovgivning, men skiftede holdning og nedlagde veto.

Ifølge chefen for udenrigsministeriet i den regionale kurdiske regering, Falah Mustafa Bakir, var der blevet ændret i substansen af den lov, man oprindeligt havde accepteret i det irakiske parlament.

"Loven skulle renskrives og juridisk formateres, men i stedet blev der interveneret politisk og ændret på ordlyden af loven," siger Falah Mustafa Bakir til Information.

Striden mellem den kurdiske region og Bagdad handler primært om graden af centralisering af olieindtægterne. Kurderne fastholder, at Iraks regioner i henhold til forfatningen skal have en høj grad af kontrol over oliefelterne i de enkelte regioner.

"Problemet kommer af to vidt forskellige mentaliteter: På den ene side tankegods fra Saddam-tiden, hvor Bagdad føler, at de skal have kontrollen over alt, og på den anden side mentaliteten i den kurdiske region, hvor man tror på magtdeling, liberalisering og delvis kontrol over egne ressourcer. For os har olien været en forbandelse snarere end en velsignelse, eftersom den har været en væsentlig grund til undertrykkelsen af Iraks kurdere," konkluderer Bakir.

Kurdernes olie

Der er stadig dyb mistro mellem kurdere og arabere, og kurderne ved, at kontrol over egen olie vil kunne frigøre dem politisk fra Bagdad.

Den kurdiske regering har allerede lavet flere aftaler med udenlandske firmaer om udvinding af olie i det kurdiske område. Aftalerne er blevet gennemført uden konsultation med Bagdad, men er ifølge kurderne selv helt i tråd med den irakiske forfatning, der giver mulighed for, at Iraks regioner selv kan administrere nye oliefelter. Man har desuden haft held til at tiltrække investorer ved at lokke med yderst lukrative investeringsvilkår, herunder 10 års skattefrihed og mulighed for udenlandsk ejerskab. Flere vestlige virksomheder, herunder det norske olieselskab DNO har lavet prøveboringer og har fundet store olieforekomster i regionen.

Nok til at denne olie vil kunne dække kurdernes forbrug de næste 10 år. Indtægterne fra disse nye oliekilder kan bruges til at genopbygge den kurdiske region, der i forvejen er langt mere stabil end det øvrige Irak.

Der er dog tegn på, at investorerne i det kurdiske område er ved at blive utålmodige. En ledende medarbejder i et britisk oliefirma, som ønsker at være anonym, udtrykker det således:

"Jeg tror ikke på vores investering længere. Det er umuligt at gennemskue, hvordan den endelige lov bliver udformet, eller om vi overhovedet får lov til at bore efter olie. Den kurdiske regering bliver nødt til at anerkende, at der er desperat brug for vestlig hjælp."

Kurderne har erkendt, at man har brug for den teknologi og know-how, som udenlandske investorer vil kunne bibringe. Man har også erkendt, at det haster med at få lovgivningen på plads. Forsinkelsen af den irakiske olielov har derfor fået kurderne til at handle på eget initiativ med vedtagelsen af deres egen lovgivning, der åbner for udenlandske investorers olieudvinding i det kurdiske område.

Den kurdiske olielov

Debatten i det kurdiske parlament omkring den regionale olielovgivning har været ophedet og til tider skabt intern splid mellem kurdiske politiske fraktioner, primært mellem politikere fra de to store politiske partier PUK og KDP.

Spørgsmålet om, hvor stor en del af overskuddet fra olieudvinding, der skulle gå til de udenlandske investorer, har været en central konflikt, fortæller redaktøren på avisen Kurdish Globe, Jawad Qadir.

"Man har vidst, at den procentdel af overskuddet, der skulle gå til udenlandske firmaer, ville ligge mellem fem og 40 pct., men da det blev foreslået, at den endelige sats skulle være tæt på det sidste tal, udvandrede halvdelen af parlamentets medlemmer," siger Qadir.

En højtstående embedsmand siger til Information, at den kurdiske minister for naturressourcer, Ashti Hawrami, er blevet kritiseret for i for høj grad at gå de udenlandske investorers ærinde.

Hawrami har ifølge embedsmanden en baggrund i den britiske oliebranche og har fortsat tætte kontakter i branchen.

Generelt er kurderne dog mere positive end de øvrige irakiske fraktioner over for udenlandsk - og mere specifikt, amerikansk - indflydelse på både den regionale og den nationale olielov.

"Vi vidste godt, at amerikanerne ikke kun kom til Irak for at fjerne det tidligere regime, og den irakiske regering er under voldsomt amerikansk pres for at skabe resultater omkring Iraks olie," siger parlamentsmedlem og jura-professor Nuri Talabani.

Amerikanerne har deres egne interesser i Irak, som ikke nødvendigvis tager hensyn til det irakiske folks behov, mener Talabani.

Mistænksomme i Bagdad

Den udbredte holdning blandt kurderne er imidlertid, at dette er at foretrække frem for en total centralisering af olieressourcerne.

Den kurdiske enegang i olie-spørgsmålet har skabt fornyet splid mellem kurderne og arabiske grupper i Bagdad. Kurderne er senest blevet anklaget af den sunni-arabiske Sammenslutning af Muslimske Lærde for at handle enerådigt og uden hensyntagen til den brede irakiske befolkning. Kurderne kritiseres for at bane vejen for en amerikansk plyndring af Iraks ressourcer.

"Kurdiske politikere har ingen ret til at forvalte Iraks olierigdom, som tilhører alle irakiske borgere, ikke bare en enkelt gruppe eller fraktion," hed det i en udtalelse tirsdag fra den sunnimuslimske organisation.

Forhandlingerne omkring den nationale olielovgivning genoptages efter planen i Bagdad, når de irakiske politikere vender tilbage fra ferie om en måneds tid.

I juni blev kurdiske og arabiske politikere enige om, at den kurdiske region skulle tildeles 17 pct. af Iraks samlede indtægter fra olien. Kurderne er fortsat indstillet på at dele olieindtægterne med centralregeringen i Bagdad og overholde betingelserne i den aftale, der oprindeligt blev fremlagt i det irakiske parlament.

I sin tale efter vedtagelsen af den kurdiske olielov forleden sagde den kurdiske premierminister, Nechirvan Barzani, at kurderne nu har vist vejen for det øvrige Irak. Barzani tilføjede:

"Vi har givet meget til Irak, og vi forventer at få meget tilbage."

Selv om vedtagelsen af den kurdiske olielov vækker bekymring i Bagdad, er det tvivlsomt, hvorvidt premierminister al-Maliki i praksis kan gøre noget. Al-Maliki er dybt afhængig af kurdernes støtte for at holde sammen på regeringen. Det ser derfor ud til, at kurderne har vundet det første slag i kampen om Iraks olie.

Thure Krarup er specialestuderende på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han er desuden sprogofficer i arabisk og har været udsendt som militær tolk i Irak.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu