Baggrund
Læsetid: 8 min.

Oversvømmelser, tørke og stadig mindre grundvand

New Delhi med 15 millioner indbyggere gik i stå, da der faldt et kvart års regn på under ét døgn. Men det store problem er mangel på vand, et kaotisk forbrug og hundredetusinder af private vandboringer. Systematisk opsamling af regnvand bliver løsningen
Udland
8. august 2007

NEW DEHLI - Der bor nu 15 millioner mennesker i Indiens hovedstad, New Delhi. Få er rige, og den storforbrugende mellemklasse er vokset enormt. Men mange er meget fattige. Jeg var der onsdag og torsdag i sidste uge, da der på et døgn faldt 184 millimeter regn. Dagen før stod de fattige ved regeringens vandtankvogne og fik udleveret vand i spande, mens man i de rige kvarterer diskuterede, om man endnu en gang skal uddybe de vandboringer, der nogle steder henter vand op fra 60 meters dybde.

Torsdag morgen halvt kørte og halvt sejlede vi i bil gennem det sydlige Delhi. I lange perioder stod bilerne blot stille i vandmasserne kofanger ved kofanger med motorerne tændt. Fredagens nationale aviser var fyldt med artikler om hovedstadens næsten totale trafiksammenbrud, og der var dramatiske billeder af gigantiske trafikkøer, og lastvogne skredet ud og væltede i de usynlige huller under vandet.

Der herskede en fornemmelse af, at det her var flovt for hovedstaden i verdens næststørste land, og i de nationale aviser var dækningen af Delhi meget mere massiv end dækningen af de gigantiske oversvømmelser i Bangladesh og Pakistan, ja endda de store oversvømmelser i det østlige Indien.

184 millimeter er samme mængde regn, som vi fik i Københavnsområdet i hele juli, og vi fik endda tre gange normalnedbøren i den måned. 18 centimeter overalt. Håndteringen af så meget vand på under et døgn kræver et gigantisk og velholdt kloaksystem med særlige overløbsstormdræn. Eller også kræver det en hel anden teknologi og en helt anden holdning til vand.

En ændret holdning er måske langsomt på vej.

Mere vandmangel

Sommerens gigantiske oversvømmelser har kostet tusinder af ofre. Det er et voksende problem i Indien. Men i store dele af Indien er problemet samtidig mere tørke og større og større vandmangel. Sådan er det også i New Delhi.

Onsdag sad jeg på Center for Science and Environment (CSE) i det sydlige Delhi og blev briefet om byens vandproblemer, og om hvordan en af løsningen er at høste - opsamle - regnvand langt mere systematisk, end man gør. Samtidig med at man må få et andet forhold til forbruget af vand.

New Delhis problem er, at vandet forsvinder. Tidligere regnede man det for et langsigtet problem, men i dag går det hurtigt. I den sydlige del af millionbyen er vandspejlet i mange grundvandsboringer nede i 60 meters dybde, og de seneste år er vandspejlet nogle steder sunket seks meter om året. Det er dramatisk og skræmmende. Forklaringen er både mere forbrug og mindre regn.

Den årlige gennemsnitsnedbør i Delhi er godt 600 millimeter. Den regn, jeg oplevede på under et døgn, var altså mere end en fjerdedel af årets normalnedbør. Men normalen er ikke længere normal. Sidst man fik en normal gennemsnitsregn var i 2003. Siden har monsunen hvert år givet 20-30 pct. mindre nedbør end den skulle.

Den gigantiske regn i sidste uge var en undtagelse. Delhi'erne har ikke oplevet noget lignende længe. Men det har indere andre steder i Indien. Som i Europa taler man om, at regnen, når den kommer, kommer langt voldsommere end før. Der tales meget om klimaændringer.

I afvandingsområderne til Himalaya øger den voksende smeltning af sne problemet - men kun indtil den dag der ikke kan smelte meget mere i bjergene. Så bliver det mere tørke.

En halv million boringer

Tilbage til New Delhi. Forskerne på Center for Science and Environment (CSE) fortæller, at hver gang New Delhi får tilført 100 liter vand oppefra gennem regn er forbruget 258 liter. Der er et konstant og voksende underskud. Derfor bores der dybere og dybere efter vand. Og de indere, der har råd, uddyber deres egne boringer med få års mellemrum. De fattigste får vand fra tankvogne, som regeringen stiller til rådighed.

Det er blevet værre og mere og mere absurd med årene. Floden Yamuna løber gennem New Delhi, og traditionelt har den været den vigtigste vandforsyning. Det er den trods forurening stadig i den nordlige og til dels centrale del af New Delhi. Men med væksten i befolkningstal og forbrug slår flodvandet ikke til, og slet ikke i den sydlige del af byen. Derfor suppleres der med grundvand, og noget af det kommer fra offentlige boringer.

Men det meste kommer fra private. Ingen har det store overblik, men der er 200.000 registrerede private vandboringer i New Delhi. Og forskerne skønner, at der er mange flere uregistrerede. Måske i alt en halv million boringer, måske flere. For folk med egne boringer koster vandet kun det, det koster at bore og pumpe. Det kan være ganske mange penge, men der er ikke noget stort incitament til at spare, når boringen giver vand. Ingen måling eller betaling for forbrug.

Det er på den led gratis at hugge vand fra naboen og fra alle de fattige, der indirekte subsidierer de riges forbrug. Samtidig er der et gigantisk spild fra officielle og uofficielle og dårligt vedligeholdte vandledninger.

Regn tilbage til grundvand

Center for Science og Environment har i mange år kæmpet for at Indien skulle genopfinde systematisk og organiseret opsamling af regnvand, som de kalder rainwater harvesting. Man gjorde det i det gamle Indien, hvor kæmpemæssige vandreservoirer både sikrede vandforsyning i tørketiden og genopfyldning af grundvandsreservoirerne. Men med den moderne ødsle teknologi, brød de gamle systemer sammen.

Nu kommer de så småt tilbage. I mange indiske stater er det nu påbudt ved lov, at der skal opsamles regnvand fra alle nye bygninger.

Regnvandssystemer er kun en af de mange ting CSE arbejder med, men det er en hurtigt ekspanderende business, der også har tiltrukket mange firmaer.

På Center for Science og Environment samler man ikke regnvand i tønder til haven, som vi andre gør det. Man har systematiseret regnvandsindsamlingen og fører vandet tilbage til grundvandet. Et sindrigt netværk af sivebrønde med filtre leder regnvandet ned i jorden. CSE's grund er på 1.000 kvadratmeter, og man er på årsbasis i stand til at sende omkring 360.000 liter regnvand tilbage til de vandførende lag i undergrunden. Det er omkring en ton vand pr. dag.

Og CSE har hjulpet hospitaler, universiteter og en række andre institutioner med at lave tilsvarende systemer for høst af regnvand, både for at undgå lokale oversvømmelser og for at genopfylde grundvandsreservoirerne.

Systemet gør en forskel

Nogle af systemerne er nu fem-seks år gamle, og det er muligt ret præcist at måle, at i de lokalområder, hvor man indhøster regnvand og fører det tilbage til grundvandet, er grundvandsspejlet sunket langt mindre end de andre steder. Med effektive systemer undgår man samtidig mange af de lokale oversvømmelser, som regnen forleden førte til.

I 2003, da regnen i Delhi var god, steg vandspejlet mange steder, i årene siden er det sunket, men i disse områder kun ganske langsomt. På et universitet tæt ved CSE har man fået installeret et stort regnvandsanlæg, blandt andet fordi lokale oversvømmelser var et stort problem i regntiden, og fordi de lokale vandboringer ofte løb tør. De store vandtankevogne leverede regelmæssigt vand. Siden anlægget er installeret, har man ikke haft brug for vandtankerne, og oversvømmelser på Campus er væk.

CSE's forskere understreger, at høst af regnvand ikke er nok til at løse New Delhi's problem. Der skal meget mere til og herunder en langt bedre styring af forbruget. Men systemerne gør en kæmpeforskel.

De fattige rammes værst

CSE blev grundlagt af Anil Agarwal, der døde i 2002. Direktøren i dag er hans gamle partner Sunita Narain.

Agarwal talte i slutningen af 1990'erne om, at der er vand nok til enhver i Indien, hvis man passer på vandet og styrer forbruget.

Den dag, regnen styrtede ned i New Delhi, talte Sunita Narain ved en specialsektion i FN i New York om klimaændringerne, og om hvordan de fattige altid rammes først og værst af klimaændringer.

En voksende gruppe borgere i New Delhi har et voksende overforbrug. En meget store gruppe af fattige har ikke adgang til den mindste mængde vand alle har brug for. CSE sætter det mindste acceptable forbrug til omkring 28 liter vand pr. indbygger pr. dag. Det er der mange, der ikke får. Men der er også overforbrugsområder, hvor man bruger 300-500 liter pr. indbygger pr. dag.

Der er mange former for overforbrug og forkert forbrug både i industrien og i private husholdninger. CSE udfordrer også indførelsen af vestlige toiletsystemer. "Kan det overhovedet forsvares, at man bruger dyrebart rent vand til at skylle vores afføring væk med," spørger CSE-medarbejderne. CSE har i øvrigt lige udgivet en bog om Yamuna-flodens forurening. Floden beskrives som en affaldskanal. Affald forsvinder ikke blot, fordi man skyller det væk.

Tvungen migration

Diskussionen i New Delhi-aviserne handler især om, hvorfor regnen igen kom bag på myndighederne. Hvorfor var mange dræn stoppede, og hvorfor virkede stormdrænene ikke? Hvorfor er man altid så dårligt forberedt?

På CSE fortæller en medarbejder, at stormdræn, der skal kunne klare ekstraordinære store regnmængder for længst er begyndt at indgå i det almindelige kloaksystem. De er altså ikke længere noget ekstra, der kan klare det, vi oplevede forleden.

Trods kaos og trafikstop var humøret generelt godt i Delhi efter den store regn. Alle ved, at der er brug for regnen, men nogle ved også at man kun har set begyndelsen på de vandproblemer, Indien vil opleve i de kommende år. Fortsætter udviklingen med kombination af tørke og oversvømmelser, vil det medføre, at millioner af indere mister deres muligheder for at leve, hvor de lever i dag.

Det vil øge fattigdoms- og miljøproblemerne i et land med mere end en milliard mennesker. Det vil føre til mange millioner menneskers tvungne migration. Og det er allerede på vej.

Normalt er klimaændringer fortsat sjældent forsidestof. Men bekymringen er der. Lige inden denne store regn, udkom det politiske magasin 'Frontline' med en dramatisk artikel om den forværrede vandkrise. Den beretter, hvordan grundvandsstanden falder hastigt i store dele af Indien. I dele af Punjab henter man vand op fra 120 meters dybde. Det er på tide med en effektiv lovgivning, som kan regulere udnyttelsen af grundvandet, skriver Frontline i en meget klar og direkte artikel.

Men artiklen stod langt inde i blandet. Der var ingen forsidehenvisning.

Knud Vilby er journalist og udviklingskonsulent

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jeg er da ligeglad

dav morten

Ole Falstoft

oldboyman
Den dag klimaflygtningene står og banker på din dør og beder om husly er du du nok ikke helt så ligeglad længere, men da er det for sent at gøre noget ved problemet

ole falstoft

Det er da heller ikke nok kun at tale mod problemerne!

Bjørn Holmskjold

Ole Falstoft

Bjørn
Nej men desværre må man i dette demokratiske samfund først overbevise folk med argumenter - også idioterne - før man kan handle

Ole Falstoft

Kære Bjørn
Jeg ved ikke om jeg skal regne dig med til idioterne? Jeg nægter at beskæftige med med den Bush doktrin du hele tiden hiver frem. Mener du at Bush er en såkaldt 'nyttig idiot'? Hele din logik er efter min mening syg. Du får mig ikke - og forhåbentlig heller ikke mange andre - til at opgive den demokratiske ide. Hvornår har demokratiets afskaffelse nogensinde ført til noget godt? Sidste gang man afskaffede demokratiet demokratiskt var vist i Tyskland i 32. Mister man den demokratiske kontrol med politikerne overgiver man sig til enkelte menneskers skalten og valten og personlige ambitioner. Det fører aldrig noget godt med sig, Nej demokrati er forudsætningen for at vi kan løse problemerne

Ole Falstoft

Bjørn
Hvilke problemer har demokratiet løst? Tak for det spørgsmål! Hvad med den fredelige økonomiske fremgangsrige periode i hele den vestlige verden siden 45 er den tænkelig uden demokratiet? Demokratiet er selvfølgelig ikke fejlfrit ikke mere fejlfrit end de mennesker der udgør det. Men demokrati er den bedste sikring mod overgreb og vikårlighed fra maghaverne side. Desuden er den et system er fremmer selvstændighed, ansvarlighed og engagement hos den enkelte, det efter min mening en forudsætningen for at vi kan løse de problemer der venter os forude.
Men jeg kunne godt lide at vide hvad du er tilhænger af Bjørn når du åbentbart ikke går ind for demokrati?
Skal en eller anden 'führer' med påståede indsigt i verdensaltet fører os alle frelst i gennem ragnarok?
Hvad har diktatur ført til bortset elendighed og ulykke?

Kære ole falstoft!

Vil naturligvis kommentere dit indlæg dybt seriøst. Men skal lige have vandet i køkkenhaven, 2400 m2., økologisk naturligvis, der lider af stærk tørkedannelse.... eller vel nærmere.... begyndende ørkendannelse!

Så jeg kommer tilbage med et sammenhængende svar til dig, som du med dit svar til mig, efterfølgende kan stille dig i skygge af!

Bjørn Holmskjold

Ole Falstoft

Bjørn
Du har stadig ikke svaret på hvilket system du foretrækker frem for demokratiet