Læsetid: 3 min.

Er generne, sproget og pengepungen i orden?

25. september 2007

PARIS - Bevægelsen går to veje, når det gælder indvandring i dagens Europa. På den ene side strammes skruen bestandigt i de enkelte medlemslandene, når det gælder udlændinge uden kvalifikationer.

Men samtidig viser talrige studier af Europas demografi, at landene vil komme til at mangle arbejdskraft inden for den meget nære fremtid.

Det sidste er baggrunden for, at Europa-kommissær Franco Frattini den 23. oktober vil genfremsætte et forslag om reguleret indvandring til EU, en såkaldt Blue Card ordning, i stil med det kendte amerikanske Green Card. Målet er at tiltrække flere af de kvalificerede/uddannede indvandrere, som i dag i stor stil søger mod USA og undviger Europa. Det blå kort skal tildele individuelle arbejdstilladelser til kvalificerede ikke-EU-borgere. Europa-Parlamentet stemmer om Frattinis forslag i morgen, og her er man i udvalget for borgerrettigheder og retlige anliggender på forhånd positivt indstillet.

Diskriminerende

I medlemslandene skruer man imidlertid bissen på over for den uselektive indvandring. Et land, som for nyligt har strammet kravene til familiesammenføring, er Frankrig.

I sidste uge vedtog regeringen en ny immigrationslov, som åbner for muligheden for at DNA-teste potentielle indvandrere, der søger langtids-visa for at tilslutte sig deres familie. Testen skal bruges i sager, hvor der er 'begrundet mistanke' om fusk med slægtskabet, og den er - på papiret foreløbigt - frivillig.

Flere borgerrettighedsgrupper var ude med riven og fordømte loven som 'grov diskrimination og forfølgelse' i retning af ren racediskrimination. Souhayr Belhassen, præsident for den internationale menneskerettighedsføderation i Frankrig, kaldte over for al-Jazeera loven for "komplet uforsvarlig, diskriminerende og tilfældig ... (denne lov vil) forvandle Frankrig til en xenofobisk stat," sagde hun.

I Frankrig eksisterer der strenge regler for individuel DNA-testning, som kun kan bruges i kontrollerede medicinske eller videnskabelige eksperimenter. Hvis politiet skal benytte sig af DNA-test til bevisførelse skal en domstol individuelt vurdere sagen.

Nationalforsamlingens eneste sorte medlem, George Pau-Langevin fra socialistpartiet, kaldte torsdag loven "komplet uacceptabel. Dette krænker retten til familiers privatliv med det skinformal at bekæmpe fusk med papirer. Ville vi nogen sinde overveje noget lignende mod hvide franskmænd?"

Flere af hans partifæller gjorde opmærksom på, at loven ikke tager hensyn til adoptivbørn. Adoption er langt mere almindelig i mange afrikanske lande end i Frankrig.

80 procent fusk

Forslagsstilleren Thierry Mariani fra regeringspartiet UMP har forsvaret forslaget med henvisninger til nye tal om, at op til 80 procent af de identitetsdokumenter, først og fremmest fødsels- og vielsesattester, som myndighederne i dag ser fra dele af Afrika - specielt Senegal, Elfenbenskysten og Togo - er forfalskede.

Og at denne praksis simpelt hen gør livet surt for andre indvandrere med papirerne i orden.

"Det handler om at overholde loven. Ærlige ansøgere kan ved at tage testen fremskynde deres sagsbehandling," sagde Thierry Mariani fredag.

De officielle statistikker viser, at der om året er 23.000 ansøgninger om familiesammenføring til Frankrig, som involverer børn.

Immigrationsminister Brice Hortefeux (UMP) understregede, at testen ville blive frivillig, og at der i øvrigt er 10 andre europæiske lande, som allerede benytter sig af DNA-test i immigrationssager".

Disse lande er Danmark, Storbritannien, Belgien, Finland, Tyskland, Italien, Litauen, Norge, Holland og Sverige.

Masseudvisninger på vej

Lovteksten siger, at "hvis der er alvorlig tvivl om en ansøgning om et langtidsvisum (over tre måneder, red.), vil konsulære medarbejdere kunne tilbyde ansøgeren en selvfinansieret DNA-test for at bevise sin familie-forbindelse til en borger med fransk opholdstilladelse".

Prisen for testen vil ligge på omkring 4.000 kroner.

Testen er i øvrigt blot den mest kontroversielle del af loven, der også strammer kravene til sprogkundskaber - ansøgerne skal tage en fransktest, før de kan få et visum - og deres familie i Frankrig skal dokumentere, at de oppebærer en minimumsindkomst. Den nye lov skal også ses i sammenhæng med præsidentens nyligt annoncerede hensigter om at udvise 25.000 illegale indvandrere fra Frankrig inden udgangen af 2007. Hortefeux indkaldte i sidste uge 20 præfekter (regionale chef-administratorer, red.) og gav dem en reprimande for at være bagud med 'deporterings-målene'.

Vælgerne er strammere

De nyeste tal viser, at Sarkozy har vælgerne solidt bag sig i målsætningen om en strammere udlændingepolitik.

Den seneste meningsmåling offentliggjort i dagbladet Le Figaro i sidste uge foretaget af instituttet OpinionWay viser, at 74 procent af franskmændene går ind for kun at give familiesammenføring til mennesker, der kan tale fransk.

Også Socialistpartiets vælgere går ind for dette med 65 procent.

Til spørgsmålet om en minimumsindtjening for visum-ansøgerens franske familie siger 81 procent af UMP's vælgere, at det er en god ide, mens de socialistiske vælgere er nede på 49 procent. DNA-testen var ikke med i målingen.

anra@nformation.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu