Læsetid 4 min.

EU på rov i Afrikas farvande

Der er for mange fiskere, og det står skidt til med den europæiske fiskebestand. EU opkøber derfor fiskekvoter i Afrika. 'Røveri,' siger miljøorganisationer. 'Udviklingsbistand', kalder EU det
18. september 2007

Hvor har makrellen slået sine folder, før den kom i tomaten? Hvis der står Europa på dåsen, er der i hvert fald en god chance for, at det ikke er i Europas farvande.

60 procent af den fisk, som europæerne spiser, og 40 procent af EU-fiskernes fangst stammer nemlig fra et farvand udenfor Europa. Og det ganske lovligt. EU har 22 bilaterale fiskeriaftaler. Heraf 17 i Afrika. Men kan EU tillade sig at opkøbe fiskekvoter af Afrikas fattige lande?

Nej, mener en række miljøorganisationer.

"De rige landes fiskeflåde har ikke noget som helst at gøre ved Den Tredje Verdens kyster. De kalder det at købe fiskerettigheder. Vi kalder det røveri," siger Knud Andersen, formand for organisationen Levende Hav.

Samme melding kommer fra Greenpeace: "Vi har en overkapacitet og har fisket vores have i bund. Nu flytter vi så flåden til Afrika. Det er ikke rimeligt," siger Hanne Lyng Winter, medarbejder ved organisationens havkampagne.

Udvikling

Men kigger man på EU's fiskerikommissions hjemmeside, er der ikke tale om rovfangst, men derimod om udviklingsbistand.

"Idéen er at hjælpe udviklingslandene med at indføre en selvstændig fiskeripolitik, der kan give dem mulighed for at nå deres mål for økonomisk udvikling og samtidig beskytte fiskeressourcerne." I 2002 vedtog EU en reform af fiskeriaftalerne med en lang række afrikanske kystnationer. Fra blot at sælge kvoter blev de afrikanske lande tilbudt partnerskaber, og en del af købssummen blev øremærket til at opbygge landenes egne kapaciteter, blandt andet overvågning af bestandene.

God strategi

Henrik Dam Kristensen (S), tidligere landbrugs- og fiskeriminister mener, at EU's opkøb er den rette strategi.

Alternativet er nemlig langt værre. "Mange afrikanske lande mangler kapacitet til selv at udnytte deres fiskeressourcer. Hvis EU ikke opkøber dem, vil de store multinationale virksomheder gøre det i stedet. Og prøv lige at tale om bæredygtighed og socialt ansvar med Unilever," siger Henrik Dam Kristensen.

Han ser EU's opkøb som et skridt på vejen: "Ideelt set vil vi se en win-win-situation, hvor Europa køber sig adgang til de afrikanske farvande for så til gengæld at lægge penge, der kan udvikle det lokale fiskeri. Det må være hele ideen, at landene kommer op på et niveau, hvor de selv kan udnytte deres ressourcer bæredygtigt," siger Henrik Dam Kristensen.

Men spørgsmålet er, om de europæiske fiskere og deres politikere vil opgive de afrikanske kyster lige med det første. Lidt under halvdelen af den europæiske fiskeflådes fangst - ca. 2,5 millioner ton fisk - foregår nemlig udenfor EU's søgrænser. Det er primært spnske, portugisiske og franske trawlere, der fisker ud for de afrikanske kyster.

"Vi har en fødevareindustri i Europa, der skriger på råvarer. Jeg er sikker på, at køb af retten til at fiske langs de afrikanske kyster er den absolut billigste måde at sikre råvarer på," siger Espen Nordberg, fiskerimedarbejder hos Verdensnaturfonden (WWF).

Ingen kontrol

WWF bakkede dog op om EU's nye fiskeriaftaler med udviklingslandene, da organisationen mente, at det var første skridt på vejen mod et mere bæredygtigt reguleret fiskeri. Espen Nordberg erkender, at praksis ikke altid lever op til idealerne.

"Som det foregår i dag, er der ingen garantier for, at fiskeriet kontrolleres, og EU har ingen sanktionsmuligheder. I realiteten er der ingen regulering, og de lokale fiskere trues på deres eksistens," siger Espen Nordberg.

For Knud Andersen er det ikke blot et spørgsmål om manglende kontrol. Han stiller også spørgsmålstegn ved den udviklingsmodel, som EU tilbyder de afrikanske fiskere.

"Det er knalddygtige fiskere, som vi møder i Afrika, og jeg så nødigt, at de europæiske fiskere blev et forbillede for dem. Vores moderne metoder har ødelagt bestandene ved at slæbe kæmpestore trawlere af sted efter fiskene i stedet for at lade fiskene slå deres egen propel til og svømme hen til grejet. De afrikanske fiskere har ikke råd til brændstoffet og spørgsmålet er, om klimaet har det," siger Knud Andersen.

Netop spørgsmålet om energiforbrug og miljøkonsekvenser optager Mikkel Trane, der arbejder med fiskeri ved Ålborg Universitet. Han har besøgt fiskerne i Senegal.

"For dem er fisk et spørgsmål om overlevelse og proteiner. For os er det forretning. I Europa har vi udskiftet mennesker med teknologi, og i samme ombæring forøget energiforbruget betydeligt. Hvis det samme sker i Afrika, vil vi simpelthen få langt mindre protein for den samme dunk diesel," siger Mikkel Trane.

Overfiskeri

Det skønnes, at tre ud af fire havfisk globalt set enten overfiskes eller udnyttes til den absolutte smertegrænse. Her er industrifiskeriet langs Afrikas kyst problematisk, mener Hanne Lyng Winter.

"Hvis de afrikanske lande er så heldige at opbygge kapacitet om lad os sige 10 år, hvor meget er der så tilbage til den tid? Det runger en smule hult, at EU taler om bæredygtighed i egne farvande, mens den europæiske flåde fisker helt ureguleret i Afrika," siger hun.

Espen Norberg kan også frygte konsekvenserne af, at mødet mellem et effektivt europæiske industrifiskeri og den manglende afrikansk regulering kan skade bestanden.

"Det er en helt anden måde at regulere fiskeriet på, end vi gør det indenfor EU's grænser. Der er slet ikke samme krav til netstørrelser, kvoter og andre regulerende bestemmelser. Så der er EU ikke særlig konsekvent," siger han.

Om bestanden består, og hvorvidt pengene og det europæiske forbillede vil drive det afrikanske fiskeri op på et højere niveau eller ej, ændrer ikke ved en meget simple konstatering, mener Espen Nordberg:

"Så længe EU's fiskere får lov at lande deres fangster indenfor EU, så falder værditilvæksten jo her - ikke i Afrika. Skal der laves om på det, må vi være villige til at købe vores fisk udefra."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer