Nyhed
Læsetid: 1 min.

Fjern reklamerne

I verdens fjerdestørste by, brasilianske São Paulo, har borgmesteren valgt at forbyde reklamer i bybilledet. I Danmark fylder reklamerne mere end nogensinde, og alt tyder på, at der kun kommer flere
I verdens fjerdestørste by, brasilianske São Paulo, har borgmesteren valgt at forbyde reklamer i bybilledet. I Danmark fylder reklamerne mere end nogensinde, og alt tyder på, at der kun kommer flere
Udland
27. september 2007

I São Paulo er reklamestanderne tomme, efter at byens borgmester har forbudt reklamer i det offentlige rum med henvisning til, de er "visuel forurening". Københavns Teknik- og Miljøborgmester, Klaus Bondam (R), mener, at initiativet i São Paulo er "forfriskende og interessant" men regner med, at der i København vil komme endnu flere reklamer i bybilledet.

For at skaffe penge til kommunen er man nemlig begyndt at undersøge mulighederne for at udleje facaderne på kommunens bygninger som reklamestandere.

"Nu afsøger vi mulighederne, men det er helt nødvendigt løbende at diskutere, hvor meget vi ønsker at putte ind i vores offentlige rum. Jeg vil ikke udelukke, at vi er på vej i den forkerte retning," siger Klaus Bondam til Information.

Rekordomsætning

Samtidig viser de nyeste tal fra Dansk Oplagskontrol, at Danmark sidste år satte rekord for omsætningen i reklamer i det offentlige rum, såkaldt outdoor-reklame, med 405 millioner kroner - en stigning på ca. 20 pct. siden 2002. Reklamernes fysiske dimensioner er også vokset markant. Da stilladsreklamen gjorde sit indtog i Danmark i 1997 var det med en størrelse på 64 kvadratmeter, men i dag er der mange på over 1.000 kvadratmeter, og dertil kommer kæmpeskærme, billedprojicering og alskens andre effekter, der kaster deres spraglede neonglans over bybilledet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Som revolutionær socialist må jeg sige klart nej tak til reklamer og rose det modige initiativ de har gennemført i São Paolo. Det er for latterligt at nogle få pengetjenene firmaer der har råd til at udstille sig selv i det offentlige rum - hvad med alle de små firmaer som ikke har råd? Burde det offentlige rum ikke være for alle - rig som fattig? Hellere alle eller ingen, ikke nogen gylden mellemvejsløsning - sådan har jeg det. Og det er i det mindste godt at nogen ser på reklamer med de briller som det bør ses med, nemlig 'visuel forurening' - det er jo lige hvad det er. Der er intet kulturbevaringsværdigt over reklamer, tværtimod.

Jeg foreslår at man opretter et website www.reklamer.dk og så kan folk gå derind hvis de ønsker at se det hotte og nye fra firmaerne. Ellers, hvis jeg havde politisk magt, ville jeg arbejde for et totalforbud mod selvpromovering alle steder hvor man ikke har spurgt folk om tilladelse til det, og jeg mener ALLE, ikke bare facadens ejere men alle folk som kan se den, og det vil jo være en umulighed. Jeg er som mange træt af at skulle bombarderes med reklamer ufrivilligt: flyers (man kan vælge at undlade at tage den med mindre den er (ulovligt) husstandsomdelt), popups, før filmen i biografen, tv-pauser midt i spændende programmer, bannere på hjemmesider osv. Det kunne være rart at genvinde friheden til at vælge ved at samle al den slags på ét forum på internettet.

Det er meget muligt det ville hæmme den økonomiske vækst på lang sigt, da de færreste mennesker går ind og læser reklamer målrettet, men det ville uden tvivl medvirke til at hæve min respekt for kapitalismen, som jeg pt. foragter, en lille smule. For slet ikke at tale om hvilken kolossal mængde papir der går til spilde hver lørdag når budene har gået deres runde! Jeg tør vædde på at op mod mindst halvdelen af de modtagende smider reklamepapiret direkte i skraldespanden, uden end at værdige det et blik. Det gør min far nemlig. Vi kunne skåne miljøet, der jo i forvejen er overbelastet, rigtig meget ved at slippe af med produktionen af den mængde spildpapir.

Lad os se de fra et pragmatisk synspunkt: Hvorfor skal reklamer være et FRAvalg - kan man ikke på nogen måde vende det og gøre det til et TILvalg i stedet for? Er det ikke en del af vores personlige frihed at kunne sige nej til 'propaganda', hvilket man i høj grad må sige at reklamer er?

