Læsetid: 1 min.

Skovbrande koster mere end 50 livet

Udland
27. august 2007

Skovbrande på den græske halvø Peloponnes fortsatte med uformindsket kraft søndag, og mindst 51 mennesker meldes omkommet i flammehavet. Situationen beskrives af myndighederne som kritisk.

De fleste af ofrene er fundet i regionen Zacharo på den vestlige del af halvøen.

I går blev der også rapporteret om en brand, der var ved at nærme sig Olympia - den antikke by, hvor De Olympiske Lege opstod - på den vestlige del af halvøen

Mange andre brande raser rundt om i Grækenland i det meget varme vejr, og regeringen besluttede allerede lørdag at erklære nødretstilstand i landet.

EU-Kommissionen oplyste i går, at den græske redningstjeneste forstærkes med 13 europæiske helikoptere og fly, der er udstyret med vandtanke til at bekæmpe skovbrande. Frankrig sender fire fly, Spanien stiller med tre og Italien ét. Fra Norge kommer én helikopter, Holland sender to, mens Tyskland stiller med tre helikoptere. Frankrig og Cypern har sendt hver 60 brandfolk. dpa

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her