CAIRO - Mens den tyrkiske ministerpræsident, Tayyip Erdogan, forleden lod forstå, at han vil søge forbuddet mod at bære hijab på landets universiteter ophævet, bølger debatten andre steder i den islamiske verden. I Egypten har myndighederne således i årevis søgt at imødegå den stigende tendens til, at kvinder bærer tørklæde, ved at hindre dem ansættelse i landets udenrigsministerium.
På en almindelig dag i det indre Cairo bærer langt størstedelen af kvinderne på gaden tørklæde. Og det er ligeså iøjnefaldende, at et lille, men voksende antal kvinder er gået et skridt videre og har iført sig niqab, som dækker ansigtet helt og kun overlader beskueren en smal sprække med et par øjne bag.
Selv i velstående kvarterer som Zamalek og Mohandessin, hvor sekularismen er omfattende, fylder hijab godt i gadebilledet, og på byens universiteter har en del kvindelige akademikere taget den traditionelle hovedbeklædning til sig.
"Nogle opfatter det som et problem," siger Nesmahar Sayed Ali, der er journalist og selv bærer hijab.
"Jeg betragter mig selv som et moderne menneske og er hverken tilbagestående eller primitiv, sådan som nogle tænker, når de hører ordet hijab. Og først og fremmest er det vigtigt at forstå, at man ikke er medlem af al-Qaeda, bare fordi man bærer tørklæde. Jeg er bestemt ikke nogen terrorist! I Europa har folk det med at blande tingene sammen, og fordi de ser både al-Qaeda og hijab som udtryk for traditionel islam, sætter de os i samme bås. Det er en stor fejltagelse," siger hun.
Ingen tørklæder på tv
Nesmahar Sayed Ali er navnlig bekymret, fordi den samme fejltagelse også spiller en rolle i den egyptiske debat. Landets udenrigsministerium har gennem nogen tid været i fokus, idet institutionen længe har afvist at ansætte kvinder med tørklæde.
"Regeringen ønsker tydeligvis, at egyptiske diplomater skal fremstå som vestligt orienterede og moderne, men hvem siger, at man ikke kan være det, selvom man går med tørklæde?" spørger hun.
"For nogen tid siden beordrede højesteret ministeriets diskriminerende personalepolitik standset, men der er ikke sket noget endnu. Samme problem hersker på de statslige tv-kanaler, hvor man aldrig ser en kvinde med hijab læse nyhederne op."
Sagen blev for alvor et offentligt debatemne, da universitetet i Helwan i det sydlige Cairo sidste år forbød kvindelige studerende at bære niqab på campus. Her kommer mange studerende fra de mere traditionelle samfund i Øvre Egypten, hvor tildækning i højere grad er norm. Universitetet fik medhold i det retslige efterspil, hvor myndighederne fremførte, at man af sikkerhedsmæssige hensyn er nødt til at kunne identificere en kvinde på hendes ansigt.
Import fra Golfen
Debatten får konstant ny næring i kraft af den sideløbende debat om tiltagende islamisering af Egypten. Hver gang Mubarak-styret vælger at slå ned på Det Muslimske Broderskab, kommer også tørklæderne i fokus, samtidig med at Broderskabets folkelige opbakning vokser.
"Så er det, der går religion og politik i sagen, og så bliver den farlig," siger Nesmahar Sayed Ali.
"Og det må ikke ske. Hijab er naturligvis et religiøst symbol i en vis forstand, men det er først og fremmest en tradition. At det her i Egypten er blevet så religiøst ladet, hænger sammen med, at sagen er blevet tilført nogle elementer udefra."
Tilbage i 1970'erne var tørklæder et særsyn i det egyptiske gadebillede. Dengang var Egypten stadig under indflydelse af Gamal Abdel Nassers revolution og hans sekulære panarabiske ideologi. Hijab blev forbundet med de konservative landdistrikter, mens Cairos kvinder klædte sig vestligt.
Men med krigen mod Israel i 1973 og de voldsomt stigende oliepriser umiddelbart efter krigen drog et stort antal egyptere som gæstearbejdere til oliestaterne ved Den Persiske Golf. Her så de kvinder klæde sig anderledes, og de egyptiske kvinderbegyndte at følge den lokale tradition. Efterhånden som de rejste hjem til Egypten, tog de både hijab og niqab med sig.
"Det er et stykke import fra Golfen," smiler Nesmahar Sayed Ali.
"Det blev både almindeligt og accepteret, at kvinder med høje uddannelser iførte sig hijab. Og som noget nyt begyndte niqab at dukke op i de egyptiske byer, hvor man egentlig ikke behøver det. Niqab hører til hos beduinerne, hvor de beskytter ansigtet mod ørkenens sand. Men det har også ændret sig, så hijab i dag er tradition, mens niqab er religion."
Da Vinci Mysteriet
En anden forklaring finder vi hos Rasha Muhammed, som er redaktionssekretær på webportalen Islam Online.
"Jeg føler mig unik og beskyttet på denne måde," siger hun.
"Jeg tror, udviklingen har meget at gøre med, at muslimske kvinder begyndte at bo i Europa, og der bruger de hijab for at værne om deres egen kultur. Det har smittet af her i den arabiske verden, hvor vi også lever i modsætningsforhold til Vesten og bruger hijab til at bekræfte vores egen identitet."
Rasha Muhammed er vokset op i en sekulær middelklassefamilie, og både hendes mor og hendes to søstre tog først tørklædet til sig, længe efter at Rasha selv havde gjort det, da hun begyndte at læse på universitetet.
"Min far var chokeret, da jeg tog beslutningen," fortæller hun.
"Men han har også indset, at jeg hverken er blevet islamisk fundamentalist eller medlem af al-Qaeda af den grund. Jeg læser Da Vinci Mysteriet og går i jeans som alle andre. Men jeg sætter også pris på min egen tradition, og det vil jeg gerne respekteres for."
