Det lyder måske som en god nyhed, at den danske biotech -gigant Novozymes har fået adgang til at lede efter mikroorganismer i Kenyas nationalparker. Men kritikken af en ny aftale mellem Novozymes og landets naturmyndigheder er ugens tophistorie i den ansete avis The East African og trækker paralleller til tidligere tiders omfattende tyveri af Afrikas naturrigdomme.
Novozymes selv føler sig misforstået: "Vi har virkelig prøvet at lave den aftale her helt efter bogen," siger direktør for forskning og udvikling Ole Kirk til Information.
Aftalen om de kenyanske mikroorganismer blev indgået i maj og giver Novozymes adgang til mikroorganismer i 55 af Kenyas naturreservater med henblik på at videreudvikle organismerne til produktion i biotech-industrien.
De kenyanske myndigheder vil til gengæld få indtægter fra et eventuelt salg og efterfølgende royalties af de biologiske produkter. Derudover har Novozymes betalt for et laboratorium i Kenya og forpligtet sig til at oplære den kenyanske samarbejdspartner, Kenya Wildlife Services, og at bidrage med nødvendig teknologi.
'Røveri'
Men nu advarer kenyanske forskere og jurister om risikoen for at miste uvurderlige biologiske værdier.
Kritikken går på selve samarbejdsaftalen, som ifølge dem er indgået uden at konsultere den kenyanske regering og uden tilstrækkelige hensyn til Kenyas mulighed for selv at få gavn og udbytte af forskningsresultaterne.
Problemet er blandt andet, at ingen på forhånd kan vide, hvor værdifulde mikroberne er, og at kenyanerne hverken har teknologi eller knowhow til at matche Novozymes avancerede forskning.
Mikrobiolog dr. Daniel Maingi fra Afrikas Netværk for Dyrevelfærd siger til The East African :
"Aftalen vil ende med at give forskere fra Novozymes ubegrænset adgang til landets nationalparker, hvilket er risikabelt, fordi det vil være ekstremt svært for Kenyas Wildlife Service at monitorere, hvad der foregår."
Dr. Julius Kipng'etich, som er direktør for Kenya Wildlife Services, forsvarer aftalen med, at det i første omgang kun er en forskningsaftale, og at der ikke er grund til at frygte tab af biologiske rigdomme, eftersom et eventuelt patent vil blive delt mellem Novozymes og de kenyanske myndigheder.
Samtidig vil det give kenyanske forskere chance for at forbedre deres viden om for eksempel de særlige mikrober (fungi), som lever i afføringen fra nationalparkernes vilde dyr, mener han. KWSs chef for Conventions, Biotechnoilogy and Information management, Dr. James Gichiah Njogu, siger derimod, at sagen skal tages meget alvorligt i betragtning af, hvordan der fortsat foregår et "traumatisk" røveri af Afrikas naturrigdomme.
Det er nemlig ikke første gang, Kenya utilsigtet lader udenlandske biotech-firmaer tjene tykt på landets naturrigdomme. Så sent som i 1992 tog det californiske firma Genencor International patent på en særlig mikrobe (eller extremophile), der blev fundet i søerne i Rift Valley. Mikroberne bruges nu blandt andet til at stonewashe cowboybukser med, mens andre anvendes i husholdningsprodukter fra den verdensomspændende Procter & Gamble-koncern.
Ifølge en rapport fra det uafhængige amerikanske Edmonds Institute sikrer disse mikrober nu Genencor årlige indtægter i omegnen af 3.4 millioner dollars. The East African skriver, at de kenyanske myndigheder siden opdagelsen har anlagt flere sager for at få del i rettighederne og dermed indtægterne fra biofundet, men hidtil uden resultat.
Blandt mange tilsvarende sager fremhæver Edmonds Institute også den tyske medicinalgigant Bayer, som har udviklet et diabetesprodukt på baggrund af bakterier fra Ruiru Dams i Kenya. Insulinen menes at have indbragt koncernen mindst 300 millioner ved udgangen af 2004, mens kenyanerne ikke har tjent så meget som en shilling på opdagelsen.
Kenyas Ministerium for Videnskab og Teknologi har i nogen tid arbejdet på en polit, der skal regulere og rådgive i aftalerne med udenlandske biotechfirmaer og dæmme op for tyveriet af biologiske værdier. Samtidig vil det give landets indbyggere mulighed for at slæbe de offentlige myndigheder i retten, hvis de handler uden hensyn til lokal forskning eller medvirker til udplyndring af landets biologiske ressourcer.
Novozymes glade
Men netop denne type retningslinjer har Novozymes i udarbejdelsen af aftalen taget fuldt højde for, mener virksomhedens direktør for forskning og udvikling, Ole Kirk.
"Vi er meget kede af artiklen i East African, fordi dens kilder af gode grunde ikke har set aftalen, og fordi man ikke har spurgt os," siger han. Hvis man havde det, havde man nemlig ifølge Ole Kirk fået at vide, at aftalen sikrer, at Novozymes ikke kan stjæle noget fra Kenya.
"Der kommer ikke til at rende nogen fra Novozymes rundt og samle prøver i de kenyanske naturreservater, som det fremgår af artiklen," siger han. "Tværtimod har vi betalt for opførelsen af et laboratorium i Kenya og tager så nogle folk herop i efteråret for at træne dem i mikrobiologiske teknikker. Så vi overfører altså teknologi til Kenya. Og det bliver dem, der kommer til at arbejde på projektet i Kenya, og de har jo fuld kontrol over, hvad de indsamler. Vi har så sikret os ret til at udnytte det, de indsamler, men hvis der kommer patenter, bliver de fælles mellem os og KWS, og hvis vi laver et produkt, betaler vi både en engangssum og bagefter løbende royalties. Den her aftale er lavet helt i overensstemmelse med ånden i FN's Biodiversitetskonvention, og kontrakten er et meget omfattende juridisk dokument," siger Ole Kirk.
- Har I lært noget om, hvad I kan gøre bedre for at undgå den her slags problemer?
"Vi har henvendt os til East African, og jeg tager selv ned til en biodiversitetskonference i Nairobi i september, hvor jeg vil informere, og de selv vil gennemgå aftalen. Men jeg vil godt understrege, at vi er meget glade for aftalen selv - vi er bare kede af den dækning, den har fået," siger Ole Kirk.
