Baggrund
Læsetid: 4 min.

FN og USA i kamp om klimadagsorden

Et storseminar indkaldt af generalsekretær Ban Ki-moon i dag skal sætte skub i forhandlinger om en ny klimatraktat. Men den proces vil Bush prøve at afspore på et kommende topmøde i Washington
Udland
24. september 2007
Ved ugens klimatopmøder bliver omdrejningspunktet, i hvilket grad George W. Bush vil stikke en kæp i hjulet på forhandlingerne.

Ved ugens klimatopmøder bliver omdrejningspunktet, i hvilket grad George W. Bush vil stikke en kæp i hjulet på forhandlingerne.

J. Scott Applewhite

BOSTON - En passiar i en kaffeklub med fornemme og indflydelsesrige medlemmer eller en konstruktiv bestræbelse på at sætte forhandlingerne om Kyoto-protokollens efterfølger på spor?

Det spørgsmål vil være på alle iagttageres læber i løbet af denne uges to topmøder om en forstærket indsats overfor klimaændringerne.

I embedsmandskredse er topmøderne i FN i dag og i Washington torsdag og fredag allerede blevet døbt klodens 'klimauge'.

Stats- og regeringschefer fra 70 ud af FN's 192 medlemstater kommer til mandagens klimatopmøde. For at undgå solo-optræden bliver de medvirkende delt op i fire temagrupper om henholdsvis tilpasning og lindring af klimaændringernes effekter, teknologiske løsninger og finansiering af alternativ teknologi og af bistand til udviklingslande.

Senere er generalsekretæren er vært og præsident George W. Bush planlægger at dukke op. Fra dansk side deltager statsminister Anders Fogh Rasmussen og miljøminister Connie Hede-gaard.

"Mange håber, at præsident Bush vil tale med og lytte til ledere fra udviklingslandene, der er særligt udsatte for klimaændringernes negative effekt," understreger Annie Petsonk, international klimarådgiver i miljøorganisationen Environmental Defense.

Palaver eller alvor?

Petsonk advarer mod risikoen for at det hele ender med snak "På den anden side er det prisværdigt, at Ban Ki-moon får beslutningstagerne til at sætte sig ned og fokusere en hel dag på et så fundamentalt vigtigt emne. Det er disse stats- og regeringschefer, som i sidste instans skal tage den endelige beslutning, om deres land vil forpligte sig i en ny traktat til at sætte et øvre loft for udledningen af drivhusgasser," siger hun.

Generalsekretærens primære mål er at sætte skub i de kommende forhandlinger om en ny klimatraktat (der vil finde sin forventede afslutning på et topmøde i København i 2009) og bygge bro mellem groft sagt tre toneangivende landegrupper - USA, EU-landene og udviklingslandene.

Den amerikanske præsident gav under G8-topmødet i Tyskland i juni for første gang tilsagn til en ny traktat og anerkendte åbent nødvendigheden af at reducere udledningen af CO2 og andre gasser i atmosfæren. Men Bush står fast på, at det skal være op til hver enkelt nation på frivillig basis at sætte et øvre loft for reduktion af udledning og selv finde de bedst anvendelige og mest effektive midler til at nå målet i 2050.

I kredsen af vestlige industristater er Australien den vigtigste tilhænger af dette udspil. Men flere store udviklingslande som Kina, Indien, Brasilien, Mexico og Sydafrika kan udmærket føle sig tiltrukket af Bush-modellen, hvis de føler, at en ny FN-traktat ikke tager nok hensyn til deres behov for økonomisk vækst og yder tilstrækkelig finansiel bistand til deres omstilling fra et energisystem primært baseret på fossile brændsler.

Bushs konference

Præsident Bushs klimakonference i Washington sigter bl.a. på at overbevise disse store udviklingsøkonomier om at følge hans forslag om en frivillig model til bekæmpelse af global opvarmning, som lægger den altovervejende vægt på teknologiske løsninger fremfor fastsættelse af internationale mål for reduktion af CO2-udledning og indførelse af et handelskvotesystem á la det, der eksisterer i EU.

Men de store EU-lande er også inviteret til Washington-konferencen, som omfatter 18 store økonomier med ansvar for 80 pct. af det globale drivhusudslip. Miljøministre fra Frankrig, Storbritannien og Tyskland (ikke regeringschefer) forventes at afvise Bushs model.

"Bush-regeringen håber at nedsætte de deltagende lande i arbejdsgrupper, som skal diskutere og finde frem til en international aftale baseret på frivillige mål i slutningen af 2008, når præsidenten træder tilbage," fortæller Annie Petsonk fra Environmental Defense.

Hun tilføjer, at en manglende nedsættelse af arbejdsgrupperne eller en kortere tidsfrist på seks måneder vil være et tydeligt signal om, hvorvidt det er lykkedes for USA at stikke en kæp i hjulet på FN's klimaforhandlinger og lancere en alternativ model.

Meget tyder allerede på en fiasko for Bush-regeringen. Brasilien har f.eks. afvist at sende sin miljøminister til Washington-konferencen. Der er rygter om, at Kina muligvis slet ikke stiller med en delegation.

Kongressens indflydelse

Den manglende entusiasme skyldes bl.a. den omstændighed, at Bushs indflydelse på USA's klimapolitik er kraftigt dalende. Den egentlige magt ligger i Kongressen, hvor tilslutningen til en FN-traktat med faste internationale mål og et handelskvotesystem er voksende. Hertil skal lægges, at en demokrat kan vinde præsidentvalget i 2008. Alle demokratiske præsidentkandidater støtter en ny klimatraktat i FN-regi.

Det er på den baggrund, at miljøminister Connie Hedegaard og miljøministre fra flere andre EU-lande fokuserer på at føre en aktiv dialog med politikere i USA's kongres. Hedegaard vil tirsdag deltage i høringer arrangeret af udvalg i Repræsentanternes Hus og Senatet sammen med Tysklands miljøminister Sigmar Gabriel og EU's miljøkommissær Stavros Dimas.

"Fløjene er stadig delte i Kongressen," forklarer Petsonk, som møder Hedegaard til en frokost tirsdag i Washington.

"Men den absolut stærkeste gruppe er dem, som vil have obligatoriske internationale mål for udledning og et handelskvotesystem for CO2. Flere og flere frygter, at amerikansk erhvervsliv vil blive sejlet agterud af det europæiske, fordi virksomheder i USA ikke har nok incitamenter til at investere i og udvikle nye teknologier. Kongresmedlemmer foretrækker, at vi køber amerikanske fremfor danske vindmøller."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her