Jens Kjems Toudal

Til Markus Lund
Ja-ja, spis brød til. Reklamer tjener et fornuftigt formål - man kan blive gjort opmærksom på eksistensen af noget, som man ikke anede eksisterede, og som man kan have nytte af.
Dette sagt kan vi nemt blive enige om, at den visuelle forurening af det offentlige (by)rum er blevet for meget. For mig begyndete det at kamme over, da Industriens Hus på Rådhuspladsen i København blev plastret til med en uharmonisk mix af navnereklamer - og derfra er det kun blevet værre.
Man må acceptere, at forretninger har ret til at reklamere på deres facader for egne produkter, men det bør være et naturligt krav, at reklamerne skal holdes "inden døre", altså i udstillingsvinduer o.l. I aviser, biografer, TV mv. har vi jo heldigvis muligheden for selv at springe over.
Og medens vi - med god grund - beklager os over den visuelle forurening af byrummet, kan vi jo glæde os over, at planlovgivningen i Danmark forhindrer den skov af mega-reklameskilte, især ved indfaldsvejene til de større byer, som man støder på mange steder i det store udland.

Markus lund.
Ja, jeg er enig og det er faktisk et go ide. Reklamer er i väste fald forstyrrende og forurenende, i bedste fald underholdende men jeg vil gerne selv kune välge dem, og sådan er det ikke i dag. Så derfor skulle det kun väre muligt at reklamerer i der til indrettede internet portaller eller fjernsyns kanaler.
Jeg ser ikke selv TV og har heller aldrig haft mit eget TV, bla. pga. de mange reklamer men også pga. af at den generale misinformation er taget til i omfang, mens TV er blevet mere og mere commercialiseret. Jeg kan forstå at der slet ikke er TV avis längere 22% reklame blok i den samlede sendeflade.

Til Jens Kjems Toudal

At väre ulykkelig defineres ved at man vil have noget man ikke har, at man ikke vil trives med det man allerede har så man ikke vil have det.

Derfor er reklamer usunde, de gör folk depremerede og usikre. Bemärk venligst at depresioner kun er udbredt i de lande hvor der er rigtig mange reklamer, skilte vejvisere og tv kanaler!!! Og så trälbinder reklamer befolkningen så de bliver slaver af commercialismens fyrster! Det er en tragedie at folk giver sine midler väk - gratis, for ydelser de slet ikke har brug for, ydelser som gör dem, eller deres närmeste syge og fattige.

Til Jens Kjems Toudal

At väre ulykkelig defineres ved at man vil have noget man ikke har, at man ikke vil trives med det man allerede har så man ikke vil have det.

Derfor er reklamer usunde, de gör folk depremerede og usikre. Bemärk venligst at depresioner kun er udbredt i de lande hvor der er rigtig mange reklamer, skilte vejvisere og tv kanaler!!! Og så trälbinder reklamer befolkningen så de bliver slaver af commercialismens fyrster! Det er en tragedie at folk giver sine midler väk - gratis, for ydelser de slet ikke har brug for, ydelser som gör dem, eller deres närmeste syge og fattige.

Vi bruger knap 35 mia kr. årligt på reklamer, og de virker ellers ville man ikke kaste penge efter det. De optager en voksende del af det offentlige rum og vores opmærksomhed med deres altid kommercielle budskaber, der fungerer, hvad enten vi vil eller ej.
Reklamepresset bør dæmpes, men man undgå at gå ind og differentiere mellem forskellige former for reklamer eller reklamer for forskellige produkter. Det er en træls og håbløs vej. I stedet bør man (som vi nu gør i SF) lægge låg over hele molevitten gennem en afgift, i form af fjernelse af fradraget for betalt moms på reklamer!
Det vil indbringe omkring 3,5 mia kr. årligt og disse midler kan vi så købe os plads til fællesskabets uafhængige medfiekommunikation gennem TV, støtte til lokale trængte medier og demokratiske platforme på nettet.
Fælleskabet må forsvare sig mod dominansen af kommercielle budskaber.

Mange hilsner
Torben Lund
Folketigskandidat SF

Ja - lad os få stoppet den visuelle forurening.

Der er desuden tale om etn ekstravagant anlagt meningsløshed.
Budskabet i reklamer er stort set altid: Jeg vil gerne tjene penge på dig - og du kan hjælpe mig ved at købe dit og dat.
Reklamer giver kun mening for andre, når der gives reel information om produktetet. Og det sker kun meget dårligt og i praksis aldrig på kæmpereklamer.
Reklamer for kendte produkter giver i sagens natur aldrig mening. Men de kan da gerne hænge en reklame op den dag, produktionen af Coca Cola og Kims Chips ophører. Reklamer for nye giver kun mening, hvis der er gjort rede for gode og negative egenskaber ved produktet.
Endelig må vi se på det spild af arbejdskraft, der er tale om. De frigjorte "hænder" fra reklameindustrien kunne fx finde beskæftigelse i omsorgssektoren.

