Læsetid: 4 min.

Kurdiske analfabeter skal lære at sortere affald

Borgerne i Catak har ikke noget arbejde, sikkerhedssituationen er elendig, kloakker findes ikke, og de sociale problemer er enorme. Men nu skal de med EU-støtte til at tænke på miljøet
27. august 2007

CATAK - Det lyder som det glade vanvid, når Sevket Tuci fortæller om sine planer for byen Catak. Den ligger i det østligste Tyrkiet nær byen Van og hører til blandt landets 10 fattigste kommuner. Den vanvittige plan går ud på at lære byens indbyggere at sortere deres affald, så det kan omsættes i det genbrugsanlæg Sevket Tuci er ved at opføre i nærheden.

Vanviddet består i, at der blandt Cataks 6.000 indbyggere kun er et fåtal, der har et egentligt arbejde, blandt borgerne er der udbredt analfabetisme, der er ikke noget kloaksystem, mange taler kun kurdisk og ikke tyrkisk, og kommunens budget er så skrabet, at borgmesteren ikke har råd til yde sine borgere nogen som helst service. Alle indtægter går til at lønne de 70 kommunalt ansatte. Dertil kommer de sociale problemer med vold og undertrykkelse, der følger af, at folk hverken penge eller uddannelse har. Og så har terrororganisationen PKK netop genoptaget sin væbnede kamp mod den tyrkiske hær i bjergene rundt om byen.

Alligevel er Sevket Tuci, der leder ngo'en Catak-DER, og EU blevet enige om, at det, der skal postes penge i, er et affaldssorteringsprojekt, der kræver, at alle husstandene i byen sorterer deres affald i farvede poser, så husholdningsaffaldet kommer i gule poser og alt det andet i blå. Det samles ind flere gange om ugen og gemmes indtil affaldssorteringsanlægget står klar om tre måneder.

"Vi har lært, at vi ikke må smide affald på jorden, og at vi skal holde miljøet rent," siger en tredjeklasses elev, der netop har været til fællesmøde på en af de lokale skoler.

Højtlæsning for voksne

Mødet var et af Catak-DER's forsøg på at engagere lokalbefolkningen i projektet, og til stede var omkring 300 børn fra tre af kommunens skoler. I 45 minutter hørte de om global opvarmning, miljøbeskyttelse og affaldssortering med nøjagtig samme interesse og tålmodighed som danske børn ville have haft, hvis de i en stor sal skulle have lyttet til taler og set på power points om affald og isbjerge. Heldigvis er fællesmødet ikke den eneste introduktion borgerne i Catak får. Tidligere har der været en for voksne, endnu en er planlagt, og i mellemtiden går kommunens fem nye skraldemænd rundt fra hus til hus med foldere, der forklarer projektet, perspektiverne og hvordan den enkelte husstand skal forholde sig.

"I begyndelsen var det svært at lære folk, hvad de skal gøre," siger en af skraldemændene.

"Men nu har vi delt brochuren ud til alle husstande i byen, og børnene har læst den højt for de forældre, der ikke selv kan læse."

Det, der er begyndt at gå op for borgerne i Catak, er, at det ikke bare handler om global opvarmning, men om helt konkrete forbedringer af miljøet i byen.

Catak gennemstrømmes af en lille flod, der ud over at rumme velsmagende fisk også tidligere rummede alt byens affald, som borgerne kastede ned i den velvidende, at vandet hurtigt ville føre det ud af byen. Da Catak-DER foreslog byens borgmester affaldssorteringsprojektet var hans første reaktion derfor, at byen er en af de reneste i Van-provinsen.

Det er den muligvis på overfladen, men både drikkevand og fiskekød har taget skade af forureningen, og det ved de gamle i byen godt, for de husker, hvordan vand og fisk smagte tidligere, fortæller en af skraldemændene.

Skjult dagsorden

Men selv om Catak på den måde får synlige forbedringer for EU's støtte-euro, så er affaldssortering og vandrensning trods alt ikke byens mest presserende problem. Med PKK-krigere i bjergene, et totalt fravær af kloakering, enorm arbejdsløshed, stor befolkningstilvækst og sociale problemer på grund af alt det, er der meget andet, der i højere grad trænger til udvikling.

Det ved Sevket Tuci godt, og derfor har affaldssorteringsprojektet også meget videre perspektiver end bare en lille forbedring af miljøet. Uden at indbyggerne tænker nærmere over det, byder projektet nemlig i høj grad på både social og politisk udvikling, som kan bruges senere hen.

"Der er en stor mistro til organisationer her. Folk skal have noget konkret i hånden i stedet for et eller andet abstrakt mål om at ændre klanstrukturerne. Der ville være modstand mod et projekt med et socialt sigte, mændene ville være imod et projekt om kvinderettigheder, og borgmesteren ville være imod politiske reformer," siger Sevket Tuci.

"Miljø er meget lettere at arbejde med, og på den måde kan vi være med til at opbygge tillid til organisationer."

Sevket Tuci peger også på, at hans organisation løser en kommunal opgave, og derved inspirerer indbyggerne i Catak til at overveje om borgmesteren gør sit arbejde godt nok.

"Indirekte rykker vi ved de politiske strukturer."

Gennem arbejdet med affaldssorteringen har byen også oplevet et uvant samarbejde mellem politikere, kommune, borgere, folk udefra og en civil organisation, som er et helt nyt fænomen i denne del af Tyrkiet.

"Vores skraldefolk i orangedragter viser en helt anden disciplineret tilgang til offentligt arbejde. Tidligere skraldemænd havde det samme tøj på som alle andre, så man kunne ikke se om de var på arbejde eller ej. Her lægger man mærke til at folk arbejder."

Det springende punkt i Cataks affaldsprojekt er, om byen og dens indbyggere vil være i stand til at drive det videre, når hjælpen udefra med tiden forsvinder. Sevket Tuci håber det bedste og tror på, at fordelene i form af arbejdspladser og miljøforbedringer i byen vil være så tydelige, at borgerne vil fortsætte med affaldssorteringen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu