Læsetid: 3 min.

Hård valgkamp i Ukraine

Udland
29. september 2007

»Demokrati er meget godt, men behøver vi alle de valg?« er en spøgefuld bemærkning, ukrainere har udvekslet, siden parlamentsvalget i morgen blev udskrevet for fire måneder siden. Og det med god grund, for det er femte gang i løbet af bare tre år, de 37 millioner ukrainske vælgere skal til valglokalerne.
Parlamentsvalget blev udskrevet, efter at præsident Viktor Jusjtjenko og premierminister Viktor Janukovitj i måneder havde bekriget hinanden og forsøgt at begrænse hinandens magtbeføjelser. Magtkampen gik op i en spids kort efter nytår og lammede hele det politiske liv frem til begyndelsen af april, hvor Jusjtjenko opløste parlamentet og udskrev nyvalg.

For en udenforstående kan magtkampen synes paradoksal. Ukrainske toppolitikere og deres økonomiske bagmænd er i store træk enige om de store linjer i landets politik. Ukraine skal med i Verdenshandelsorganisationen WTO, have en frihandelsaftale med EU og være på god fod med den store nabo mod nord, Rusland. Det er de vigtigste udenrigspolitiske mål.
Indenrigspolitisk er der bred enighed om bedre sociale forhold, hvor pensionister, børneforældre og unge skal have flere penge mellem hænderne, og det er kun nuancer, der adskiller partierne i deres forslag til forbedring af sundhedssektoren.
Erhvervspolitisk er der også almindelig enighed om, at regler og love skal gøres enklere, og alle siger, de vil bekæmpe den omfattende korruption, som hærger over alt og generer alle.
De drabelige dueller mellem toppolitikerne er for mange vælgere pinlige og har ført til politikerlede.
»Politikerne opfører sig som en flok unger i en kravlegård. Det er skuffende,« siger 23-årige Dmitrij Sjaduko, studerende ved
polyteknisk institut i Kijev.

Magtkampene er imidlertid udtryk for reelle interessemodsætninger mellem topfolkene og deres allierede. Uenigheden går primært på, med hvilken hastighed politiske og økonomiske reformer skal gennemføres og hvordan.

Stjerne blegnet
Premierminister Viktor Janukovitj leder Regionernes Parti, der har sin højborg i den østlige dele af landet. Her dominerer rige oligarker, som sidder på minedrift, stålproduktion og sværindustri. De fleste taler russisk, og erhvervslivet har nære kontakter med Rusland.

Janukovitj har i et år ledet en regeringskoalition, kaldet de blå, bestående af hans eget parti, Socialistpartiet og Kommunistpartiet. Koalitionen overlever næppe valget søndag, da både Socialistpartiet og kommunisterne ser ud til at ryge ud. Regionernes Parti ventes at få mellem 30 og 38 procent.
Premierministeren opfattes af de fleste som en noget firkantet politiker, der ikke har de store visioner, men til gengæld siges at være en god administrator.
Over for den blå alliance står en koalition af orange partier, som støtter præsident Viktor Jusjtjenko. Han ses som mere reformvenlig og liberal med et ønske om at gøre Ukraine mere demokratisk og føre landet ind i EU og NATO.

Jusjtjenko var Orangerevolutionens helt og står stadig i spidsen for partiet Vort Ukraine. Men hans stjerne er blegnet. Dels er hans helbred stadig svækket efter en forgiftning, der var ved at tage livet af ham under præsidentvalgkampen i 2004. Dels har han vist sig ubeslutsom og konfliktsky, og mange vælgere har vendt ham ryggen. Vort Ukraine, der har sin højborg i den vestlige del af landet, står til mellem 10 og 15 procent af stemmerne.

Den orange koalition omfatter også tidligere premierminister Julia Timosjenko og partiet, som er opkaldt efter hende – Blok Timosjenko. Hun er uden konkurrence Ukraines mest farverige og mest polariserende politiker. På valgmøder tryllebinder hun tilhængere, mens modstandere raser mod hende. Hendes vigtigste budskab er kamp mod korruption, bedre sociale forhold og bekæmpelse af rige oligarker. Blok Timosjenko står til mellem 20 og 30 procent af stemmerne og har sin højborg i det midterste Ukraine omkring hovedstaden Kijev.
Valgkampen har været hård og til tider beskidt. Mange frygter, at valget vil blive overskygget af valgsvindel. Især efter at landets Sikkerhedstjeneste har afsløret mange tusinde falske stemmesedler og valglister, hvor over 100.000 vælgere er opført to gange.
Selv om mange ukrainere efter euforien under Orangerevolutionen er skuffede og frustrerede, ventes valgdeltagelsen at blive høj. Undersøgelser tyder på, at mindst 70 procent og måske over 80 vil stemme søndag.

ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her