Læsetid: 3 min.

Armenien kan hjælpe det fattige Østtyrkiet

Hvis Tyrkiet ville åbne grænsen til Armenien ville handel og turisme blomstre til gavn for Tyrkiets fattigste provinser
Udland
22. september 2007

ISTANBUL - Nøglen til udvikling af Tyrkiets østlige provinser kan meget vel ligge i Jerevan, Armeniens hovedstad, blot 25 kilometer fra den tyrkiske grænse. Herfra administreres et lille land, der trods fjendtlige eller i det mindste problematiske naboer klarer sig godt og i årevis har mønstret astronomiske vækstrater på omkring 13 procent. Det er et niveau, som hverken Kina eller Indien kan overgå.

Den økonomiske udvikling står i skærende kontrast til Tyrkiets nordøstlige provinser lige på den anden side af grænsen. Her er der hverken industri eller udvikling eller oprigtig vilje fra tyrkisk side til at sætte nogen af delene i gang. Tyrkiet har ganske vist også høj vækst, men det meste finder sted i den vestlige del af landet og kommer ikke i nævneværdig grad indbyggerne i øst til gode. Der er simpelthen for mange tusinde kilometer i den forkerte retning til, at de Europa-orienterede virksomheder i Central- og Vesttyrkiet kigger den vej.

Som et symbol på de historiske skel mellem Armenien og Tyrkiet er landegrænsen mellem de to lande lukket. Det har den været, siden striden om Nagorno-Karabakh blussede op i 1993. Dengang brød den armenske enklave med Aserbajdsjan, og da Aserbajdsjan er tyrkisktalende og har tætte bånd til Tyrkiet, blev grænsen lukket fra tyrkisk side i sympati. Det gjorde det naturligvis ikke bedre, at den armenske diaspora også dengang pressede på for at få Tyrkiet og hele verden til at anerkende folkedrabet på armenierne i Tyrkiet i 1915.

Uudnyttet potentiale

Grænsen har været lukket siden da, og Tyrkiet har forbudt handel med Armenien. Det forbud har tyrkiske forretningsfolk omgået ved at sende lastbiler til Armenien via Georgien og georgiske stråmænd, og derfor er der i dag masser af tyrkisk elektronik, tekstil og hårde hvidevarer til salg i Armenien.

Men samhandelspotentialet er på ingen måde udnyttet, siger den armensk økonom Mher Baghramyan, der er seniorforsker ved Armenian International Policy Research Group i Jerevan:

"Prognoser viser, at Armeniens eksport til Tyrkiet vil vokse med 38 procent og Tyrkiets eksport til Armenien vil vokse med 50 procent, hvis grænsen åbnes. I absolutte tal betyder det ikke så meget for Tyrkiets økonomi, men det vil have større betydning, jo tættere man kommer på den armenske grænse. I Kars-provinsen kan man for eksempel forvente en 10-dobling af samhandlen med Armenien."

Armenien lever i nogen grad af industri, servicefag og softwareudvikling, men i høj grad også af overførsler fra det op mod ni millioner mennesker store eksil-armenske samfund, der er spredt over hele verden. I selve Armenien bor der omkring tre millioner.

EU-pres vokser

Netop den armenske diaspora er en af grundene til, at de østtyrkiske provinser kan forvente økonomisk fremgang, hvis grænsen åbner. Østtyrkiet er fuld af gamle armenske kirker og bygninger fra før folkedrabet, hvor der boede mange armeniere i den del af Tyrkiet, og de forventes at blive store turistattraktioner for turister fra diasporaen, der let vil kunne køre de 25 kilometer fra Jerevan til Tyrkiet og få et glimt af, hvor forfædrene levede.

Vahram Ter-Matevosyan er ph.d.-studerende ved Bergens Universitet, hvor han analyserer de sociologiske og politiske aspekter af en grænseåbning.

"Vi har mistet 14 år, siden grænsen blev lukket, og tiden lige nu er imod os (på grund af diasporaens pres for en amerikansk anerkendelse af folkmordet, red.), men i Armenien siger flertallet, at det er bedre først at åbne grænserne og så diskutere folkedrab bagefter," siger han.

Han peger også på, at de få dialog- og kulturprojekter, der har været mellem tyrkere og armeniere har flyttet mange fordomme, og det er meget mere af den slags, der skal til for at normalisere forholdet mellem de to nabolande. Tyrkiet har afvist at åbne grænsen, før der er fundet en permanent løsning på striden om Nagorno-Karabakh, men samtidig stiger presset fra EU på Tyrkiet for at få løst nogle af sine problemer med nabolandene, og det kan hjælpe på en løsning, mener begge de armenske forskere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her