Læsetid: 5 min.

'Brasilien kan brødføde verden'

Selvtilliden er i top i sambaens land. Økonomien tripper i hælene på Asiens store nye økonomier drevet af et stadigt mere effektivt landbrug. Men bag optimismen lurer utålmodigheden og frygten for rovdrift
Sukkerrør. Brasilien er i dag verdens tredjestørste eksportør af landbrugsvarer, førende leverandør af oksekød, soja, appelsinjuice og sukkerrør til verden og selvforsynende med energi, ikke mindst takket være en intens satsning på bioethanol, brygget på sukkerrør.

Sukkerrør. Brasilien er i dag verdens tredjestørste eksportør af landbrugsvarer, førende leverandør af oksekød, soja, appelsinjuice og sukkerrør til verden og selvforsynende med energi, ikke mindst takket være en intens satsning på bioethanol, brygget på sukkerrør.

8. september 2007

Kun spredte totter af buske og lave træer forhindrer, at øjet helt taber helt fokus, mens kilometer efter kilometer af okkerbrun jord ruller forbi under os. Set fra oven er cerrado'en, den brasilianske savanne, for de fleste flypassagerne på ruten mellem Brasilia og Sao Paulo i bedste fald en noget ensformig naturoplevelse.

Men for landbrugsforsker Elisio Contini er det synet af millioner af hektarer uudnyttet landbrugsjord. Eksploderende kornpriser, konkurrence mellem benzintanke og maver, tørke og ekstrem regn i Europa. For Contini er udsigten fra flyet et blik ind i Brasiliens fremtid som fødekammer for en verden med stadig mere glubsk appetit på nye leverandører.

"Intet andet land har så store områder med potentiel landbrugsjord som Brasilien. Hvis vi valgte for alvor at satse på det, kunne Brasilien brødføde hele verden," lyder den optimistiske prognose, da Information møder ham på den brasilianske stats landbrugslaboratorium, Embrapa.

Brasilien er i dag verdens tredjestørste eksportør af landbrugsvarer, førende leverandør af oksekød, soja, appelsinjuice og sukkerrør til verden og selvforsynende med energi, ikke mindst takket være en intens satsning på bioethanol, brygget på sukkerrør.

Men ifølge Elisio Contini bruger Brasilien anno 2007 stadig kun omkring 10-20 procent af sit potentielle landbrugsareal. Og ifølge tal fra myndighederne vil Sydamerikas gigant indenfor blot det næste årti inddrage yderligere 22 mio. hektar ny jord til landbrug.

Velkommen til Brasilien, verdens nye madmor.

Det lukkede land

"Det er umuligt at undgå superlativerne, når talen falder på brasiliansk landbrug og landbrugsindustris resultater," skriver udenrigsminister Celso Amorim begejstret i indledningen til regeringens seneste rapport om sektoren.

Og det går da også hastigt fremad. Landbrugssektoren er vokset med over fem procent siden årtusindeskiftet og er uden tvivl den drivende kraft i økonomien.

"For blot 40 år siden mindede det brasilianske landbrug om det afrikanske med masser af mindre, ineffektive landbrug primært langs kysten. Dengang hed det cacao og kaffe, klassiske tredjeverdensprodukter uden høj forædlingsgrad," fortæller Elisio Contini

En af hovedårsagerne til landbrugets fremgang var inddragelse af cerradoen 'det lukkede land', der med et areal betydeligt større end det amerikanske kornbælte skærer sig igennem hjertet af Brasilien. Og det var ikke mindst udviklingen af nye sorter, der gjorde det muligt at udnytte den 'fjendtlige' jord, fortæller Elisio Contini.

"Vi har teknologien til at udnytte den, og klimaet gør det muligt ofte at høste to gange," siger han.

Og vand er tilsyneladende ikke noget problem, mener han. Sydamerika skønnes nemlig at have omkring 26 procent af verdens ferskvandsressourcer, 14 procent alene i Brasilien.

Men nogle er bekymrede. Ifølge flere brasilianske og internationale miljøorganisationer vil bl.a. over 100 truede dyrearter og vandmiljøet lide skade af en yderligere intensivering. Samtidig frygter de, at bl.a. den genmainpulerede soja vil æde sig endnu længere ind i Amazonas.

Og kineserne?

Men intensiveringen af landbruget fortsætter. Den amerikanske og europæiske ethanol-hunger er et muligt millard-marked, mens Kinas efterspørgsel på mad er lige så vigtig. Ifølge en populær myte startede det kinesisk-brasilianske handelsægteskab, da en driftig brasiliansk ven af Kinas sidste kejser, Pu Yi, i 1930'erne fik en håndfuld af kejserens elskede sojabønner. De kom med hjem til Rio de Janerio og groede overraskende fint i den rige jord langs kysten. 75 år og mange genmanipuleringsforsøg senere er sojabønnen i dag Brasiliens største eksportvare og Kina den førende aftager. Og ifølge Elisio Contini vil det i høj grad blive eksporten til Kina, der vil trække brasiliansk landbrug i de næste årtier.

"Landbrug, der før var drevet på tradition, bliver i dag drevet af markedskræfterne, og nu ser selv bønderne udad. Både mod de traditionelle markeder i USA og Europa, men også mod Kina, Indien og de nye vækstlande i Afrika," fortæller Elisio Contini.

Og mens Rusland og Ukraine forbyder eksport af hvede, og europæiske lande ivrigt drøfter, hvordan man bedst holder Kina for døren, ser den brasilianske landbrugsøkonom udelukkende positivt på de nye tendenser i verdensøkonomien.

"Mange frygter den kinesiske vækst, men de høje priser på verdensmarkedet giver lande som Brasilien mulighed for at udnytte sine potentialer til det yderste til alles bedste," siger han.

Ifølge Chris Mayer, professor ved Columbia Business School, vil vi indenfor det næste årti se en stadig mere specialiseret arbejdsdeling mellem verdens tre nye store økonomier. Og her vil den uudnyttede brasilianske savanne blive en hjørnesten.

"Som Kina er blevet verdens fabrikshal og Indien dens administrative bagkontor, vil Brasilien blive dens madkasse," skriver Chris Mayer.

Glasset halvt fuldt

Mens landbrugspolitiken bliver lagt i den futuristiske hovedstad, Brasilia, skal pengene findes i Sao Paulo, megapolen, der med 19 millioner indbyggere er den største by på den sydlige halvkugle. Og med tæt ved halvdelen af Brasiliens BNP landets absolutte vækstcentrum. Her florerer for tiden en morbid vittighed om det flystyrt, der i juli kostede over 200 mennesker livet i São Paulos centrale lufthavn. "Har du hørt, at det nu står klart, at det var en menneskelig fejl, der var årsagen til flystyrtet? 62 mio. mennesker stemte på præsident Lula."

Præsident Luiz Inácio Lula da Silva blev sidste år genvalgt, blandt andet på løfter om at modernisere landets forældede infrastruktur. Efter flyulykken voksede kritikken af politikernes og erhvervslivets grådighed, der skyggede for erkendelsen af, at den forældede lufthavn ikke havde kapacitet til de stadig flere fly, som byens eksplosive vækst har medført. Ulykken blev for mange brasilianere et symbol på, at Brasilien stadig er et udviklingsland. For næstformanden i industriens organisation i São Paulo, Thomaz Zanotto, blev styrtet et håndgribeligt eksempel på de barrierer, der står imellem Brasilien og drømmen om at tage den type økonomiske kvantespring, som de store vækstøkonomier i Asien har foretaget. Han repræsenterer de sukker-og ethanolproducenter, der er lokomotivet i landbruget.

"Vi har i alt for mange år afstået fra at investere i jernbaner, veje, havne og lufthavne af frygt for yderligere hyperinflation. Nu må vi i gang," siger han.

Når Thomaz Zanotto skal vurdere Brasiliens fremtidsmuligheder, ender han altid ved det gamle spørgsmål: 'Er glasset halv fuldt eller halvt tomt?' fortæller han.

"Det er halvt fuldt, fordi vi endelig har lagt hyperinflationen bag os, og fordi vi nu eksporterer mere, end vi importerer. Men det er halvt tomt, når man sammenligner med andre økonomier. Kina har en vækst på 11 procent, Indien på ni. Det er vanskeligt at kalde det en bragende sucess, at Brasilien først i år er kommet op på siden af den generelle vækst på verdensmarkedet," siger Thomaz Zanotto.

På onsdag, den 12. september, besøger Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, Danmark på et to-dages besøg. Information har i den forbindelse deltaget i en tur til Brasilien arrangeret og betalt af det brasilianske udenrigsministerium.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg kan kun glæde mig over den brasilianske økonomiske fremgang, samt deres tilstede værelse på det Afrikanske kontinent, hvor de bruge deres erfaringer i at bedst at bruge kolde områder til dyrkning af afgrøder.

Samt er Brasilien et stort spise kammer og angående miljøet, skal vi tænke på vi i vesten har selv fældet store skov arealer men Brasilien har faktisk gjort mere end de fleste lande siden miljø konferencen i Rio 1992 Sao Paulo energi forsyning er fra vandkraft samt deres biler skal igennem test hvert anden år for få kontrolleret deres udstødnings, samt hvor meget de larmer.

Men ellers er ganske overbevist om Brasilianerne, vil ikke sige nej tak til få flere tusinde danske vindmøller sat op og når taler klima, så kan kun opfordre til skrive under på denne erklæring om vi bruger vores overskud fra Nordsøen til sætte vindmøller op.

http://vedvarendeenergi.underskrifter.dk/index.php

Mvh