Læsetid: 3 min.

Borgerplatformen - en femte polsk republik ?

Valgkampen er i gang i Polen, og mange europæiske iagttagere ønsker de regerende, katolske og højtråbende nationalistiske Kaczynski-brødre sat fra bestillingen. Men er der et alternativ?
18. september 2007

Mange vil glæde sig, dersom Kaczynski-brødrene sættes fra magten i Polen. Meningsmålingerne ved valgets udskrivelse kan tyde på det, men intet er sikkert i polsk politik, heller ikke meningsmålingerne.

Partiet Borgerplatformen (PO) fremstår som alternativet til Kaczynski-brødrenes Lov og Retfærdighedsparti. Men hvem er de, og hvad står de for?

Det var præsidentvalget i 2000 og splittelsen i det tidligere regeringsparti Frihedsunionen (UW), der for seks år siden gav stødet til oprettelsen af Borgerplatformen, Platforma ludzi strodka. Initiativtagerne var "tre tenorer", Donald Tusk fra Frihedsunionen, Sejmens daværende formand, Maciej Plazynski samt tidligere præsidentkandidat Andrzej Olechowski. De appellerede især til unge og veluddannede i de større byer. Særlig stor var tilslutningen i økonomiske vækstcentre som Gdansk-Sopot-Gdynia området i nord. Borgerplatformen krævede begrænsninger i fagforeningernes indflydelse, direkte borgmestervalg, færre medlemmer i parlamentet, lav lineær flad skat beskatning, ligesom det nye parti kastede sig ud i en ihærdig kamp mod korruption og partidominans inden for den økonomiske sektor.

Med andre ord var Borgerplatformen talsmand for moderne, sekulære og europæiske værdier. Ingen med 'uren attest' kunne blive medlem. Organisationen var 'let' og flad og med stor indflydelse til parlamentsgruppen.

Valgene i 2001 og 2005

Ved valget i september 2001 opnåede PO lidt skuffende for partiet 12 procent af stemmerne, og partiet blev følgelig heller ikke udslagsgivende i forbindelse med regeringsdannelsen.

Mange, også ikke-liberalt indstillede så ellers Borgerplatformen som eneste bæredygtige alternativ til på den ene side den skandaleramte "postkommunistiske" SLD-UP regering og på den anden Kaczynski-brødrene og Leppers populistiske 'Selvforsvarsparti' (Samoobrona).

PO og dets leder Donald Tusk afviser modsat Kaczynski-brødrene behovet for en 'revolution'. I årene siden 1989 er der trods alt blevet gennemført store forandringer, og Polens position internationalt er stærk. Opgaven her og nu er at opbygge en endnu stærkere og mere retfærdig stat og at få formindsket arbejdsløsheden, siger han. Borgerplatformen har kunnet acceptere overskrifterne i Kaczynski-brødrenes programmer, men ikke midlerne og det politiske sprog, der er fulgt med. Måske en ny og anderledes 'Femte Republik' er på vej, skulle Borgerplatformen komme til fadet.

Valget i 2005 gav Borgerplatformen fremgang på op til 24 procent af stemmerne, men færre end Lov og Retfærdighedspartiet. Partiet kunne således ikke automatisk besætte ministerpræsidentposten.

Også præsidentvalget gik galt. Her tabte Donald Tusk til Lech Kaczynski. En del vælgere var blevet afskrækket af partiets liberale profil og forslag om flad skat, ligesom en 'glat og velpoleret' nærmest amerikansk valgkampagne virkede ufolkelig.

Svær balancegang

Også forhandlingerne mellem PiS og Borgerplatformen om regeringsdannelsen efter valget i 2005 endte uden resultat. Polen var blevet delt i to - i et øst, der stemte 'traditionalistisk', og et vest, der stemte 'moderne'. Igen måtte partiet føre en vanskelig balancegang, både at være i opposition til PiS og samtidig lægge afstand til det 'postkommunistiske' system under den III Republik. Kritikken af PiS- regeringens "brutalisering" af det politiske liv fortsatte, men linjen ikke har været konsekvent.

Nøgleordene i partiets program er nu europæisk integration, skattelettelser, konkurrencedygtig økonomi, udvikling af landdistrikterne, støtte til familierne, respekt for historiske traditioner og polsk patriotisme.

Samtidig prøver Donald Tusk at føre sig frem som en moderat katolik, der forholder sig skeptisk over for ægteskab mellem homofile, medlidenhedsdrab og liberalisering af adgangen til abort. Kort sagt, liberale slogans tilsat en god portion blød nationalisme med det ene formål at spænde vidt.

Efter næste valg

Borgerplatformen har meldt uklart ud i spørgsmålet om fremtidige samarbejdspartnere. En alliance med den nye centrum-venstre alliance (LiD) kan skræmme vælgere bort. Men at samarbejde med Kaczynski-brødrene er heller ikke let. Ligegyldigt hvad der vælges, kan det komme til splid i partiet.

Mest sandsynlig er dog en mindretalsregering af Borgerplatformen med uformel støtte fra LiD, centrum-venstre partiet. Men uanset resultatet vil en regering ledet af Borgerplatformen nok blødgøre det politiske sprog og den politiske stil både indadtil og udadtil. De grundlæggende interesser i udenrigspolitikken rokkes der imidlertid næppe ved.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu