Kosovo-albanerne venter utålmodigt på den lovede selvstændighed, og midt i utålmodigheden er der nu åbenlys fare for, at medierne gennem hadefulde udfald skal antænde volden.
Det er Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), der udtrykker frygt for, at nogle af de stærkt politisk styrede Kosovo-medier styrer den skrøbelige fred mod afgrunden.
OSCE-missionen i Kosovo, der formelt er en del af FN-styret, er også et fyrtårn for udviklingen af en generel pressefrihed i den serbiske provins, der vil være sin egen selvstændige stat i år. Det er vanskeligt for det internationale samfund at udvikle pressefriheden og stække de politiske partiers jerngreb, hvis man selv lægger bånd på medierne.
Men forleden blev det så meget for meget, at OSCE-missionen i Kosovo udsendte en erklæring, der ikke er set med samme skarphed siden efter 1999-krigen:
"OSCE-missionen i Kosovo konstaterer en bekymrende udvikling i form af en mere og mere uprofessionel og uansvarlig rapportering i dagbladet Infopress".
Det uansvarlige og farlige er ifølge OSCE, at Infopress skriver om de serbiske enklavers serbiske indbyggere og tillægger dem forskellige ondsindede handlinger eller hensigter.
Når det gælder hensigter, sker det ved at udfærdige en liste over de serbere, som antages at være reservister i den serbiske hær. Når det gælder handlinger, har man med navns nævnelse beskyldt serbiske medlemmer af den nye politistyrke for at krænke menneskerettighederne. I andre artikler er der skrevet om "serbiske massakrer i byen Mitrovica" og om organisering af serbiske militære celler i enkelte byer.
OSCE siger næsten lige ud, at formålet med især navnelisterne er en opfordring til selvtægt mod serberne.
"Det er Infopress's ansvar og pligt at forstå, at den form for journalistik kan provokere visse læsere til at øve selvjustits uden om det juridiske system", som det hedder i erklæringen.
Trods en række direkte og indirekte henvendelser til avisens ledelse, og trods behandlinger i det lokale pressenævn er offentliggørelsen af listerne fortsat helt op til forleden dag. FN-styret i Kosovo følger ikke med i de serbiske aviser i Serbien, og derfor ved man ikke, om de også forsøger at tænde samme bål.
Man er derfor forsigtig med direkte sanktioner mod aviserne, selv om loven giver mulighed for eksempelvis kortere eller længere udgivelsesforbud.
Dårligt tidspunkt
Tidspunktet for 'provokationer' er farligt for situationen i Kosovo, hvor utålmodighedens tynde tråd kan knække når som helst. Men internationale diplomater forsøger også at få sagt, at det er uheldigt for Kosovo-albanerne, hvis man ypper kiv, mens man venter på, at det internationale samfund får lagt selvstændigheden på plads.
Kommer der ikke en international aftale, som Rusland og Serbien kan acceptere, har Kosovos politiske ledere lovet, at de selv udråber republikken. Regeringschefen, Agim Ceku, har sat nabolandet Albaniens nationaldag den 28. november som måldato for udråbelse af et Kosovo-Albanien uden bånd til Serbien.
OSCE-erklæringen om avisen Infopress, der har tætte bånd til det store oppositionsparti PDK, ledet af Hacim Thaci, er kun toppen af isbjerget. Diplomatiske kilder siger, at stort set alle de store aviser i de seneste måneder har indeholdt artikler, der kan karakteriseres som "ophidsende". De voldsomme udfald er ikke alle rettet mod det serbiske mindretal, men også mod det politiske lederskab, som har lovet selvstændighed uden at have leveret det.
Medier er politisk talerør
Problemerne med de aggressive medier bliver ikke mindre af, at det er velkendt i Kosovo, at der er en ekstrem politisk styring af de enkelte dagblade.
Samtlige dagblade har oplevet annonceboykot fra et eller flere ministerier, fordi man har skrevet om ministeriets arbejdsområde. Med avisernes spinkle økonomi er der reelt tale om, at regeringsapparatet har indført indirekte censur, og samtidig har de politiserede udgivere skabt sig stor kontrol over indholdet i aviserne, fordi journalisterne ikke har nogen form for sikkerhed i ansættelsen.
