Læsetid: 4 min.

Vandkrise truer Kinas udvikling

Forurening af Kinas vandressourcer fører til stadig større omkostninger og truer landets udvikling, siger eksperter. Denne sommers massive udbrud af grønne alger i Kinas søer er et synligt bevis på miljøets skrantende helbred
I mange tilfælde er forureningens konsekvenser uoprettelige, såsom det årlige tab af 20 søer på grund af det forringede miljø. I en understregning af situationens alvor påpeger Pan Yue, der er viceleder for Kinas Bureau for Miljøbeskyttelse, at en fjerdedel af vandet i Kinas syv største floder ikke længere kan understøtte flodernes dyreliv og oven i købet er farlige at bade i.

I mange tilfælde er forureningens konsekvenser uoprettelige, såsom det årlige tab af 20 søer på grund af det forringede miljø. I en understregning af situationens alvor påpeger Pan Yue, der er viceleder for Kinas Bureau for Miljøbeskyttelse, at en fjerdedel af vandet i Kinas syv største floder ikke længere kan understøtte flodernes dyreliv og oven i købet er farlige at bade i.

Martin Gøttske

14. august 2007

KUNMING - "Kinas søer er blevet grønnere denne sommer."

Desværre er det ikke en metafor for miljøforbedring, som Wang Ding, professor i hydrobiologi, tilbyder, men derimod en konstatering af et faktum.

Det er tydeligt her ved Yunnan provinsens Dianchi, en af Kinas største og mest forurenede søer. På grund af et massivt udbrud af grønne alger ligner den mere en sump af tyk, lysegrøn maling end en ferskvandssø, der kan opretholde liv. Den selvlysende farve er en synlig påmindelse om Kinas ødelagte miljø.

"Da jeg var ung, kunne vi drikke vandet direkte fra søen," siger den 53-årige fisker Xu, "det er umuligt nu".

Den 300 kvadratkilometer store sø i Sydvestkina har siden 1980'erne været tvunget til at absorbere spildevand fra provinshovedstaden Kunmings fabrikker og seks millioner indbyggere. Algerne, der suger næring fra de forurenende stoffer, som er blevet udledt i vandet, er beviset på, at søen nu betaler prisen.

Opgivende accept

Den lysegrønne kulør fra algerne har været sommerens farve på adskillige af Kinas største søer, og millioner af kinesere har lidt under mangel på rent drikkevand.

"Den traditionelle metode med vækst gennem industrialisering har fået Kinas ressourcer og miljø til at nærme sig bristepunktet, og det er en alvorlig trussel mod folks liv," sagde Pan Yue, viceleder for Kinas bureau for miljøbeskyttelse, for nylig om udviklingen.

Indstillingen til forureningen her ved Dianchi lader til at være en opgivende accept. Til spørgsmålet om han ikke er nervøs for at spise de småfisk, der stadig er i stand til at overleve i den forurenede sø, siger en anden fisker:

"Der er jo så meget, der er giftigt i Kina alligevel."

Store omkostninger

Kinas økonomiske boom har forårsaget ekstrem forurening af landets vandressourcer, og situationen forværres på trods af regeringens gentagne forsikringer om, at indsatsen for at forbedre situationen vil blive optrappet.

Rapporter fra regeringen fortæller, at omkring 300 millioner kinesere drikker beskidt vand, og at flere end 70 procent af Kinas floder og 90 procent af undergrundsvandet er inficeret. Samtidig har Verdensbanken vurderet, at 66.000 kinesere hvert år dør af diarré og kræft, fordi de drikker forurenet vand - og banken udregner det til at koste Kina 47 milliarder kroner i sundhedsomkostninger.

I mange tilfælde er forureningens konsekvenser uoprettelige, såsom det årlige tab af 20 søer på grund af det forringede miljø. I en understregning af situationens alvor påpeger Pan Yue, at en fjerdedel af vandet i Kinas syv største floder ikke længere kan understøtte flodernes dyreliv og oven i købet er farlige at bade i.

Yangtze er døende

En af de floder er den største af dem alle, nemlig Yangtze. Wang Ding, viceleder for det hydrobiologiske institut i Wuhan, siger, at der tidligere var en udbredt opfattelse af, at floden var usårlig over for forurening simpelthen på grund af dens omfang. Det er en betragtning, man har måtte revidere.

25 milliarder ton spildevand bliver hvert år ledt ud i floden - 80 procent af det urenset. Kinesiske forskere har beskrevet Yangtzes vand som "kræftagtigt" og en trussel mod dyrelivet og drikkevandsforsyningen i 186 byer langs dens breder, bl.a. Shanghai. Antallet af flodens dyrearter er faldet fra 126 til 52 i de sidste 20 år med halsbrækkende økonomisk udvikling, og forskerne siger, at hvis udviklingen fortsætter, vil Yangtze snart være en død flod.

"Vi er i færd med at dræbe hønen, der lægger guldæg for nationen," siger Wang Ding om Yangtzes skrantende helbred.

Han bemærker, at 40 procent af Kinas befolkning er afhængig af Yangtze, og byerne langs floden står for omkring halvdelen af Kinas BNP.

"Så flodens tilstand er virkelig vigtig for landets fremtid," siger Wang.

"Hvis dens økosystem ødelægges, vil det have en alvorlig indvirkning på Kina."

Ifølge Wang er der imidlertid ikke udsigt til at udviklingen vil blive vendt inden for den nærmeste fremtid:

"Dette land kører fortsat på den forkerte vej, og det er svært at sænke farten bare en lille smule for at tage hensyn til miljøet."

Ny politik uden effekt

Han mener dog, det er positivt, at centralregeringen i det mindste i ord er begyndt at afbalancere hensynet til økonomisk udvikling og miljøet.

Kinas premierminister Wen Jiabao siger, at forsyningen af rent vand nu er blevet en "national prioritet", og han har beordret lokale embedsmænd til at "styrke overvågningen og forbyde fabrikker at udlede forurenende stoffer".

Gentagne positive signaler fra Beijing om miljøbeskyttelse har dog efterhånden udviklet sig til slidte omkvæd, der ikke har gjort nævneværdig forskel, da lokale embedsmænd fortsat ikke synger med. I stedet ser de ofte gennem fingre med forureningen og giver fortsat grønt lys til industriprojekter, der har en negativ indvirkning på miljøet, men som skaber den økonomiske udvikling, der genererer skattekroner og fremmer deres egen karriere.

Som Pan Yue siger det, så "ødelægges der meget hurtigere end der handles" for at rydde op.

Det er Dianchi et eksempel på. Ifølge regeringens egne tal er der blevet brugt hele 464 millioner dollar på at forbedre søens vandkvalitet mellem starten på 1990'erne og 2003. Men søen er stadig lysegrøn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu