Læsetid: 5 min.

Egypterne frygter det private marked

Staten skal investere stort, for at landets økonomiske vækst kommer hele befolkningen til gode
Egyptiske demonstranter deler et stykke brød under en protestaktion i Kairo tidligere år imod de sigende priser på fødevarer

Egyptiske demonstranter deler et stykke brød under en protestaktion i Kairo tidligere år imod de sigende priser på fødevarer

Nasser Nasser

20. september 2007

KAIRO - Egypten og egypterne har aldrig haft det så godt. Det var kernen i budskabet fra landets finansminister, Youssef Boutros Ghali, da han i denne måned på den årlige Euromoney Egypt konference kunne melde, at den egyptiske økonomi i finansåret 2006-2007 er vokset med 7,1 procent. Det er den højeste vækstrate, Egypten har oplevet i 20 år, og ifølge ministeren er det ikke urealistisk at forvente en vækst på over otte procent i de kommende år.

"Vort mål er nu at sikre, at hele samfundet kommer til at mærke det," sagde Boutros Ghali.

"Hurtig og pludselig vækst kommer de til gode, som kan læse informationerne og forstår teknikken bag udbud og efterspørgsel. De, som mangler denne indsigt, bliver hægtet af."

Subsidierne udfases

Med disse ord identificerer finansministeren et af egyptisk økonomis største aktuelle problemer. Der er gang i hjulene, og den voksende middelklasse har tydeligvis fået flere penge mellem hænderne, mens de fattige, som fortsat udgør et solidt flertal af befolkningen, ikke er kommet med. I samfundets bund ser man ikke bare de sociale forskelle vokse, men oplever tilmed en betragtelig reallønsnedgang.

"Omsætningen er god," smiler en butikschef i et af Cairos nye shoppingcentre, der fuldt ud lever op til en vestlig standard.

Han har ikke bemyndigelse til at udtale sig til pressen og kalder sig derfor blot Ahmed, men han oplyser, at forretningen har god gang i salget af europæisk modetøj. Her flokkes den middelklasse, som har oplevet et pludseligt økonomisk løft. De har penge at bruge, og kendetegnende for udviklingen er, at to af økonomiens største vækstsektorer har at gøre med netop denne gruppes nye velstandssymboler - det er kreditkortbranchen og mobiltelefonudbyderne.

Mubarak-styrets vej til dette løft er en aggressiv privatiseringspolitik, der ikke bare sælger ud af statens virksomheder, men også lægger et voksende antal statslige opgaver over på private hænder. Dette har skabt ny interesse for udenlandske investeringer, hvilket har ført til en vis pengerigelighed, men denne mønt har for den fattige del af befolkningen en kedelig bagside.

"Det er et liberalistisk opgør med de sidste rester af Gamal Abdel Nassers stærkt statsstyrede økonomi, og en del af det er en gradvis udfasning af subsidierne," siger Gamal Essam el Din, der blandt andet dækker økonomi og reformpolitik på avisen Al Ahram.

"Fra gammel tid er et stort antal varer kunstigt lavt prissatte, hvilket oprindelig skulle komme de fattige til gode. Men i dag viser det sig, at de fattige kun nyder godt af omkring en femtedel af subsidierne, mens de fire femtedele ender i rent misbrug. Folk fodrer kyllinger med subsidierede ris. Det er naturligvis ikke hensigten, så det ser ud til at regeringen har besluttet sig for at lade de almindelige markedskræfter træde ind i stedet," siger Gamal Essam el Din.

Uro på arbejdsmarkedet

Som resultat er priserne på subsidierede varer i år blevet skruet en kraftig tand i vejret. Denne prisregulering finder altid sted i august. Her får de statsansatte, som udgør godt 25 pct. af den samlede arbejdsstyrke, ifølge en gammel aftale, en årlig lønforhøjelse på 10 pct. og samtidig sætter sommerferie hele landet i en art politisk dvaletilstand. Men i år har prisstigningerne overtrumfet disse tillæg. Således er mel blevet 24,9 pct. dyrere, ris 23,6 pct., pasta 22,7 pct., kød 8,6 pct. og de kun delvist kontrollerede grøntsager hele 37,6 pct. Dette betyder, at inflationsraten røg 1,1 procentpoint op, så den nu officielt ligger på 12,4 og forventes at stige yderligere.

"Det er blevet dyrt at leve, navnlig for de, hvis lønninger ikke følger med, og situationen kompliceres af, at arbejdsløsheden samtidig er stærkt stigende," siger Moheb Zaki, der er konstitueret chef for Ibn Khaldun Centeret for Udviklingsstudier.

Han peger på en række markante arbejdskonflikter sommeren over som symptom på denne uddybning af de sociale forskelle, han også ser som resultat af regeringens politik. På flere store, statsejede virksomheder, der er på vej over i private ejerforhold, har arbejderne i flere omgange strejket i protest mod de usikre fremtidsudsigter.

"Deres aktioner har intet med demokratikampen at gøre," forklarer han.

"Det er en økonomisk betinget kamp for at bevare nogle af nasserismens privilegier. Det opfatter jeg som en forkert sag, men jeg kan heller ikke lade være med at sympatisere med dem, fordi det også er en kamp for at overleve. Når regeringen sælger virksomheder fra til private investorer, vil disse strømline deres nyanskaffelse ved at fyre folk. Og mange af dem vil have vanskeligt ved at finde anden beskæftigelse, fordi den egyptiske arbejdsstyrke generelt set er underkvalificeret."

Manglende koordinering

Hermed tegner billedet sig også af en regering, der midt i sine glade budskaber om utrolige vækstrater har forsømt at koordinere den økonomiske politik med uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken. Der foreligger planer om at privatisere dele af skolevæsenet, dels for at aflaste de statslige budgetter, men ikke mindst for at skabe nogle bedre resultater, men foreløbig er dette på tegnebordet.

En ny undersøgelse fra Egyptian Centre for Economic Studies (ECES) viser nemlig, at der i landets arbejdsstyrke er en alvorlig divergens mellem kvaliteten af den tilgængelige arbejdskraft og de uddannelsesmæssige krav, et privatiseret marked vil stille. Undersøgelsen identificerer gamle skavanker som utilstrækkelige investeringer, et generelt dårligt forretningsmiljø og elendige eksportvilkår som vigtige faktorer, samtidig med at hele uddannelsessektoren i alt for lang tid ikke har haft konkurrenceevne på de internationale markeder som mål.

"Jeg er sikker på, at privatiseringsprogrammerne nok er den rigtige vej, men resultaterne kommer ikke lige med det samme," forklarer Gamal Essam el Din.

"Det skaber en stor, umiddelbar utryghed på arbejdsmarkedet, fordi alt for mange, som indtil nu har haft staten som arbejdsgiver, ganske enkelt er bange for ikke at kunne overleve i en privatiseret økonomi."

Banque du Caire

Dette er et af elementerne i uroen omkring sommerens salg af Banque du Caire, en af Egyptens storbanker, som indtil nu har været statsejet. Den har i årevis opvist dårlige resultater som følge af stort bureaukrati og engagement i urentable forretninger, og medarbejderne frygter - sikkert med god grund - en kraftig beskæring af staben som følge af en strømlining af virksomheden i privat ejerskab. Og i den anden ende af systemet hersker der bekymring for, at store dele af de godt tre mia. dollar, som salget af banken forventes at indbringe vil ende i de forkerte lommer.

Også forsikrings- og tekstilbrancen, hvor staten har store interesser, vil opleve omfattende privatiseringer i de næste par år, og alle vegne forventes programmet at sætte sig sine spor.

"Indtil nu har resultatet været stigende inflation og udsigt til en kraftig vækst i arbejdsløsheden," siger Mobeh Zaki.

"Den officielle arbejdsløshedsprocent ligger på 12 procent, men når man samtidig holder sig for øje, at 47 procent af den egyptiske arbejdsstyrke er beskæftiget i den uformelle økonomi, altså sort og tilfældigt forefaldende arbejde, taler vi om meget store dele af samfundet. Regeringens opgave lige nu må derfor være at sørge for, at de store midler, der kommer ind ved frasalg af statslige aktiver, bliver investeret rigtigt. Der skal investeres i infrastruktur og ressourcer som rent drikkevand, der skal investeres i uddannelse og et socialt sikkerhedsnet, og ikke mindst ligger der en stor opgave i at skabe nye arbejdspladser. Hvis dette ikke sker, kan den gennemsnitlige egypter ikke bruge de flotte væksttal til ret meget."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu