Læsetid: 4 min.

Emiraterne på storindkøb i Vesten

Store andele af de vestlige værdipapirbørser er ved at skifte hænder, hvilket har rejst amerikansk bekymring for den nationale sikkerhed, mens andre slår det hen som en nyttig investering
27. september 2007

TEL AVIV - Det olierige emirat Dubai er i færd med at købe 19,9 pct. af den amerikanske værdipapirbørs, Nasdaq. Hermed bliver der banet vej for et tæt samarbejde med den kun én måned gamle Borse Dubai, der også før opkøbet af Nasdaq var blevet spået en rolle som en af verdens store handelspladser. Men ud over dette kommer den bemærkelsesværdige handel sandsynligvis til at betyde en større omstrukturering af det globale værdipapirmarked.

For samtidig har en anden oliestat, Qatar, købt 20 pct. af London Stock Exchange (LSE), hvilket betyder, at næsten 50 pct. af den engelske børs kan komme på arabiske hænder, idet Dubai samtidig ønsker at købe de 28 pct. af LSE, som Nasdaq ejer. Qatar er i fremskredne forhandlinger om at sikre sig 9,98 pct. af Stockholm-børsen OMX, og i sidste weekend blev det offentliggjort, at alt dette vil blive brugt til at danne en ny, strategisk alliance mellem OMX, LSE, Nasdaq, Borse Dubai og andre markeder i golfstaterne.

Den nationale sikkerhed

Denne nye alliance forventes at blive en alvorlig konkurrent for partnerskabet mellem franske Euronext og New York Stock Exchange (NYSE), der blev indgået for nylig, og ikke mindst har de nye udviklinger givet anledning til nogle alvorlige politiske dønninger i den vestlige verden.

Købet af andelen i Nasdaq er ikke blevet godkendt endnu og har som forventet allerede mødt politisk modstand i Washington. Flere medlemmer af Senatet har opfordret til, at forholdet bliver undersøgt grundigt forud for en godkendelse, og George W. Bush har lovet, at administrationen vil undersøge sagens konsekvenser for den nationale sikkerhed.

For mange giver sagen påmindelser om sidste år, hvor de amerikanske myndigheder afviste at godkende Dubais selskabsopkøb, der reelt ville have skaffet emiratet kontrollen over 22 større amerikanske trafikhavne. Aktuelt har forkvinden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi imidlertid udtalt, at hun ikke ser nogen sikkerhedsmæssig trussel, men at det i høj grad rejser nogle spørgsmål om det globale marked.

Flere analytikere har været hurtige til at påpege, at markedets tyngdepunkt er ved at flytte sig. Arabiske oliepenges opkøb af har opkøbt gamle institutioner i vestligt erhvervsliv har stået på i mindst et par årtier, mens den seneste udvikling ses i et helt andet lys, idet børserne i mange sammenhænge betragtes som selve hjertet af den vestlige finansverden. Dette vurderes af iagttagere i den arabiske verden som værende selve hensigten. De olieproducerende stater har længe klaget over, at de store profitter fra oliehandelen ender i vestlige - og navnlig amerikanske - banker, fordi olien er linket til dollaren, og med dette har emiraterne således ikke bare udset sig en sikker investering, men sigter på at skaffe sig større kontrol med hvor oliepengene går hen.

Kapitalkrise

De store arabiske opkøb kommer som en direkte følge af den vestlige verdens alvorlige kapitalkrise. Tidligere på efteråret opstod alvorlig uro på kreditmarkedet, som blev udløst af krisen på det såkaldte sub prime-marked i USA, altså boliglån til personer med lav kreditværdighed. Dette har straks påført bankverdenen store tab og der er opstået store problemer på markedet for refinansiering, hvilket ses tydeligt på krisen omkring den britiske bank, Northern Rock.

Hele markedet har derfor været åbent for ny kapital, og den har de olieproducerende stater i meget stort omfang lige nu på grund af de stadig stigende oliepriser.

Prisen på olie fra Golfen slog i sidste uge nye rekorder ved at nå op på 82,51 dollar, hvilket ikke mindst kom med nyheden om, at de amerikanske oliereserver er faldende. Og selvom prisen for en tønde olie omkring weekenden faldt til 81,62 er det fortsat exceptionelt højt. Dette har udløst en pengerigelighed i de olieproducerende stater, hvor navnlig de små emirater og i lidt mindre grad Saudi Arabien oplever en lige så utrolig vækst i bruttonationalproduktet. I 2006 så De Forenede Arabiske Emirater således en vækst på 11,5 pct., og resultatet for 2007 ser ud til at blive endnu større. Qatar opviser tilsvarende 8 pct., Bahrain 7,1, Kuwait 9, mens Saudi Arabien holdt sig på 4,5 pct., der om end mere beskedent stadig er særdeles respektabelt.

Kontrol og magt

Mens de planlagte eller allerede gennemførte opkøb af væsentlige andele i børserne fra et økonomisk perspektiv skal ses som en vej til en større rolle i verdensøkonomien og et led i en allerede længe pågående diversificering af oliestaternes økonomi, ligger der også nogle politiske perspektiver. Statsledere i denne del af verden har længe ytret utilfredshed med den endnu mere dominerende rolle i verdensøkonomien, USA har skaffet sig ved sin kontrol med oliepriserne gennem besættelsen af Irak. Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at de benytter en øjeblikkelig krise i de vestlige økonomier til at slå til.

Men mens flere amerikanske senatorer, og ikke mindst New Yorks borgmester Michael R. Bloomberg, i de seneste par dage har valgt at dække over dette ved at tale beroligende om den arabiske investering, har kritikken nu rejst sig i den arabiske verden. Her har flere ikke-olieproducerende stater påpeget, at der navnlig i den del af verden er et kolossalt behov for investeringer, der i stedet ville kunne øge den samlede arabiske konkurrenceevne på de globale markeder. I stedet udstiller disse stemmer nu sagens andet element, nemlig at skellet mellem rige og fattige arabere nu bevæger sig mod endnu en uddybning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu