Læsetid: 4 min.

Tålmodigheden rinder ud i Kosovo

Afgørelsen om Kosovos status er Europas største udfordring, men når en ny runde forhandlinger om regionens selv-stændighed åbner i Wien i dag, sker det uden synlig vilje til kompromiser fra de forhandlende parter. Imens vokser kosovo-albanernes frustrationer: De vil have deres selvstændighed nu
30. august 2007

PRISTINA - Det er nærmest blevet et slagord for kosovo-albanerne. Overalt hører man det: 'Vores tålmodighed er ved at løbe ud'.

Der er dog ikke nogen, der vil sætte en udløbsdato på tålmodigheden. Kosovo-albanerne var blevet stillet i udsigt, at de kunne få deres selvstændighed sidste år. Så i år. Og nu er det måske ved at smuldre igen.

Kosovo-albanske og serbiske forhandlere åbner en møderække, der skal afsluttes til december - og så er det nok slut med tålmodigheden.

Andre mener, at der kan ske noget før. "Når folk kommer hjem fra ferie og finder ud af, hvad der er sket, kan det være, at de reagerer," siger den politiske analytiker Shkelzen Maliqi, der dog understreger, at de fleste kosovo-albanere er rolige og tålmodige.

"Man kan ikke udelukke vold, men det er hverken godt for flertallet eller mindretallet," siger den tidligere regeringschef Bajram Rexhepi. Han kommer fra oprørssoldaterne UCK's parti PDK. "Vi har allerede ventet for længe på at blive selvstændige," siger han.

Det var sidst i juli, at USA og Den Europæiske Union opgav at få en resolution om et selvstændigt Kosovo igennem FN's Sikkerhedsråd. Resolutionen var baseret på den finske FN-mægler Martti Ahtisaaris plan om et internationalt overvåget men selvstændigt Kosovo med betydelige garantier til det serbiske mindretal.

Rusland og Serbien er utilfredse med forslaget og vil fortsat have, at Kosovo skal være en del af Serbien. De fik i stedet gennemført en ny runde forhandlinger, der skal vare 120 dage. Forhandlingerne ledes af tre diplomater fra USA, EU og Rusland.

Trådte i spinaten

Som led i de første sonderinger nævnte EU's tyske mægler, Wolfgang Ischinger, tidligere på måneden, at det kan komme på tale at dele Kosovo op, hvis parterne er enige om det. Dermed jokkede han i spinaten, og siden har han prøvet at trække i land ved at sige, at det ikke er en realistisk løsning.

Men udtalelsen skabte vrede og frustration blandt albanerne i Kosovo, fordi planerne om en deling indebærer, at Serbien får den nordlige del, der i dag allerede reelt er kontrolleret af Serbien.

Kosovo-albanerne vil have et helt og udelt land.

Ideen om et Storalbanien er også blevet vakt til live blandt andet af Bajram Rexhepi:

"Jeg sagde, at hvis vi kom i den hypotetiske situation, at Kosovo skulle deles, så havde vi også vores ambitioner," siger han og hentyder til at slutte Kosovo og Albanien sammen."

Når Bajram Rexhepi kræver en deling af Kosovo sammen med et Storalbanien, så skyldes det, at forudsætningerne for de tidligere forhandlinger under den finske FN-mægler Martti Ahtissari var, at Kosovo skulle forblive helt, og at et fremtidig selvstændigt Kosovo ikke måtte slutte sig til et andet land - her tænkte man på Albanien.

De to principper beroligede alle parter. Kosovo-albanerne kunne leve med, at de ikke må indgå i en union med Albanien, sålænge de fik hele Kosovo.

Trækker i land

Men Bajram Rexhepi har også glattet ud i forhold til tidligere udtalelser:

"Vi accepterer ikke en deling," siger han. Han mener, at den tyske mægler Wolfgang Ischingers udtalelser var en prøveballon. Som Bajram Rexhepi åbenbart besvarede med sin prøveballon.

Planerne om en deling er dog ikke helt skudt ned. Den hollandske udenrigsminister sagde tidligere på ugen, at en deling af Kosovo er i orden, såfremt begge parter går med til det.

Lave forventninger

Forud for forhandlingerne i Wien har der ikke været de store forventninger.

Selv den russiske forhandler Aleksandr Botsan-Khartjenko mener, at det vil blive "utrolig svært" at nå et gennembrud.

Delegationen fra Serbien menes heller ikke at være indstillet på kompromis. Med et stærkt Rusland i ryggen er serberne blevet mere sikre på sig selv - og har for eksempel afvist at dele Kosovo, noget som det nationalistiske miljø i Serbien ellers taler mere og mere om.

De to delegationer skal endnu ikke mødes ansigt til ansigt. Analytikere mener, at de serbiske og kosovo-albanske forhandlere vil gøre, hvad de kan for at indynde sig hos de internationale mødeledere. Delegationerne regner nemlig med, at en afgørelse skal træffes af stormagterne efter de 120 dages forhandlinger.

Bajram Rexhepi opfordrer sin forhandlingsdelegation til at undgå konfrontationer med det internationale samfund. "Vi skal være klar til at tale dem efter munden," siger han.

Hvis forhandlerne ikke har nået en aftale efter de 120 dage, kan der komme en ensidig erklæring fra Kosovos parlament om selvstændighed. Hvis den bliver koordineret med USA og EU, vil de sandsynligvis følge efter og anerkende Kosovo.

Men det er en langt mere usikker situation end en aftale. Hvad vil der for eksempel ske med det nordlige Kosovo, som har truet med at erklære sig uafhængigt af Kosovo i tilfælde af en ensidig selvstændighedserklæring? Og hvad skal der ske med den EU-operation, der skal overvåge Kosovo som led i Ahtisaaris plan?

Imens vokser frustrationerne i Kosovo.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu