Læsetid: 3 min.

Danske socialdemokrater kan lære af Gordon Brown

Den britiske premierminister talte til sit parti for første gang som partileder i forgårs. Til stående ovationer lovede Brown individuel og troværdig offentlig service tilpasset borgernes forskellige behov. Der er langt til de danske partifællers rettigheds-fikserede debat om velfærd
Den britiske premierminister talte til sit parti for første gang som partileder i forgårs
26. september 2007

"Jeg takker de læger og sygeplejersker fra det offentlige sundhedssystem, som reddede mit øje efter et sportsuheld. Det er dem, jeg kan takke for, at jeg kan stå her og læse de ord, jeg læser i dag."

Den personlige tak til velfærdsstatens frontsoldater i sundhedssektoren kom fra den nye britiske premierminister Gordon Brown til sine partifæller i forgårs, da han mandag for første gang talte som partileder ved et årsmøde i Labour.

Centralt står - både i Danmark og i Storbritannien - velfærds-debatten. Og Brown brugte sine egne oplevelser til at tegne en vision for den moderne britiske velfærdsstat, hvor offentlige ydelser i fremtiden ikke blot skal møde visse krav til standarder, men også blive mere 'personaliserede'.

"Borgerne skal ikke behandles som et nummer men med respekt," sagde han. Og bekræftede i samme åndedrag en plan om, at alle britiske hospitaler skal gøre "hovedrent i dybden" mellem jul og nytår i kampen mod MRSA-infektioner.

Der er interessante paralleller til den danske velfærdsdebat. Her kunne socialdemokraterne vælge at distancere sig fra regeringen ved som Brown også at vægte brugerne og de individuelle behov langt mere.

Tillidsreform

Vejen frem kunne være at gå ad to spor: For det første kunne Socialdemokraterne at tilslutte sig de radikales indlysende rigtigt sete tanke om en 'tillidsreform', hvor man politisk imødekommer de mange offentligt ansattes behov for at blive værdsat og 'set' i deres arbejde. At politikerne signalerer, at de medarbejdere, der til dagligt står med udfordringerne, også er dem, der med fordel vil kunne se nye veje ud af problemerne. I modsætning til den topstyring og centralisme, der pt. dominerer den offentlige sektor, og som i sandhed gør den nuværende regering til Socialdemokraternes sande arvtagere, hvis man hermed mener en forkærlighed for bureaukratisk funderede løsninger og fastholdelsen af borgeren som klient frem for som aktiv bruger.

Og så er der Browns nye løfter om en personalisering af velfærdssektoren.

Her er der flere elementer, liste A med fordel kunne reflektere over. For det første kan en mere fleksibel, mere brugerstyret og altså personaliseret levering af velfærdsydelser - hvis den lykkes - tage kampen op mod den flugt, som danskerne i stort tal pt. vælger væk fra den offentlige sektor over mod skræddersyede, private løsninger.

For det andet er der den helt indlysende, individuelle tilfredsstillelse ved, som klicheen siger det, at kunne vælge at få lagt make-up eller få sat hår frem for et bad, hvis det er det, en ældre plejehjemsbeboer f.eks. har lyst til.

Rigide og upersonlige rettighedspakker er et utilstrækkeligt universalbegreb fra industrisamfundets mekaniske tækning, der dels skaber behov, hvor der måske slet ikke er nogle behov nødig, dels fejler, hvis behovet er noget helt andet, som ikke kan passes ind i en fælles standardpakke. Masseydelser er i den forstand i familie med de fordistisk inspirerede femårs-planer, som var så populære bag ved den mur, der som bekendt faldt i 1989.

Standarder og forskelle

Dermed ikke være sagt, at man ikke kan kombinere redelige minimumsstandarder med individuelle og personlige tilbud ved siden af. Igen kan de danske socialdemokrater se på Browns nyeste udspil. Den britiske premierminister vil f.eks. udvide det universelle tilbud om screening for brystkræft til at gælde alle kvinder mellem 47 og 73 år samtidig med, at han vil skabe 'en personaliseret sundhedsservice' med bedre kontakt og adgang mellem læger og patienter,, hvor alle får ret til et 'personligt helbredstjek', fortalte han de begejstrede delegerede.

Det siges ofte, at der er trangt på midten. Det kan være rigtigt nok, men det politiske talent består i på kompetent vis at demonstrere, at man formår at bruge den begrænsede plads til også at formulere en modig vision med vitaminer i. En vision, der ikke bare er 'mere af det samme'.

Som den danske kvalitetsreform ligger nu, er den bygget op om en kombination af en 'top-down'-styring og en markedsstyring, der til sammen medfører en begrænsning af medarbejdernes frihedsgrader samtidig med, at nye krav om registreringer, målinger og kontrol tager tid fra kerneopgaverne og øger bureaukratiseringen.

A = omsorg og tryghed?

Her kunne Socialdemokraterne i stedet bygge et velfærdsudspil op på behovet for omsorg, tryghed - et andet nøgleord i Gordon Browns reform - faglighed, personalisering, omtanke, en 'bottom up'-tilgang og professionsetik som styringsmekanismerne for den offentlige sektor. Helle Thorning-Schmidt har ikke så meget at tabe, men utrolig meget at vinde ved at skæve over Den Engelske Kanal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu