Danske fanger risikerer tortur

De tre eller formentlig fire danskere, som sidder fængslet i Libanon, mistænkt for medlemskab af terrororganisation Fatah al-Islam, er i stor fare for at blive tortureret. Det vurderer flere lokale og internationale menneskerettighedsorganisationer, som Information har talt med.

Ifølge den danske ambassadør i Beirut, Ole Top Christensen, er den ene af fangerne formentlig allerede blevet mishandlet.

"Ved det sidste møde var der en diskussion med en af fangerne, der var interesseret i at rejse sag om tortur, men hans advokat frarådede det," siger ambassadøren.

"Vi prøver nu at arrangere et nyt møde for at følge op - også på spørgsmålet om tortur eller ikke-tortur. Og hvis han insisterer på at rejse sag, vil vi selvfølgelig gå videre med det," siger Ole Top Christensen til Information.

Frygtelige forhold

De libanesiske myndigheder er berygtede for at anvende tortur for at fremtvinge tilståelser fra fanger, der menes at udgøre en trussel mod den libanesiske stat. Og den kategori falder fanger fra Fatah al-Islam helt klart i, lyder vurderingen fra flere menneskerettighedsorganisationer.

"Risikoen for at Fatah al-Islam-fanger som de fire danske bliver udsat for tortur, er meget stor," siger Marie Daunay, formand for den libanesiske menneskerettighedsorganisation SOLIDA, der sidste år udgav en omfattende rapport om brugen af tortur i Libanon.

Samme vurdering kommer fra den internationale menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch:

"De danske fanger er helt givet i stor fare for at blive mishandlet på grund af deres profil," siger organisationens repræsentant i Libanon, Nadim Houry.

En lang række metoder

Det er hovedsageligt i forhørsfasen, at de libanesiske myndigheder er kendt for at anvende en lang række torturmetoder. Blandt de metoder, som SOLIDA har dokumenteret, er bl.a. elektrisk stød, ophængning i smertefulde stillinger og voldtægt med forskellige instrumenter.

Ifølge SOLIDA er anvendelsen af tortur udbredt i Libanon, men øverst på listen over menneskerettighedskrænkere står den libanesiske hærs efterretningstjeneste.

Og ifølge Informations kilder er det netop hæren, der har stået for arrestationen og forhørene af de mindst 200 Fatah al-Islam-fanger, som i øjeblikket tilbageholdes.

I sin rapport beskriver SOLIDA den militære efterretningstjenestes forhørsmetoder som et helvede af smerte og ydmygelse og retter især fokus mod de berygtede fangekældre, som den militære efterretningstjeneste har under det libanesiske forsvarsministerium i Beirut-bydelen Al-Yarze.

"Det er et frygteligt sted. Det er det værste sted at sidde fængslet. Der er ingen som helst kontrol med, hvad der foregår der," siger Marie Daunay og understreger, at forholdene stadig er de samme, som da SOLIDA udgav sin rapport sidste forår.

"Situationen er uændret. De fleste fanger, som afhøres af hæren, tortureres, og der er ingen tvivl om, at Fatah al-Islam-fangerne er særligt udsatte," siger hun.

Samme melding kommer fra Amnesty International og Human Rights Watch.

"Vi er meget bekymrede over de fortsatte rapporter om anvendelse af tortur, bl.a. i forsvarsministeriets fængsel," siger Amnestys talsmand, Nicole Choueiry. "Vi har gentagne gange opfordret de libanesiske myndigheder til at undersøge anklagerne om tortur, men så vidt vi ved, er der intet sket i den retning."

Hun understreger, at risikoen for tortur er størst forud for en retssag, hvor torturen anvendes som middel til at aftvinge tilståelser.

Nadim Houri fra Human Rights Watch bekræfter, at selv om tortur er forbudt ifølge libanesisk lov, gør den libanesiske regering intet for at komme fangemishandlingen til livs.

"Vi får fortsat meldinger om tortur i forsvarsministeriets kældre, men ofte ved fangerne ikke, hvor de opholder sig, når de bliver forhørt. De har konstant bind for øjnene og kan bagefter ikke fortælle, om forhørene foregik i forsvarsministeriets kældre eller et andet sted," siger han.