Markus Lunds forslag om website www.reklamer.dk er da en god ide.

Martin Trolle Mikkelsen

Hvis vi bruger 35 milliarder på reklamer årligt og pålægger dem en skat på 3,5 milliarder årligt, sådan som SF’s Torben Lund foreslår, så kan der typisk ske én af følgende to ting:

1/ Erhvervslivet betaler den ekstra udgift på 3,5 milliarder, så deres samlede reklame udgifter nu er 38,5 milliarder. Skatten på 3,5 milliarder lægges på priserne på varerne i butikkerne, der altså bliver dyrere. Det vil virke ligesom en momsforhøjelse og ramme de svageste samfundsgrupper hårdest. Men de stemmer jo heller ikke på SF.

2/ Erhvervslivet kan betale skatten ud af de 35 milliarder og altså få mindre reklameeffekt for sine samlede 35 milliarder – men lade varepriserne forblive uforandrede. Det vil medføre faldende produktion og dermed faldende beskæftigelse og faldende lønninger.

3/ Den kulturelle skabelsesproces er i sit væsen spontan, kaotisk, uorganiseret og uden fast struktur. Hvis SF bruger 3,5 milliarder på at tvinge den kulturelle skabelsesproces ind i det offentliges stive, bureaukratiske rammer, så er dansk kultur bragt så meget længere mod sin død. Men der bliver da en masse jobs til vennerne.

Så hvis man vil have højere priser eller faldende beskæftigelse og lønninger sammen med kulturel stagnation, så skal man stemme på SF. Hvis man derimod vil have billige varer, høj beskæftigelse og kulturel opblomstring, så kan man jo stemme på Fogh.

Så simpelt er det!

Martin Mikkelsen: Du er skarp og har en pointe. Og det er det som der er kommercialismen/kapitalismens store problem. Den kan ikke markedsføre sig selv uden reklamer, og grunden til den trives så godt er netop pga. reklamerne og vi som forbrugere som bidrager til det økonomiske kredsløb. Reklamer betyder altså en stor del for vores samfund, og ved komplet at fjerne dem fra det offentlige rum får vi selvfølgelig en del utilsigtede konsekvenser, nemlig at den økonomiske vækst falder og omsætningen/efterspørgslen af/på produkter bliver naturligt mindre. På trods af alt dette vægter jeg dog stadigvæk individets frihed til at til- eller fravælge reklamer, frem for erhvervslivets vel. Det skal sgu nok finde ud af at klare sig alligevel. På baggrund af det ville jeg til enhver tid stemme SF frem for Anders Fogh.

Torben lund

Det der hvirker er ikke reklamerne men det at vi taler sammen. Og ved at lave reklame film, standere, kampagner osv. kommer seerne til at tale om enten filmen eller produkterne. Vi har et ord for det; manipulation!
Det der hvirker er mennesket iboende trang til at sladre og ikke reklamerne. Vi sladrer når vi föler os truet, og det er denne forsvars mekanisme der hvirker, som industrien benytter sig af. Reklamerne er lavet til at manipulere med os, derfor opfattes de som truende og som noget at tale om.
Det ved alle der har studeret mennesket og det ved også alle der arbejder med reklamer. Det har jeg selv gjort.

Martin Mikkelsen

ikke hvis man sikrer de nödvendige livs udfoldelser mod spekulation og profitmageri.
Man kan beskytte de nyttige og livsnödvendige ting i tilvärelsen; mad, sundhed, bolig og uddannelse, samt miljö venlige/fremmede produkter ved ganske enkelt at monopolisere dem, det kunne f.eks väre et FN anliggende, og forgå ved at man giver disse ydelser skatte fordele så det kan märkes.

Martin Mikkelsen

Livet er spontan men den kulturelle skabelsesproces er ikke som du hävder hverken spontan, kaotisk, uorganiseret og uden fast struktur.
Den er fuldkommen ordnet.
Se f.eks. at mennesket sender sine börn i skole nu i fölge fogh, allerede ned i 3 års alderen.
Man agter fra politisk side at ödelägge livets naturlige udfoldelser i så tidlig en alder, for kulturens skyld - for pengenes skyld!, dvs. af anledninger der slet ikke findes som andet end spekulation!

Så det er fogh der tvinger livets udfoldelses muligheder ind under den kulturelle skabelses stve, regide, bureaukratiske conformitet.

Dansk kultur er allerede död, for kultur er baseret på det der allerede er sket.