Læsetid: 4 min.

Indien og USA viser tænder mod Kina

Med den største militære øvelse nogensinde i Den bengalske Havbugt forsøger en ny militær kvartet at markere sig imod den fremvoksende supermagt Kina
I april holdt USA, Indien, Japan og Australien en flådeøvelse i farvandet ud for Filippinerne. Også dengang under store protester fra Kina.

I april holdt USA, Indien, Japan og Australien en flådeøvelse i farvandet ud for Filippinerne. Også dengang under store protester fra Kina.

Den indiske flåde

5. september 2007

NEW DELHI - Den kinesiske regering har klart markeret sit ubehag ved den hidtil mest omfattende internationale flådeøvelse, der begyndte i går i Den bengalske Havbugt. Beijing fortolker den som vendt mod Kina. Øvelsen har betegnelsen Malabar 07-2. Tre hangarskibe med tilhørende omkring 30 fregatter, destroyere, undervandsbåde og kampfly fra Indien, USA, Australien, Japan og Singapore deltager i et ugelangt krigsspil med både offensive og defensive elementer. Anført af to atomdrevne hangarskibe samt en række andre fartøjer stiller USA med det største kontingent efterfulgt af Indien. Singapores medvirken er nærmest symbolsk.

Det er første gang, at det nydannede 'kvartet-initiativ' så demonstrativt spiller med de militære muskler. Denne kvartet med USA, Indien, Japan og Australien blev dannet i maj i Manila efter en tilsvarende flådeøvelse - Malabar 07-1 - i april i farvandet ud for Filippinerne. Også dengang protesterede Beijing over for de deltagende landes regeringer. For ikke at støde kineserne unødvendigt medvirkede de indiske flåde-fartøjer efterfølgende i en øvelse med enheder fra den kinesiske flåde.

En række analytikere i Asien udlægger disse Malabar-krigsspil som et udtryk for de asiatiske demokratiers bestræbelser på at inddæmme Kinas globalt voksende magt og dominerende indflydelse i sine nære omgivelser i Sydøstasien. De vil gøre det klart, at de ikke accepterer, at ét enkelt land får hegemoni i Asien.

Officielt afviser de deltagende lande denne fortolkning. De begrunder flåde-øvelserne med at ville øge regionens stabilitet og sikkerhed og afviser, at disse skulle være vendt mod Kina. Dette svar fik den kinesiske præsident Hu Jintao også af den indiske premierminister Manmohan Singh, da de mødtes i udkanten af G8-topmødet i Tyskland i sommer. Men af kommentarerne i Beijing fremgik det klart, at den kinesiske ledelse absolut ikke var overbevist. Kinesiske medier talte om, at et 'NATO i Asien' stod for døren, og at "Indien advarer den kinesiske flåde: Hvis den vil sejle til Det indiske Ocean, skal den først have Indiens tilladelse".

Demokratisk bolværk

Den japanske regeringschef Shinzo Abe var for kort tid siden på officielt besøg i New Delhi, hvor han fik en mega-velkomst. Uden at Kina blev nævnt, men lurede i baggrunden, opfordrede han Indien til at slutte sig til et strategisk partnerskab i et "frihedens og velstandens Asien" som et "demokratisk bolværk" spændende fra Det indiske Ocean til Stillehavet. Denne invitation til et partnerskab mellem to af Asiens giganter udlagde indiske sagkyndige i japanske anliggender som Tokyos tilskyndelse til Indiens bidrag til at styrke magtbalancen i det østlige Asien - vendt mod den stærke nabo her.

Inden Malabar 07-2 begyndte, havde der forinden i den indiske hovedstad været besøg af bl.a. den australske og japanske forsvarsminister og chefen for den amerikanske flåde i Stillehavet - et tegn på den vægt, der lægges i deres fælles krigsspil.

De medvirkende landes flåder har tidligere bilateralt holdt øvelser, men i år er deres øvelser taget til i omfang og kompleksitet. Dette giver vægt til dem, der argumenterer for, at 'kvartet-initiativet' er ved at blive en uformel forsvarsalliance vendt mod Kina.

Indiske strategiske eksperter lægger ikke skjul på deres ubehag ved, at Kina militært i voksende grad begynder at interessere sig for Det indiske Ocean, som man i New Delhi er vant til at betragte som landets baggård. Indien definerer sin maritime sikkerhedszone fra Afrikas østkyst frem til indsejlingen til Malakka-strædet. For at overvåge den har Indien bl.a. en elektronisk lyttepost på Madagaskar og har leveret flådefartøjer til flere ø-stater i Det indiske Ocean.

Kineserne taler om, at de har skaffet sig en 'perlerække' i Indiens interessesfære, idet den kinesiske flåde har fået støttepunkter i Bangladesh, Myanmar, Sri Lanka og i den kinesisk finansierede nye havneby Gwadar i Pakistan - et stenkast fra den indiske vestkyst.

I øjeblikket anses den indiske flåde for at være større end den kinesiske, men dette efterslæb forventes inden længe at blive indhentet som led i Kinas militære modernisering.

Grænsestrid

Det sikkerhedspolitiske miljø i New Delhi glemmer heller ikke, at Beijing fortsat kræver, at Indien langs grænsen mellem de to lande skal afstå arealer på 90.000 kvadratkilometer, dvs. det dobbelte af Danmark. New Delhi og Beijing har i årtier forhandlet om en løsning på grænsestriden - men uden resultat. Begge lande har foretrukket at lægge den på hylden for ikke lade den blokere for et øget økonomisk samarbejde. Men fra tid til anden gentager Beijing dog sine krav - og hver gang til forbavselse i Indien, der helst vil tro, at grænsen til Kina ligger fast. New Delhi glemmer heller ikke, at Beijing modsætter sig Indien som et kommende permanent medlem af FN's sikkerhedsråd.

Malabar-øvelserne er det seneste synlige tegn på strategisk opbrud i et Asien, der er konfronteret med Kinas march mod at blive en økonomisk og militær supermagt. Et andet tegn er, at præsident Bush med tilbuddet om civilt nukleart samarbejde med Indien søger at skaffe USA en vægtig partner i Asien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu