Baggrund
Læsetid: 5 min.

Idyllisk - også med kulkraftværk

Den danske energikoncern DONG Energy vil lægge et kulkraftværk i den nordtyske badeby Lubmin ved Østersøen. Information var med, da borgerne gjorde oprør mod danskere, der vil tjene hurtige penge i et rekreativt område
En flok danskere, der vil tjene hurtige penge, skal ikke have lov til at sætte Lubmins fremtid på spil, lød kritikken, da 150 borgere fra Lubmin og omegn mødte op i byens forsamlingshus til debat om DONG-s planer om at opføre et kulkraftværk i området.

En flok danskere, der vil tjene hurtige penge, skal ikke have lov til at sætte Lubmins fremtid på spil, lød kritikken, da 150 borgere fra Lubmin og omegn mødte op i byens forsamlingshus til debat om DONG-s planer om at opføre et kulkraftværk i området.

Lars Sundshøj

Udland
7. september 2007

LUBMIN - Den lille by Lubmin ved Østersøen giver ikke så let op over for det kulkraftværk, som den danske energikoncern DONG Energy har tænkt sig at placere i udkanten af byen. Badebyen tæller 2.000 indbyggere, og de er vrede. Kulkraftværket vil forurene meget og efter deres mening skade turismen, der er i fremgang.

Der er indkaldt til aktionsdag. På pladsen ved den gamle stationsbygning i Seebad Lubmin, som byen officielt hedder, regner det. Forskellige naturbeskyttelsesforeninger har stillet boder op, men fremmødet er ikke stort. Lubmins borgere er blevet hjemme og gemmer deres engagement til mødet sent på eftermiddagen.

Hildegard Hinsching er en af de standhaftige. Hun agiterer for Lubmin-hedens fremtid og fortæller, at hun flyttede til byen for 10 år siden for at nyde sit otium. Nu bor hun lige ud til vandet og den gode luft. Så længe det varer. Hvis kulkraftværket bliver en realitet, forvandles Lubmin til delstaten Mecklenburg-Vorpommerns største luftforurener.

"De, der vil det her kraftværk, er fuldkommen ligeglade med naturbeskyttelsesområderne, der ligger her. Og det er ikke kun os i Lubmin, der kommer til at lide under det. Også på Rügen og Usedom (nærliggende øer med meget turisme, red.) vil det få alvorlige konsekvenser," siger Hildegard Hinsching.

To kraftværker stoppet

Forbundet for Miljø og Naturbeskyttelse Tyskland (BUND) har sat en stand op og er i dag repræsenteret af Arndt Müller. Han kalder over for Information situationen for ulykkelig og et kulkraftværk for "meget slemt for regionen".

"I Danmark har DONG en betydelig rolle i forhold til vedvarende energi, så et kulkraftværk undrer os. Desværre er det forståeligt nok, at de gerne vil tjene penge. Fejlen ligger hos vores delstatsregering, der har givet dem tilladelse til at bygge det," siger Müller, der dog udtrykker et spinkelt håb. Af 27 planlagte kulkraftværker i Tyskland er det kun 25, der indtil nu bliver til noget. Protester mod kraftværker i Bremen og Saarland har fået stoppet planerne.

En meningsmåling fra midten af august viste desuden, at 67 procent af de over 1.000 adspurgte fra hele Tyskland var imod opførelsen af nye kulkraftværker på tysk jord.

Lubmins borgmester Klaus Kühnemann er her også. Han mener, at problemet begynder med den nye havn i Lubmin.

"Den blev bygget i 1990'erne. Først var begrundelsen, at man skulle bruge en havn, når atomkraftværket blev afviklet, for her skulle lagres atomaffald, også fra Frankrig. Industrien i området mente så, at her var brug for en havn til fremme af industrien, og det medførte, at delstatens regering betalte 90 procent af de 40 millioner euro, som havnen kom til at koste. Hvis den virkelig skulle bruges til transport af atomaffald, havde Mecklenburg-Vorpommern ikke skullet betale. Men havnen har stået ubenyttet hen, og nu vil regeringen presse kulkraftværket igennem, så de ikke ender med Sorteper, som en ubenyttet havn til mange millioner er," siger Kühnemann.

Økologisk uansvarligt

Et par timer senere er der indkaldt til diskussion. 150 borgere fra Lubmin og omegn er mødt op i forsamlingshuset. I panelet sidder blandt andre medlem af Forbundsdagen Bärbel Höhn fra partiet De Grønne. Hun er næstformand i partiet, ansvarlig for blandt andet miljø og energi og var i 10 år miljøminister i delstaten Nordrhein-Westfalen.

Her sidder danske Peter Gedbjerg, der er projektleder for DONG's planlagte kulkraftværk. Og her sidder professor Michael Succow fra universitetet i Greifswald, der i 1997 fik den såkaldt alternative nobelpris (Right Livelihood Award) for sit store arbejde for oprettelsen af naturbeskyttelsesreservater i Østtyskland, Østeuropa og Asien.

Bärbel Höhn henvender sig straks til Peter Gedbjerg. Hun håber ikke, at han har forregnet sig.

"Vi arbejder på, at 100 procent af CO2-certifikaterne fra 2012 skal købes. Så ikke kun af økologiske grunde, men også af økonomiske er det meningsløst at bygge et kulkraftværk her," siger Bärbel Höhn. Hun lovpriser byens borgerinitiativ og siger, at hun om tre uger vil tage til Köln og Krefeld og støtte kampen mod de planlagte kulkraftværker dér.

"Vi må gøre op: Vil vi have turisme, eller vil vi have et kraftværk? Jeg er matematiker og kan regne ud, at der er meget større muligheder i turismen," siger Bärbel Höhn.

Peter Gedbjerg bliver af ordstyreren bedt om at forklare, hvorfor DONG vil bygge et kulkraftværk netop i Lubmin. Gedbjerg siger, at DONG sidder på mere end 50 procent af markedet i Danmark og ikke kan blive større dér.

"Som alle andre firmaer vil vi gerne vokse. Her er både højspændingsledninger, en havn og kølevand. Jeg synes, at Lubmin er meget idyllisk, og jeg vil gerne have, at det forbliver sådan. Også med kraftværk," siger Gedbjerg. For den sidste tilføjelse indkasserer han kaskader af hånlatter fra salen.

Kemikyst

Professor Klüter er geograf på universitetet i Greifswald. Han mener, at kraftværket vil gøre kyststrækningen til en "kemikyst". Michael Succow siger som Bärbel Höhn, at han hverken økologisk eller økonomisk finder projektet forsvarligt. Han nævner, at skibene, der skal bringe kullene til Lubmins havn fra flere steder i verden, sejler ved hjælp af den mest forurenende olie.

"Jeg vil ikke fra alle steder i Vorpommern se Tysklands højeste skorsten. Det er en forkert udvikling, som vi ikke har brug for. Penge kan formere sig. Natur kan ikke. Det handler om denne regions fremtid og ikke om danskere, der vil tjene hurtige penge," tordner Succow med langt hvidt skæg og en vis alfaderlig myndighed.

Peter Gedbjerg, der ellers får ros fra Bärbel Höhn for overhovedet at være mødt op, kommer pludselig med en indrømmelse og siger, at kedelhusene, der egentlig var planlagt til 120 meter i højden, nu kun skal være 90, mens skorstenen nu skal være 120 meter og ikke 150. Et løfte, som borgerne omgående noterer sig.

Da det er taletid for publikum, rejser en lille kvinde sig op. Hun lovpriser bevæget områdets rekreative kvaliteter. Hun kom til Lubmin for 40 år siden fra Sachsen, inden atomkraftværket blev bygget. Alle hendes veninder, der har arbejdet på kernekraftværket, er døde af kræft. Selv har hun i mange år lidt af en blodsygdom.

"Og jeg arbejdede ikke i første kreds," siger hun.

"Man kan og man må gøre noget ved det," siger Bärbel Höhn og fortsætter:

"De gør det rigtige med dette borgerinitiativ. Det handler om den politiske vilje. At de er her i dag, og at de siger: Vi vil under ingen omstændigheder have det kulkraftværk!"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her