Læsetid: 3 min.

Ulige forhold skaber dårligere universiteter

Det er uklog universitetspolitik at lade en stor gruppe af undervisere arbejde under miserable ansættelsesvilkår, for det skaber dårligere forskning og undervisning, mener sociolog
-Løst ansatte inviteres ikke altid med på vigtige møder, hvor der træffes beslutninger, som har betydning for alle. For nylig har jeg oplevet, at en forskningsafdelings møde om samarbejdskonklifter, ikke engang havde inviteret de løst ansatte med,- fortæller Lise Keller, psykolog.

-Løst ansatte inviteres ikke altid med på vigtige møder, hvor der træffes beslutninger, som har betydning for alle. For nylig har jeg oplevet, at en forskningsafdelings møde om samarbejdskonklifter, ikke engang havde inviteret de løst ansatte med,- fortæller Lise Keller, psykolog.

Rasmus Baaner

27. august 2007

Det kan godt være, at forskning er til for samfundets og menneskedens bedste, men når det gælder forholdet forskerne imellem, så handler det om ens eget bedste.

Universitetet som arbejdsplads er et sted præget af hård konkurrence om position og anerkendelse, der ikke tager de store hensyn til dem længst nede i hierarkiet, nemlig de løst ansatte universitetslærere.

"I den kamp, hvor hvert individ kæmper sig mod anerkendelsens stjerner, er de fleste forskere mest tilbøjelige til at tænke på sig selv og deres nærmeste kolleger. Dem, man glemmer i den kamp, er dem, der har usikre ansættelsesforhold," siger professor Bo Jakobsen, der i 2001 lavede en større undersøgelse af værdier i forskning og undervisning.

Som beskrevet i Information den seneste uge, arbejder tusindvis af lærere på universitetet i løse ansættelser, hvor de ikke har ret til løn under ferie, barsel eller pensionsordning.

På grund af den lave løn og de usikre ansættelsesvilkår, er mange deltidsansatte lærere nødt til at have flere job på en gang, og det gør, at deltidslærere sjældent føler sig som en del af arbejdspladsen, selv om de som undervisningsassistent Morten Hjelt har været tilknyttet Musikvidenskab på Københavns Universitet (KU) i 15 år.

"Vores oplevelse er, at vi ikke er en del af instituttets liv. De studerende kender os, fordi vi primært underviser, men jeg kan stadig møde fastansatte lærere, der ikke ved, hvad jeg hedder," siger Morten Hjelt, der er næstformand for de deltidsansattes klub på Det Humanistiske Fakultet på KU.

Mange af de løst ansatte er udelukkende hyret til at undervise, så de fastansatte kan nå forskningens stjerner.

Hvis de løst ansatte vil forske, må det ske i fritiden. Bo Jacobsen mener, dog universiteterne gør sig selv en bjørnetjeneste ved at lade mange undervisere arbejde under så miserable vilkår.

"Hvis vi tager de studerende alvorligt, så er vi også nødt til at tage undervisningen alvorligt, men det gør man jo ikke ved at lade en stor del af undervisningsstaben arbejde på langt ringere vilkår end de fastansatte. Det er uklog universitetspolitik at begunstige de højest placerede og glemme de svageste, for ligesom i resten af samfundet så måler vi helheden på de svageste, alt andet vil være social dovenskab. Derfor kræver det fremsynede ledere på universitetet at moderere individernes kamp med hinanden, for den er ikke til gavn for institutionen som helhed," siger Bo Jacobsen.

Position er Gud

Psykolog i Arbejdsmiljøsekretariatet Lise Keller mener, at de mange løstansatte på universiteterne i høj grad er med til påvirke det psykiske arbejdsmiljø.

"Hvis en arbejdsplads benytter sig af et stort antal løst ansatte, så vil en stor del af medarbejderstaben ikke have særligt meget indflydelse. Løst ansatte inviteres ikke altid med på vigtige møder, hvor der træffes beslutninger, som har betydning for alle. For nylig har jeg oplevet, at de på en forskningsafdeling, hvor de havde et møde om samarbejdskonklifter, ikke engang havde inviteret de løst ansatte med," fortæller Lise Keller.

En fastansættelse eller et professorat betyder meget i forskningsverdenen, så hvis en stor del af de faste undervisere holdes udenfor, så kan de ende nederst i hierarkiet og risikerer, at få de opgaver som ingen andre vil have.

Psykolog Charlotte Bloch og lektor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet er enig.

Hun har netop udgivet en bog om følelser i den akademiske verden og ser de deltidsansattes forhold som en konsekvens af den måde, universitetsansatte vurderer hinanden på.

"Position avler position, derfor det er svært at blive synlig som deltidsansat, netop fordi du ikke har en position i hierarkiet. Universitetets meget konkurrenceorienterede ånd får nogle, ikke intenderede, men grumme effekter," siger Charlotte Bloch og understreger, at hun udelukkende har undersøgt forholdet mellem de fastansatte på universitetet.

Spørgsmålet er så, om det er gavnligt for samfundet at rundsave på albuerne huserer i stor stil på landets forskningsinstitutioner?

Bo Jacobsen er ikke tvivl. Hans undersøgelser af, hvad der skal til for at producere god forskning viser, at gode og ligeværdige arbejdsforhold er uhyre vigtige.

"Hvis et institut ikke fungerer socialt, så fungerer det heller ikke intellektuelt. Et koldt og kynisk arbejdsklima vil stille og roligt æde sig ind på produktiviteten," siger Bo Jacobsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu