Nyhed
Læsetid: 3 min.

'Bye-bye Belgien'var et mediestunt

Tre måneder uden regering i Belgien, og der er stadig ingen løsning i syne. Den fattigere franske del af landet er dybt bekymret for en deling, mens det rige Flandern er dybt forundret over samme bekymring. Og imens fik flamske separatister masser af opmærksomhed
Den smukke Grand-Place er stadig samlingspunktet i midten af Bruxelles, og der er ikke meget, der tyder på, at separatisterne får held til at dele Belgien i to.

Den smukke Grand-Place er stadig samlingspunktet i midten af Bruxelles, og der er ikke meget, der tyder på, at separatisterne får held til at dele Belgien i to.

Peter H. Petersen

Udland
12. september 2007

BRUXELLES - "Skal vi deles," spurgte den fransktalende belgiske avis Le Soir denne uge i en overskrift. Og den franske avis Libération spørger: "Hvad hvis Belgien falder fra hinanden?" beretter den britiske avis Independent. "Lad os erklære uafhængigheden", var også meldingen fra det flamske højreparti Vlaams Belang, der udtrykkeligt går ind for, at det rige Flandern i det nordlige Belgien og det fattige Vallonien i syd skal være to selvstændige stater. Højrepartiet satte punktet på dagsordenen i det flamske parlament mandag og erklærede, at nu var det på tide at sige "Bye Bye Belgien".

Belgien har ikke haft en regering siden valget for tre måneder siden. Den første forhandlingsleder, kristendemokraten Yves Leterme, gav op i slutningen af august. Hans efterfølger Herman van Rompuy, ligeledes kristendemokrat, mødtes mandag igen med Kong Albert II, men endnu er ingen løsning i sigte. Det fører til rigeligt med spekulationer om, at Belgien falder fra hinanden i især de udenlandske og de fransktalende belgiske medier, mens de flamske medier undrer sig.

Surrealistisk

De Standaard beretter, hvordan udenlandske journalister i hobetal fandt vejen til det flamske parlament "for at kunne sende live om uafhængighedserklæringen. Så langt kom det dog ikke," skriver Standaard og beretter om en debat, der mest af alt bød på almindeligheder.

"Til stor utilfredshed for de talrige udenlandske korrespondenter, som for første gang i deres karriere havde fundet vej til halvcirklen," håner De Morgen i en kommentar om mødet i det runde, flamske parlament. De Morgen kalder de internationale mediers fokus på, at Belgien falder fra hinanden for "surrealistisk".

At Belgien holder evigt, vil Carl Devos fra universitet i Gent ikke love. Men det falder næppe fra hinanden i hans levetid - og "jeg har tænkt mig at blive gammel", forsikrer den knap 40-årige forsker i føderalisme og den belgiske stat.

En deling er i hvert fald ikke i befolkningens interesse, forklarer han.

Belgien er "en stat med to nationer", forklarer Devos.

Der er to forskellige politiske systemer med hver sine partier og medier. Da en fransktalende og en flamsk avis i april som forsøgsordning i en måned hjalp hinanden med at skrive om den anden del af landet, blev det i belgiske journalistkredse betragtet som banebrydende.

Frygt i Vallonien

Takket være føderationen flyder store midler fra Flandern til Vallonien.

"Hvis vi standsede overførslerne i morgen, ville den gennemsnitlige levestandard i Vallonien falde med 15 procent," siger Pascal Verbeken, der i foråret udgav en bog om Vallonien.

"Det er kernen i hele debatten," forklarer han.

Der er simpelthen en stor frygt for en deling af landet i Vallonien, og ifølge Verbeken bunder frygten i økonomien.

I de vallonske byer er arbejdsløsheden ifølge Verbeken over 20 procent, mens den flamske industriby Kortrijk lige på den anden side af sproggrænsen mangler arbejdskraft.

Nylige meningsmålinger viser, at 40-50 procent af flamlænderne ønsker uafhængighed. Men de tal tror Carl Devos ikke på.

"Videnskabelige undersøgelser gennemført i tider, hvor der ikke var regeringskrise, viser, at 15-20 procent af flamlænderne ønsker uafhængighed," siger han.

Inden åbningstalen

Belgien har ingen belgiske partier, alt er delt op efter sprogområder.

"Under valgkampen lyder det altid 'Flandern først' og lignende paroler i Vallonien, og efter valget skal politikerne glemme alle deres løfter og følge en belgisk logik," forklarer Pascal Verbeken.

Endnu er ingen løsning i sigte i forhandlingerne, der især kredser om den regionale forvaltning, om arbejdsmarkedet og sundhedssystemet. Men der er meget stor sandsynlighed for, at en løsning er i hus inden den 20. oktober, vurderer Carl Devos: Den dag skal premierministeren holde den årlige åbningstale i det føderale parlament. Og den ære vil de vindende partier næppe give til den afgående premierminister.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her