SIDON - Bevæbnede mænd med kalashnikovs over skuldrene præger gadebilledet i den palæstinensiske flygtningelejr Ain al-Hilweh.
Medlemmer af den sunni-militante gruppe Asbat al-Ansar står vagt ved checkpoints, nogle med nye amerikanske M16-rifler. Efter opstanden i Nahr al-Bared er sikkerhedsforanstaltningerne i den sydlige lejr tilspidsede. Jeg er taget ind i Ain al-Hilweh for at tale med gruppen Asbat al-Ansar, der tæller mere end 300 bevæbnede mænd. Gruppen står på USA's terrorliste og har ifølge det amerikanske udenrigsministerium været sponsoreret af al-Qaeda. Jeg skal møde gruppens de facto leder Abu Tariq og talsmanden Abu Sharif og venter i en lille, beskedent møbleret stue. Døren springer op og Abu Tariq sætter sig hurtigt i stolen over for mig og byder os velkommen. Sort tyk kaffe og dadler bliver serveret.
"Vi eksisterer ikke kun i Ain al-Hilweh, men over hele landet. Det er første gang, jeg fortæller pressen det."
Hans smil forsvinder og han drikker sin kaffe i et drag og stiller koppen højlydt på bordet: "Vores kamp er i Irak og vi er stærke i Irak: Vi har flere hundrede medlemmer derovre."
I Beirut hænger der plakater til støtte for den libanesiske hærs indsats i Nahr al-Bared, hvor hæren i søndags efter måneders kamp omsider fik has på den islamistiske gruppe Fatah al-Islam. Avisforsiderne har i de sidste to måneder proklameret nye taktikker og endelige angreb fra hærens side, der definitivt vil gøre det af med fundamentalisterne i lejren, men det viste sig at kræve en langt sejere kamp, end nogen havde forestillet sig.
Billet til Paradis
'Soldaterne måtte ikke blot kæmpe mod overraskende veludrustede islamister, der fanatisk tror på, at deres hellige krig vil give dem en førsteklasses billet til Paradis; den libanesiske hær har også været oppe imod en meget veltrænet gruppe, der er rutinerede i udlægning af lureminer og at udkæmpe bykampe. Med mere end 150 libanesiske soldater dræbt i kampene, diskuteres der nu, hvem der bevæbnede Fatah al-Islam - og hvem der bevæbner Libanons øvrige militante sunni-grupper, hvis våben på det seneste synes at være blevet dyrere og mere sofistikerede.
Premierminister Sinioras koalition har været hurtig til at anklage Syrien for at stå bag Fatah al-Islam-fundamentalisterne i Nahr al-Bared. Argumentet er, at gruppen udsprang fra den syrisk støttede gruppe Fatah Intifadah (Fatah-opstand). Regeringen siger, at Syrien brugte Fatah al-Islam til at destabilisere Libanon for dermed at demonstrere vigtigheden af Syriens egen rolle og fortsatte tilstedeværelse i Libanon for at bevare freden.
Men andre forlydender er begyndt at tage fat. Ifølge dem har den amerikanskstøttede premierminister Sinioras egen regering - eller elementer inden for koalitionen - stået bag støtte til Fatah al-Islam og andre pro-al-Qaeda grupper i Libanon.
Én ting står i hvert fald klar for enhver, der kigger efter: I Libanons palæstinensiske flygtningelejre er der begyndt at dukke flere og flere dyre, amerikanske våben op.
Sunni-støtte
I Sidon ligger Libanons største palæstinensiske flygtningelejr, Ain al-Hilweh, med mere end 80.000 indbyggere, mast ind på et område på kun en kvadratkm. Arbejdsløsheden blandt lejerens beboere er på næsten 80 pct., og da de libanesiske myndigheder ikke har adgang til lejren, er den også blevet kaldt "lovløshendesn ø".
Blandt de 14 palæstinensiske grupper, der tilsammen udgør lejrens politiske og sikkerhedspolitiske landskab, er blandt andre de fundamentalistiske grupper Asbat al-Ansar (Partisanernes Liga), som er på USA's terrorliste, og Jund al-Sham (soldater af det historiske Syrien).
Borgmesteren i Sidon, Abdul Rahman Bizri, forklarer mig, at han har bemærket, hvordan nogle af disse islamiske fundamentalistiske grupper er blevet forsynet med nye og dyre våben:
"Libanons interne sikkerhedsstyrke og grupper, der er loyale over for regeringen, har styrket de islamiske fundamentalister. Pludseligt så man i gadebilledet medlemmer af Jund al-Sham gå rundt med M18-rifler, modificerede M16-rifler og SIG-pistoler. Vi er vant til at se folk med Kalashnikovs," siger borgmesteren.
De nye våben er langt mere sofistikerede end den libanesiske hærs egne våben. Borgmesteren synes også, at det er mærkværdigt hvordan folk med en gennemsnitlig månedsløn på 2-300 dollar har råd til pistoler til 2.000 dollar(11.000 kr.) stykket.
"Grunden til at grupper som Jund al-Sham har modtaget denne favorable behandling er, at nogen har været tåbelige nok til at konkludere, at siden grupperne er sunni-muslimske, kunne de fungere som modvægt til den shia-muslimske Hizbollah," siger borgmester Abdul Rahman Bizri.
Hariri bag
Bag politikken med at styrke sunni-grupper for at inddæmme shia-grupper står først og fremmest USA. For at bekæmpe den iranske indflydelse i Irak er amerikanerne begyndt at samarbejde med og bevæbne adskillige fundamentalistiske sunni-grupper. I Libanon er der tegn på lignende arrangementer. En af de centrale skikkelser her er Saad Hariri, leder af den amerikansk-støttede, anti-syriske koalition og søn af Libanons myrdede eks-premierminister Rafik Hariri.
International Crisis Group (ICG) hævdede i 2005, at Saad Hariri betalte kaution for at løslade fire medlemmer af en fundamentalistisk sunni-gruppe, der i 2000 forsøgte at skabe en islamisk mini-stat i Nordlibanon, og som ifølge de juridiske dokumenter fra retssagen havde modtaget betaling fra Osama bin Ladens omgangskreds. Ifølge ICG's rapport sikrede Saad Hariri endvidere amnesti for 22 andre medlemmer af gruppen samt syv islamister, der var mistænkt for at have planlagt at bombe den italienske og ukrainske ambassade i Beirut.
Mange politiske observatører i Libanon mener, at dette skete som led i en strategi, der handlede om at tækkes de fundamentalistiske sunni-grupper og derved vinde dem over som en loyal milits. Denne milits kunne eventuelt fungere som et modstykke til den iransk-støttede Hizbollah-organisation, der besidder den største våbenmagt i Libanon.
Dog har Saad Hariri i et af sine sjældne interview til en libanesisk avis nægtet, at han støtter bevæbnede grupper: "Jeg er urolig over iransk intervention i andre landes anliggender, men det betyder ikke, at vi sponsorerer sunni-radikalisme."
Også regeringschef Sinioras sunni-ledede koalition har forsvaret sig mod beskyldninger om, at de stod bag sunni-fundamentalistiske grupper som Fatah al-Islam, men på det sidste er beskyldningerne blevet flere.
I juni kom det til et blodigt opgør mellem Jund al-Sham, en sunni-fundamentalistisk gruppe på omkring 40 medlemmer, og hæren i flygtningelejren Ain al-Hilweh.
Problemet blev løst ved en kontant udbetaling på 100.000 dollars (ca. 547.000 kr.) fra parlamentsmedlemmet Bahiya Hariri, der er søster til den myrdede Rafik Hariri. Først nægtede hun at have givet penge til gruppen, men hun er senere blevet nødt til at indrømme udbetalingen. Bahiya Hariri har nægtet, at pengene kunne være brugt til våben, men udelukkende til sociale ydelser.
Michel Samaha, tidligere informationsminister og nu en del af den pro-syriske opposition, forklarer, hvordan en af Sinioras nærmeste rådgivere fortalte ham, at koalitionen har en liberal holdning til disse bevæbnede gruppers tilstedeværelse i landet, som en modvægt til Hizbollahs indflydelse.
For ham er sammenhængen klar mellem den amerikanskstøttede koalition og de fundamentalistiske sunni-grupper.
"Det, vi så i Nahr al-Bared og ser i andre palæstinensiske flygtningelejre i Libanon, er virkeligt veludrustede kampstyrker. De er bevæbnede med sofistikerede nye amerikanske våben, og disse våben kan kun komme fra en vestlig rustet regering."
Træning i Irak
Tilbage i lejren Ain al-Hilweh nægter lederen af den bevæbnede gruppe Asbat al-Ansar, Abu Tariq, at hans egen gruppe har forbindelser med regeringen, men siger, at det var anderledes med Fatah al-Islam i Nahr al-Bared.
"Nogle har sagt, at Fatah al-Islam er al-Qaeda, men Ayman Zawahiri [Osama bin Ladens næstkommanderende] har ikke nævnt dem, og de har også selv nægtet det. Jeg tror, at der er nogle kræfter i Libanon, der har influeret Fatah al-Islam."
Mere vil han ikke sige om det.
Asbat al-Ansar har over 300 medlemmer og flere tusinder af tilhængere i Libanon, ifølge Abu Tariq. Ligesom Asbat al-Ansar var mange af Fatah al-Islams medlemmer også trænet i Irak, og det er den træning, der har vist sig at være til stor gavn for gruppen, der har kostet den libanesiske hær dyrt i menneskeliv.
"Det er en uhyggelig tanke at forestille sig disse højtmotiverede fundamentalister modtager god træning i Irak i at lave bomber og bykampe" kommenterer en britisk militærekspert, der ikke ønsker sit navn opgivet i avisen.
"Og så bliver de tilmed bevæbnet ved deres hjemkomst."
Han mener ikke, våbnene er rester fra Irak: "Sådanne våben er dyre, og hvis de skal bruges i kamp, skal man være sikker på, at der er en fast leverance på ammunition og reservedele. Der er en stor chance for, at leverandørerne af disse våben har lovet grupperne en god og stabil forsyning og det kan man ikke, hvis man ikke selv har en fast leverance."
Som andre libanesere er Sidons borgmester, Abdul Rahman Bizri, urolig over støtten til de militante grupper: "Fundamentalisterne har deres egen dagsorden," siger han.
"De kan samarbejde om en anden politisk dagsorden end deres egen for en tid, men det kommer ikke til at holde for evigt. Se på USA og al-Qaeda, de var måske nok de bedste allierede på et tidspunkt i Afghanistan, og nu er de de værste fjender. I sidste ende er fundamentalisterne nu engang det de er - fundamentalister."