Overvejer sag

Som Information skrev i weekenden, tilbageholder de libanesiske myndigheder mindst fire personer med tilknytning til Danmark; M.F. (en 40-årig palæstinenser med dansk statsborgerskab), W.B. (en 42-årig libaneser med dansk opholdstilladelse), M.D. (en 27-årig syrer med dansk statsborgerskab eller opholdstilladelse) samt en fjerde 35-45-årig mand med dansk opholdstilladelse.

Udenrigsministeriet kan foreløbig kun bekræfte anholdelsen af tre personer, men ambassadør Ole Top Christensen understreger, at han fortsat arbejder på at lokalisere den 27-årige M.D.

De fire danske fanger er blevet anholdt sammen med over 200 andre i forbindelse med de tre måneder lange kampe ved Nahr al-Bared flygtningelejren i Nordlibanon, hvor Fatah al-Islam havde forskanset sig.

De tre fanger, som ambassaden er bekendt med, befinder sig ifølge ambassaden i Libanons største fængsel, Roumieh uden for Beirut, men hvordan de har det, kan ambassadøren ikke svare på.

"Vi har tidligere besøgt dem og forsøger i øjeblikket at få et nyt besøg i stand, forhåbentlig i denne uge," siger han og understreger, at et af formålene med ambassadens besøg netop er at undersøge, hvordan fangerne har det, og om de er blevet mishandlet.

"Vi vil følge op - også på spørgsmålet om tortur eller ikke tortur", siger Ole Top Christensen og bekræfter Informations oplysninger om, at den ene af fangerne tilsyneladende allerede er blevet mishandlet.

Ifølge Informations kilder drejer det sig om den 40-årige M.F., der som den eneste af de fire danske fanger er blevet sigtet. Sigtelsen lyder på samarbejde med og finansiel støtte til en terrororganisation, men om han også bliver dømt, vil vise sig, når sagen kommer for retten om cirka tre måneder.

Ifølge Informations oplysninger har M.F. siddet i et andet fængsel, mens han blev afhørt, men blev overført til Roumieh, efter Udenrigs-ministeriet gik ind i sagen.

"Han blev slået og tortureret i begyndelsen, men efter at den danske ambassade er blevet involveret i sagen, bliver han ikke længere slået," siger en kilde, der også fortæller, at M.F. nu er "gået fuldstændigt ned psykisk, er syg, deprimeret og har tabt sig meget".

Hjælp til sagsanlæg

Flere kilder bekræfter, at de libanesiske myndigheder som oftest afstår fra tortur, hvis de ved, at en fange er statsborger i et vestligt land. Kilderne fortæller desuden, at der ikke er tegn på anvendelse af tortur i Roumieh-fængslet, hvor de tre af fangerne i øjeblikket befinder sig. De fleste fanger tilbageholdes i en isoleret afdeling af fængslet, hvor en religiøs hjælpeorganisation sørger for mad og medicin.

Human Rights Watch understreger, at der er størst grund til bekymring for den fjerde mand, som den danske ambassade ikke har kunnet lokalisere.

"Det er opmuntrende, at den danske ambassade har kontakt med tre af fangerne, så umiddelbart er der mest grund til bekymring for den fjerde person, som de ikke har adgang til. Når en fange er uden forbindelse til omverdenen, er der altid størst risiko for overgreb," siger Nadim Houri.

Ambassadør Ole Top Christensen erkender, at ambassaden ikke kan beskytte fangerne mod tortur, men understreger, at Danmark bl.a. kan hjælpe med efterfølgende at rejse en sag.

"Hvis de har været udsat for tortur, kan vi spørge, om de ønsker, at vi skal rejse en sag", siger han. "Men det er jo ikke sikkert, at de er interesseret i at gøre noget ved det. Vi er afhængige af, hvad fangerne ønsker, vi skal gøre."

- Men hvad kan I egentlig gøre for at forhindre tortur?

"Vi kan være med til at sikre, at fangerne får en advokat. Derudover kan vi gøre opmærksom på den danske politik på torturområdet og henvise til de internationale konventioner og myndighedernes forpligtelser. Tortur er jo internationalt forbudt," siger ambassadøren.

Kontorchef Lars Thuesen fra Udenrigsministeriets Borgerservice vil ikke bekræfte, om der allerede er sket overgreb mod en eller flere af de danske fanger i Libanon.

"Men hvis der er tegn på tortur, tager vi det op med de pågældende myndigheder og påpeger overskridelserne. Det er dog op til folk selv, om de vil anlægge sag," siger Lars Thuesen.